Vilde hjerter: Discount Lynch

Vilde hjerter

27/11-05Discount Lynch
Vilde hjerter er på mange måder en af Lynchs mest middelmådige film. Han udforsker som altid råddenskaben bag folks facade, og det kan han på fingerspidserne. Men Vilde hjerter er på ingen måde lige så engagerende som hans bedste film, og især det gennemgående Troldmanden fra Oz-tema fungerer kun delvist. Som overordnet ramme og i visse scener giver det god mening at benytte klassikerens temaer, men andre gange virker det lige søgt nok.

Cage og Dern er skam velvalgte til hovedrollerne som de vilde hjerter, og Ladd som Derns mor er både uhyggelig og patetisk. Willem Dafoe er en virkelig modbydelig type, men han gør det som altid virkelig godt. Den er også flot fotograferet og klipningen er en fryd for øjet. Der er altså ikke en finger at lægge på skuespillerne eller det filmiske, men det er manuskriptet, der nogle gange halter lidt.

28/11-05tja
Nu var det jo faktisk sådan, at den bog, som Lynch filmatiserede med Wild At Heart havde en ulykkelig slutning. Lynch syntes dog at Dern og Cage havde så meget til fælles, at de fortjente at få hinanden. Så han lavede slutningen om og lod den gode fe sørge for at alt endte godt. Og det er jo i sig selv en god portion filmisk bedrageri, for alle ved nok hvordan den historie var endt i det virkelige liv.

I øvrigt en film med masser af klassiske Lynch-elementer. Men problemet var nok, at den var en kitschet opfølger på det stilsikre, anerkendte mesterværk Blue Velvet, der tog alting narrativt alvorligt.

Personligt kan jeg godt lide den løsere stil i Wild At Heart og ikke mindst humoren, som Blue Velvet jo ikke indeholder i nær så betydelig grad,

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.