The Cave: Da Pitch Black mødte The Relic.

The Cave

30/11-05Da Pitch Black mødte The Relic.
The Cave burde være en effektiv gyser med action elementer. Filmen følger en gruppe cave-divers, der skal udforske en hidtil ukendt grotte af enorm størrelse. En lokal legende fra en middelalderlig kirke fortæller om mystiske væsner i grotten, som dengang blev fortolket som dæmoner.
At sætte en gyser i en underjordisk grotte er en glimrende ide. De store kulisser er aldeles troværdige, og belysnings - og kameraarbejde er da også det bedste ved filmen.

Det viser sig at "dæmonerne" er nogen, rent ud sagt, komplet latterlige flyvende monstre, der "ser" med lyd (som i Pitch Black).
En organisme, der har levet i isolation i grottens vand ændrer alle andre organismer den kan komme til, så de kan overleve i mørke og blive til blodtørstige bæster (tæt på The Relic).

Filmen har det problem at den ganske enkelt ikke er skræmmende, udviklingen og karakterer er meget forudsigelige og monstrene slet ikke er til at tage alvorligt. Det er ærgeligt, for hvis den havde spillet mere på mørket og klaustrofobien, kunne der være kommet en fin lille gyser ud af det.
Men det gjorde der ikke.

Og efterspillet er endnu et rip-off af The Relic, dog i dette tilfælde bogens efterspil, ikke filmens.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.