Terminalen: Mens vi venter

Terminalen

12/12-05Mens vi venter
Steven Spielbergs lette komediedrama ”The Terminal” er ofte umådeligt sentimental, men der samtidig så sjov, let og sød, at man sagtens kan leve med, at den nogle gange giftigt forsøger at trykke på nogle følelsesknapper hos publikum.

Viktor Navorski (Tom Hanks) fra det fiktive østeuropæiske land Krakotien flyver ind til en lufthavn i New York (lufthavnen virker enormt overbevisende, men det er faktisk en kæmpestor kulisse), men da han lander er hans pas og visa ugyldigt, da regeringen er overtaget ved et coup d'etat. Lufthavnsinspektøren Frank Dixon (Stanley Tucci) kan ikke give Viktor tilladelse til at rejse ind i USA, og Viktor kan heller ikke rejse tilbage, da landet er i borgerkrig. Han er strandet i lufthavnen på ubestemt tid.

Det er svært for ham at leve der i starten, da han ikke kan engelsk og alting arbejder imod ham i denne verden han ikke forstår. Dixon vil allerhelst transportere ud af lufthavnen og ind i et andet bureaukratisk system. Han sørger for, at Viktor kan flygte ind i USA ved at lade døren stå ubevogtet. Men Viktor er ikke ude på at snyde systemet. Han er i bund og grund en enkel og ærlig mand, som Dixon overhovedet ikke kan håndtere. Til gengæld finder Viktor venner og en hverdag på terminalen. Han hjælper en mand, der arbejder i catering med at komme i kontakt med en pige i immigrationskontoret. Han får en ven i en indisk rengøringsmand, der morer sig med at se folk falde på det våde gulv, han efterlader. Viktor forelsker sig også i et subplot i en stewardesse (Catherine Zeta-Jones), der har et ganske usundt forhold til usunde mænd, og som derfor heller ikke forstår Viktors åbenhjertede sind.

Imens sidder Dixon og kæmper med at nå toppen i systemet, som Viktor er en kæp i hjulet på. Ikke fordi Viktor modsætter sig systemet, men ironisk nok fordi han ikke modsætter sig systemet. Han er blot en ærlig og enkel mand. Faktisk er dette det mest imponerende ved denne film: At lave et overbevisende portræt af en mand, der er så sympatisk og oprigtig. Tom Hanks behersker tydeligvist hver en detalje i sin karakter. Helt fra kropsprog og accent til den naive og godmodige væremåde. Det er en klassisk fortælling om den lille gode mand, der er låst fast i et system, der absurd overser de mennesker, som systemet er skabt for at hjælpe. På en måde er dette en typisk Kafka-historie tilsat klassisk tragikomiske elementer. Jeg nævnte i starten de sentimentale tangenter, som filmen også spiller på. Disse optræder specielt i filmens romantiske subplot med stewardessen, som Viktor er lun på, og disse scener kunne være undgået.

Men der er trods alt tale om en let underholdningskomedie, og Spielberg forsøger heller ikke at fortælle et realitisk drama. Set som underholdning er der her tale om en udmærket komedie, der i mine øjne bestemt er ganske værd at se, mens vi venter på at komme til "Munich".

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.