The Forgotten: bedre end forventet men stadig håbløs midde...

The Forgotten

27/12-05bedre end forventet men stadig håbløs middelmådig
Stjernebesat, sindrigt konstrueret, men også overfladisk og ultimativt uophidsende mystificerende thriller, der lettere diffust blander flere genre i en ueffen kombination. Bag denne metafysiske thrillerdrama står den ikke synderlig opmærksomhedsvækkende instruktør Joseph Ruben, der dog har enkelte solide hits på sit repertoire, hvoraf den bedste utvivlsomt er den humanistiske og kontemplative For Venskabs Skyld. Med The Forgotten leverer Ruben en glatpoleret og umindeværdig omgang standardunderholdning, der dog ikke kan undsige sig at være tilforladelig og tilpas anonym til at man for alvor kan kritisere dens uambitiøse niveau.

Af uforklarlige grunde har den superbe karakterskuespillerinde Julianne Moore følt sig tiltrukket til The Forgotten, men selvom hun yder en habil indsats, der hæver seværdigheden betydeligt, så er personkarakteristikkerne svage og plausibiliteten deraf også mangelfuld. De medvirkende (hvoraf det er herligt at se altid fremragende Gary Sinise tilbage, selvom rollen er ganske ukrævende) optimerer dog rollerne, så man som publikum ikke decideret irriteres. The Forgotten indledes med et spændende og interessant præmis, hvor Ruben forsøger at skildre en traumatiseret og mental ustabil mor, hvis søn er forsvundet, antageligvis død (flashback-scenerne er terrible i deres kiksede visualisering af fortidens lykke). I stil med den potentialerige, men fejlslagne Flightplan, så begynder folk omkring moderen at tro, at hun lider af virkelighedsforvrængende psykoser, og at barnet aldrig har eksisteret. Herfra bevæger The Forgotten sig dog over i den paranoiafyldte afdæmpede sci-fi genre, hvor det spændende set-up afløses af banalt spændingsjageri af den trivielle skuffe. Det hele afsluttes bundsentimental, hvor musikken (af ellers kompetencefyldte James Horner) overeksponeres til det ulidelige.

The Forgotten er en hurtig overstået bagatel (med lækker kameraføring), der har nogle enkelte gode og fikse idéer, som dog lider under en mangelfuld iscenesættelse. Allerede glemt under rulleteksternes indmarch.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.