Red-Eye: - Endnu en fuser fra Craven -

Red-Eye

29/01-06- Endnu en fuser fra Craven -
Havde det ikke lige været for den originale gyser ”A Nightmare On Elm Street” samt den marketingssucces han fik med Scream-filmene, så havde Wes Craven formentlig ikke haft nogen karriere i dag. Talentet har i hvert fald været svært at få øje på i snart lang tid, og i de sidste mange år har han budt sine biografgængere den ene skuffelse efter den anden. Hans seneste projekt ”Red Eye” kan således tilføjes listen.

Om det skyldes den debuterende manuskriptforfatter, Cravens ordinære instruktion eller begge dele, skal være usagt, men i alle tilfælde er de endt med en hamrende triviel thriller lige efter bogen. Plottet er så simpelt, at det nærmere virker som et dårligt påskud for at lave filmen, men hvor det i virkeligheden handler om blot at hale nogle hurtige penge indenbords. Manuskriptet er ganske enkelt ikke en film værd. Ikke engang en god drejning kan det blive til, og den korte spilletid er da også næsten en direkte indrømmelse af filmens tynde plot.

Det eneste der forhindrer filmen i at kollapse helt og holdent er filmens to unge hovedrolleskuespillere, hvor en køn Rachel McAdams og en slimet Cillian Murphy gør det godt som henholdsvis offer og skurk.

Desværre er godt skuespil som bekendt ikke alt, og bortset fra enkelte små udsving på spændingsbarometret er filmen direkte kedelig sine steder. Medrivende er den i hvert fald ikke, og mere spændende skal det blive at se, om Hollywood snart giver Wes Craven det spark, som han burde have fået for længst.

29/01-06- Endnu en fuser fra Craven -
Anonym
Pudsigt. Jeg havde store planer om at leje filmen, når den udkommer på tirsdag, og havde håbet på, at Craven kunne vende tilbage, men så kom dit indlæg :-). Jeg vil dog stadig give filmen en chance og se den, udelukkende pga. filmens cast, så den forsøger jeg mig med, på trods af de hårde ord fra dig.

Craven er i øvrigt en gennemsnits instruktør, på grænsen til at være dårlig, men har en eller to gode film, men det er desværre også det eneste han har budt på gennem tiderne. Den første Scream finder jeg stadig rigtig fed, resten, måske pånær en titel mere, er lort.

29/01-06Gott
Ja, synes lige jeg ville advare folk, nu når jeg via mit arbejde har mulighed for at se de nyeste titler, før de udkommer.

Men det kan jo være, du undgår den helt store skuffelse, nu når jeg har sænket dine forventninger ;o) men nej, som spændingsfilm er den bare så ordinær som de kommer, og gud hvor var den forudsigelig. Wes Craven skal til at tage sig sammen, hvis han fortsat ønsker at gøre karriere i Hollywood. Bedøm selv.

29/01-06Gott
Tja, Craven's film har været på en støt nedadgående kurve siden Nightmare i 1984, men der har været enkelte semi-lyspunkter såsom The Serpent and the Rainbow og The People Under the Stairs.
Scream og alt der tilhørende regner jeg personligt ikke for noget.
Mit bud er at Craven er færdig.

29/01-06Gott
Anonym
Jeg forventer bestemt heller ikke det helt store, må jeg indrømme, men Red Eye har fået positiv omtale de fleste steder, ingen sviner den til som sådan, og den skulle være ganske okay mens den kører, men det får vi jo at se. Jeg har sådan glædet mig til at se mere til Murphy, efter en fremragende lille birolle i Batman.

Jeg har lige læst, at man skulle gå i gang med Red Eye 2.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.