The Constant Gardener: Interessant og modig men også forud...

The Constant Gardener

11/02-06Interessant og modig men også forudsigelig.
Særdeles velspillet og gennemført kompetent film af City of God instruktøren.

Historien om korrupte medicinal firmaer er relevant og spændende, men til tider noget prædikende og ensidet. Det betyder dog ikke at det ikke virker...det gør det så absolut og man får nærmest en klump i halsen når man ser magtesløse mænd, kvinder og børn i Afrika blive tvunget til til at teste et nyt middel mod TB.

Filmen er forøvrigt en interessant blanding af meget klassisk fotografi og skæve, håndholdte vinkler, der skaber en unik og lidt foruroligende atmosfære. Intet er som det ser ud under majestætiske Afrikas overflade. Det giver filmen en rå og realtistisk stil selvom den fortælles i klassisk flashback struktur, hvor to tidslinier rammer hinanden omkring skiftet mellem andet og tredje akt...og det er meget effektivt.

Hvis man har brug for at blive mindet om at Afrika, som kontinent, er totalt FUCKED på næsten alle leder og kanter hvad en rimelig fremtid angår, ja så får man det her og uden sødsuppe til at skylle ned med.

Jeg har dog en stor kritik af filmen. Den er utrolig forudsigelig og ind imellem lidt flad i sin udvikling. Der er ikke et eneste plot twist eller en karakter udvikling (incl. hvem der er den store skurk), der ikke er til at fordsige efter filmens første akt (sådan cirka), og det var lidt skuffende.

Men alt en stærk og modig film, som ikke er bange for svære valg.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.