The Aviator: Storhedstiden falmer

The Aviator

28/04-06Storhedstiden falmer
En af tidens store personligheder, Howard Hughes, der givetvis tog enorm del i verdens mangfoldige udviklinger (så som at flyve der her specifikt peges på), er naturligvis berettiget en film om sit liv. Eller hvad? Er der plads til endnu et menneskeportræt oven i de mængder, der allerede er oplevet og på forhånd er blevet hædret? Det mener i hvert fald Martin Scorsese...

I "The Aviator" er detaljen overskygget af sjuskede og besynderligt storladne effekter, både hvad angår den forudsigelige historie og den trods alt gennemarbejdede filmproduktion. Værst af alt spiller de fleste af Martin Scorseses let kendetegnende kvaliteter ind i denne noget letkøbte film. Hans eget niveau er stadig en filmoplevelse værd, men han er ganske enkelt bare ikke helt i stand, til at behandle hvad han før har mestret.

Ingen tvivl om at "The Aviator" er guf for enhver biografgænger og for et hvert publikum, med mod på et flot og bragende show. Trods de nærmest insisterende tvangstanker og menneskelige kvaler der som i enhver anden filmbiografi skal med, lige for at understrege at det altså er et levende menneske af kød og blod vi betragter, forbliver Hughes og hans liv så stort, smukt og oplevelsesrigt, at helt man som tilskuer glemmer at få følelser og sympati med under opholdet.

På trods af det blændende udseende og de smukke farveoverflader der professionelt og gennemført gavner hvert et billede, er der efter filmen ikke meget at gemme til eftertanke. Der var hos mig fyldt op af minder om disse portrætfilm og især "Raging Bull", "Man On The Moon" og "Amadeus" værdsætter jeg specielt. Den portrætterende energi og slagkræft fra førnævnte "Raging Bull" er fra Martin Scorsese's side noget nær forsvundet i den før og langt bedre sete grundhistorie og hans eget personlige præg på filmen, så godt som druknet i mængden af penge og overtunet teknik.

Det pynter på karakteren med de strålende billeder og det gedigne håndværk, og det trækker ligesådan ned ved at spilletiden slider det visuelle op, for til sidst at vise hvor blottet "The Aviator" egentlig er for kreativt indhold. Og skuffelsen over at sukke over endnu Scorsese-film sætter sig dybt og nagende.

24/02-07Storhedstiden falmer
Jeg fatter ikke en brik af din anmeldelse. Trods de velformulerede paragraffer, synes jeg slet ikke du gør klart hvad der ikke fungerer for dig - andet at du ikke finder personen Howard Hughes interessant nok så vidt jeg kan læse.

Det lyder som om du slet ikke kan leve dig ind i perioden, eller den historie som Scorsese vil fortælle om geniet Hughes. Og du synes ikke der er plads til følelser og sympati for ham....det kan jeg slet ikke forstå. Jeg kan heller ikke være enig i, at filmen ikke er "ægte" Scorsese - jeg mener bare han bruger de midler som historiens størrelse kræver.

Bare min mening.

25/02-07Storhedstiden falmer
Har flere gange stødt lige netop på dette indlæg fra Rasmus, som jeg faktisk også er lidt i tvivl om, hvad han mener, ikke virker i denne film? For det kan næppe være hovedpersonen, og det er heller ikke den flotte produktion, og det kan vel heller ikke være instruktøren den er galt med??

Nå, men en fabelagtig film. Scorsese viser nemlig, at han også kan skrue en større produktion godt sammen, og stadig have sin historie og personer i centrum, uden det hele drukner i effekter. Flot - har i øvrigt lige købt filmen, til 14 kr. Det kan næppe slås, kan det :-)

25/02-07Storhedstiden falmer
Jeg prøver lige at ridse det op jeg mener:

Vi er vel enige om at "The Aviator" gerne både vil være farvefuld og spektakulær storfilm og et menneskeportræt af en fortabt mand. Jeg syntes bare ikke helt det lykkes for Scorsese både at ind dybere end i Howard Hughes adfærd og sind, og samtidig give os de utrolig vellavede flyveture med "Hells Angels" osv. Det virker for mig langt hen af vejen, som om Scorsese ikke tør gå ind til marv og ben af Hughes, som han gjorde med Jake LaMotta.

Jeg syntes "The Aviator" viser tidsbilledet strålende, men har et for løst fokus der gerne vil gengive flyveturende, parforholdende og et gevaldigt persongalleri, til at udstille Howard Hughes som andet end et fremmedgjort spørgsmålstegn (stadigvæk som jeg ser det). Og det er syn at filmen ikke når frem til noget stærkere facit, efter i godt og vel 3 timer at have prøvet på det.

25/02-07Storhedstiden falmer
OK, jeg tror jeg ved hvad du mener. For mig lykkes det dog Scorsese at bringe disse elementer sammen i en, indrømmet, langt mere "pakket" film end fx. Raging Bull.

Og jeg følte i den grad DiCaprio/Scorsese rammer Howard Hughes uden at lave en film der viser hans sidste år, hvor det hele gik helt agurk. Det ville være for "nemt".
Det er nok et spørgsmål om smag så.

Interessant nok er vi meget enige mht. Gangs of New York:
"Og resultatet er som en forloren og oppustet storfilmsballon, der springer på stedet når man stikker til den."

Præcis!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.