The Ninth Gate: Ullusionsnummer udi ingenting

The Ninth Gate

23/05-06Ullusionsnummer udi ingenting
For mit vedkommende den første Polanski-filmoplevelse, og et svagt førstehåndsindtryk må det siges at være.

Med emnet som det okkulte og en fængende start, tegner "The Ninth Gate" hæderligt. Susende igennem ni dystre porte får vi smidt de sædvanlige Credits i hovedet med sjældent flair. Stemingen er fra starten på dupperne og dog er gyser-gnisten og de gedigne spændingselement gemt godt væk. Langsomt siver luften ud af Roman Polanskis balon.

Ingen tvivl om at "The Ninth Gate" er en flot iscenesat og fornem fortælling. Stemningen løfter sig dog aldrig op på det gyselige og spændstige plan, der lægges op til, og forbliver dermed overfladisk. Man kan med garanti opspore adskillige skjulte referencer, svar og genveje der i min anmeldelse er overset. Som film i helhed var "The Ninth Gate" bare ikke god nok, til at der fra min side gad gøres et forsøg på at kaste lys over dette mørklagte. Sorry.

Polanski har ud over de lovende takter ikke meget at byde på, og "The Ninth Gate" ender sådan set op med at smuldre mellem hænderne på sit publikum som en film der hverken gør fra eller til.

23/05-06Det Niende Vidunder! ;-)
Ak ja, Rasmus.

Det sårer sandeligt mit Polanski-elskende hjerte at læse en sådan anmeldelse af en af mine absolutte yndlingsfilm - ikke blot fra Polanski's hånd men i det hele taget.
Samtidig er Polanski min NUMERO UNO og derfor er jeg simpelthen nødt til lige at give lyd her. ;-) Bear with me.

The Ninth Gate gav mig (og giver mig til stadighed) en aldeles unik oplevelse/stemning og har for mit vedkommende en evne til fuldstændigt at absorbere mig i det støvede "book detective"-univers.

Hvis du føler trang til at undersøge/udforske filmen underliggende tematikker yderligere kan jeg anbefale såvel Faust's særdeles glimrende indlæg et par sider længere nede, samt min egen udlægning af de 9 porte også et par sider nede. ;-)

Tilbage til dit indlæg må jeg nok erkende, at jeg muligvis står rimeligt alene med denne vurdering af filmens styrker eftersom den fra mange sider er blevet haglet ned som decideret fiasko og deslignende. Suk...

Anyway, jeg håber ikke du har mistet lysten til at udforske den mægtige Polanski endnu mere.
Jeg kan da hurtigt anbefale et par film fra mesterens hånd;
Rosemary's Baby, Fearless Vampire Killers, Chinatown, The Tenant, Frantic, Bitter Moon og The Pianist.
:-)

Hans nyeste film; Oliver Twist, er pt ikke oprettet på Scope, men når den dukker op smider jeg da lige en anmeldelse på en sides penge eller to op.

23/05-06Fortvivl ikke...
Er skam frisk på "Frantic", "Rosemary's Baby", "Chinatown" og hvad Polanski's nu eller hedder alle sammen. Det skal og må du ikke være i tvivl om ;)

Men som sagt: "The Ninth Gate" var et svagt førstehåndsindtryk af Roman, og en skuffelse i det hele taget.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.