Good Night, and Good Luck.: Bag den tilslørede linse

Good Night, and Good Luck.

01/06-06Bag den tilslørede linse
"Good Night, And Good Luck" tilslutter sig den store mængde af politisk-orienterede film, der for tiden indtager filmdistriktet. Det tegner til at mediet syntes at have fundet sit sande jeg i denne slags film, mens den uforpligtede underholdning stadig lever i bedste velgående. Ja, for filmenes vedkommende går vi en god tid i møde og befinder os samtidig i en. Det understreger netop George Clooneys "Good Night, And Good Luck" der besidder alt filmmediet fra begyndelsen er blevet beundret og værdsat for.

I 1950'ernes USA sker der i landets retssystem markante ændringer. En slags heksejagt med det kommunistiske folk som jagede sættes af senator Joe McCarthy ind, imens en Tv-redaktion ihærdigt modkæmper krænkelserne og magtmisbruget. I spidsen for det journalistiske modstandsfolk står Edward R. Murrow - en af datidens største personligheder inden for fjernsyn og Tv-reportage. Han og redaktionen CBS ser sandhedens kommende udslag i øjnene og begiver sig ud på dybt vand i kampen mod senator McCarthys enevældige styrke. En historie fortalt elegant, med sit sort/hvid aspekt der i sidste ende fuldender tidsbilledet og sætter den triumferende prik over I'et.

Denne pænt stillestående sag løber trods et sænket tempo aldrig tør for spænding. Selvom det er et drama af lavmælt slags, er intensiteten overvældene og endda på sit højeste i stort set samtlige minutter. Clooney planter sågar små pauser i spilletiden til at "komme sig" i til afslappende Jazz-toner, hvis det for nogle skulle være nødvendigt, men selv i de bevidst fremdriftsløse momenter, vedligeholdes det der fængsler og bevare opmærksomheden.

"Good Night, And Good Luck" er langt fra en film så modig og kontroversiel som sit omdømme beretter det. Størstedelen vil i kampen mellem det gode og det onde sandsynligvis dele mening med instruktøren, mens de færreste vil føle sig forargede og stødte. Relevant? Tja, en film som denne gør sig vel gældende i en hver problematisk tid hvor håbet og modet må genfindes, og at denne stund skulle gøre sig specielt egnet til lejligheden tvivl jeg på. Ikke desto mindre redegøres håbet og modet "Good Night, And Good Luck" drejer sig om mesterligt i George Clooneys favn, mens den inderlige filmiske styrke storstilet udligner temaets pragt. Oven i hatten kan denne sagtens betegnes som en af årets bedste film.

01/06-06Rasmus
Endnu en god anmeldelse Rasmus.

Må dog lige kommentere en enkel ting, for når du omtaler de små jazz-sekvenser som en pause, man kan "komme sig" i, synes jeg, du både er rigtigt og forkert på den. En af deres funktioner er helt sikkert at opsummere den givne situation, som jeg går ud fra du mener (bare lyt til teksten - det er nøje udvalgt). Men lytter man til det musikalske udtryk, er der en gennemsyrende melankoli i sangene. For mig at se er de et udtryk for den håbløshed og desperation, som præger filmens tema generelt. Netop derfor er sekvenserne flere steder også sat ind steder i filmen, hvor det ser sort ud for Murrows og resten af verdens integritet.

For mig er det toner, der får en til at kigge dybt ned i sit tømte whisky-glas og bare acceptere, at verden ikke står længere. En fin kontrast til karakteren Murrow i øvrigt, som havde modet til se forbi det tomme glas.

02/06-06Emil
Jeg kan faktisk godt se hvad du mener og, vil næppe konkludere mig uenig i dine synspunkter omkring de små "åndehuller". At jazz-tonerne nærmest skal dulme smerten, når den hos vores journalistsiske helte er stærkest lyder egentlig ganske klingende.

Nu mangler jeg blot "Brokeback Mountin" for at kunne fuldende mit årlige Oscar-eventyr (det har desværre taget sin tid), og før jeg kan udtale mig om værdige vindere. Indtil videre står "Good Night" utvivlsomt stærkest som den eneste af de 4 sete film, med værdig til fem fyldige stjerner.

Jeg må tage at udvidde min "Munich" anmeldelse, da jeg langt fra er tilfreds med den. Bla. af sådanne grunde dukker nogle af mine aldrene anmeldelser til op i udviddede versioner. Hr. Schultz burde da i øvrigt få sat enden i stolsædet og skrive et par indlæg. Vi/jeg venter i spænding. (Nu har du jo ligesom skrevet om... skal vi sige omkring 230 af scopes oprettede film, så er du så småt ved at løbe tør for inspiration eller gejst, er det naturligvis forståeligt. Har stadig blod på tanden er bare om at komme i gang! ;)

Desuden har jeg iøvrigt et spørgsmål til dig angående dine såkaldte "Top Film": Af ren interesse vil jeg høre om filmene "E. T", "Reservoir Dogs", "Forrest Gump", "Festen", "Magnolia", "Gladiator", "Moulin Rouge", "Mulholland Drive" og resten af dine ikke anmeldte film der står placeret på listen er 6-stjernede?

03/06-06Rasmus
Tænkte nok, du kunne følge mig.

Glæder mig til at høre, hvad synes om Brokeback. Jeg har jo set alle kandidaterne og kom med mit bud på en vinder i et oscar-indlæg kort før uddelingen. Jeg valgte Brokeback, da det er den mest fuldendte og komplette film af de fem, men der er ingen tvivl om, at "Good Night And Good Luck." såvel som "Capote" er store film, der bliver i erindringen. Særligt sidstnævnte er vokset meget i mit hoved, og det er en film, jeg glæder mig meget til at gense.

Mht. til mit midlertidige "fravær" på siden, skyldes det ganske enkelt, at jeg simpelthen ikke har haft tid til at se film her på det seneste. Og jeg anmelder jo kun film umiddelbart efter, jeg har set dem, så der har du forklaringen. Jeg får dog snart tid igen til at nyde nogle film, så bare rolig, jeg vender snart tilbage - det er ikke lysten, jeg mangler, blot tiden.

Alle mine listede topfilm er 6-stjerners film. For mig er det kun logisk, at den liste udelukkende er forbeholdt 6-stjerners film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.