Kiss Kiss, Bang Bang: Ikke så uenig

Kiss Kiss, Bang Bang

08/06-06Ikke så uenig
Jeg synes filmen er god og sjov, men når det er sagt så når den ikke op i Be Cool-niveau, for mig, i hvert fald.

Det er jo lidt omvendt at skulle kritisere en så god film, men når filmen til sidst på genialeste vis vender tilbage til rescue-temaet, der var illusion i deres barndom, og gør det til virkelighed i en anden illusion (filmmediet), kunne man jo godt have ønsket sig at hun var ved at blive skåret over igen. Men det er en svær balance at ramme, for det bliver hurtigt overkill.

Be Cool-slutningen virker (for mig), fordi virkelighedens takketaler ofte er mere forlorne end Milians ægte, smukke og korte takketale til Chili inden for filmillusionens rammer. Så hvad er mest virkeligt?

Rart at se en filmtitel med tribute til Pauline Kael, den gamle anmelderpioner, hvis bog med filmanmeldelser fra 1969 bar denne titel, om hvilken hun i øvrigt sagde:

"The words "Kiss Kiss Bang Bang," which I saw on an Italian movie poster, are perhaps the briefest statement imaginable of the basic appeal of movies. This appeal is what attracts us, and ultimately what makes us despair when we begin to understand how seldom movies are more than this."

Blacks film er ikke mere end det, men det prætenderer den heller ikke at være, en kitschet selvreference. Indholdsløshedens indholdsløshed. Som Be Cool, en illusion om en happy ending uden nogen som helst form for anledning eller begrundelse, som en fin krølle på det klassiske romanforlægs åbne slutning fra Elmore Leonards side. En tomhed, som når man beder til at hun siger ja, at ens fodboldhold scorer og hun og de faktisk gør det og man så indser at det ikke var ens bøn, der forårsagede det. Breaking The Waves Revisited.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.