V for Vendetta: V for vanrøgt

V for Vendetta

26/07-06V for vanrøgt
V for Vendetta fungerer udmærket på det store lærred, men faktisk må filmatiseringen være noget af en skuffelse for folk, der - som undertegnede - har haft fornøjelsen af at læse det oprindelige oplæg.

Jeg må tilstå, at jeg har et noget ambivalent til de mange Alan Moore filmatiseringer. På den ene side er det da rart, at filmverdenen har fået øjnene op for genialiteten i denne mands fremragende tegneserie-historier, men modsat er det skuffende, hvor lidt man får ud af dem. League of Extraordinary Gentlemen er måske en udmærket og underholdende film, men i forhold til Moore's oprindelige oplæg var det mildest talt noget af en en skuffelse. V for Vendetta er bedre, men ikke bedre nok. Jeg har allerede bange anelser for, hvilke overgreb Hollywood kan forbryde sig med overfor Watchmen...

Det store problem i "V for Vendetta" er, at det slet ikke lykkes at tilføre filmen den samme undertrykkende stemning fra historiens fascistisk-totalitære regime, som vi bliver udsat for i den oprindelige udgave. Og vores kvindelige hovedperson skal lige være en uskyldig tv-medarbejder, fordi prostitution ikke er velset på det store lærred. Jeg væmmes altid over den slags. Hvis Hollywood ikke kan klare den slags, så hold jer dog for pokker væk fra den her slags historier? Jeg mener, hvilken forbrydelse havde det ikke været, hvis Sin City var blevet "nedtonet" til en pæn og "nydelig" PG-13 censur i USA? Desværre er "V for Vendetta" på dette punkt endnu et bevis på, at selv om Hollywood kan se den gode historie i Moore's tegneserier, så er der ingen respekt for kunstnerens oprindelige vision. Hvorfor bliver et oplæg altid behandlet med en så nedladende og respektløs instilling, når der er tale om en tegneserie? Det er en skændsel, at tegneserien stadig ikke accepteres som en kunstform helt på linie seriøse romaner og teaterstykker! Endnu værre er det, at Moore har opgivet håbet om at blive behandlet rimeligt og ikke slås hårdnakket mod denne luder-behandling af hans værker, sådan som Frank Miller for eksempel gør. Det er simpelthen under al kritik :(

Når det så er sagt, så fungerer den voldsomt nedtonede og udvandede film-udgave af "V for Vendetta" faktisk stadig ret godt. Den begår dog ikke den fejl - som jeg ellers heftigt havde frygtet - at den ikke for enhver pris lige skal vise os V's sande ansigt, hvilket helt ville have fjernet historiens interne mystik, fordi det betyder at V kan være hvem som helst - det er vigtigt at det er mysterium, der forbliver uopklaret. Hollywood plejer ellers at snorksove, når det gælder den slags pointer (som f.eks. når det viser sig at det skal være Jokeren, der slog Batman's forældre ihjel...), men her er der dog heldigvis nogen, der har fattet pointen og holdt fast i den. Alt andet ville også have været regulær voldtægt overfor den oprindelige historie, men så vidt kommer det dog heldigvis ikke.

Hugo Weaving gør det udmærket i rollen som V. Vi ser heldigvis ikke hans ansigt, hvilket ud over ovennævnte problem ville have været alt for meget Agent Smith (jeg er bange for, han slipper aldrig fri fra den rolle igen...). Og hans stemme fungerer for V. Han er dog ikke helt så skræmmende eller hemmelighedsfuld, som man kunne have ønsket. Natalie Portman er dog ikke noget perfekt valg. Hun gør det okay, men hun ER bare ikke Evey Hammond. Hun er dels for gammel, dels for "livsklog" i forhold til Evey (som er en helt uskyldig og åben bog, når historien begynder), og hun er slet, slet ikke bange nok for, tja, alting... Og kunne man ikke i det mindste have farvet hendes hår, så Evey blev så lyshåret, som hun skal være?

I de mindre roller gør både Stephen Rea, Stephen Fry og især altid suveræne John Hurt det godt. Til gengæld forsvinder de øvrige præstationer hurtigt fra hukommelsen, hvilket ærligt talt er noget af en skuffelse.

Bevares, filmen fungerer fint, selv om det primært skyldes, at historien grundlæggende er så god og spændende, at det virkelig er svært at tabe det hele på gulvet. Ikke desto mindre falder filmen stadig ret langt fra sit potentiale. Hvis den var faldet i hænderne på en virkelig dygtig instruktør, der for alvor havde turdet presse filmen til dens potentiale, så kunne "V for Vendetta" sagtens have været en født klassisker helt på linie med "Blade Runner" eller andre skræmmende fremtids-visioner af samme kaliber. Og eftersom jeg tæller "Blade Runner" som en af den bedste film, jeg har set (hvis ikke den bedste...), så er det noget af en understregning af, hvor langt jeg synes, filmen er fra at nå sit potentiale... Dette er bare en "okay" version, der ikke ødelægger historien helt, og ikke mere. Men hvis du slet ikke kender tegneserien (skam dig!), så kan filmen derimod sagtens anbefales. Den har gode og væsentlig pointer, selv om den ikke formår for alvor at bringe sine pointer frem. Der går også lidt vel meget action i den undervejs, hvilket reducerer den ellers dystre fremtids-vision en hel del. Men skidt underholdning er det skam ikke. Det lykkes bare slet ikke, at give de centrale scener tilnærmelsesvis den nerve, som de nok burde have haft. Nu er der nok dem der vil sige, at de vigtige scener da netop fungerer fint og dramatisk. Det gør de også, men tro mig når jeg siger, at de kunne have langt mere dramatiske og foruroligende. Jeg anbefaler varmt den oprindelige tegneserie af Alan Moore og David Lloyd, hvis man kan nedlade sig til at læse noget så lavt som tegneserier...

Filmen kan også anbefales, men den er nu ikke meget over rimelig underholdning lidt over middel med en god historie, der slet ikke når sit potentiale. Men derfor er det nu stadig godt.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.