Det grusomme udefra: Suspensefyldt Splatter

Det grusomme udefra

28/07-06Suspensefyldt Splatter
John Carpenters The Thing må vel nok siges at være det ultimative når det gælder Space invaders film. Filmen er en non-stop, blæret opvisning i suspense, paranoia og frastødende make-up effekter.

En amerikansk station i Antarktis får en dag besøg af nogle yderst fjendtlige nordmænd, der synes besat af at slå deres egen hund ihjel. De bliver dog stoppet og eskursionen tager hunden til sig. Om natten muterer hunden og dræber et par af de andre hunde i buret. The Thing er løs og fra nu af er alle sig selv nærmest, for væsenet har nemlig den ubehagelige fordel at den kan fortære sine ofre for så at imitere dem, og usikkerheden breder sig som en steppebrand på den ellers så fredelige base.

John Carpenter har en fremragende sans for spænding og paranoia (hvilket også kom til udtryk i In The Mouth Of Madness), samtidig med at Rob Bottin og Stan Winston smider de nådesløse explicitte splattereffekter ind i den i forvejen onde historie og det virker simpelthen så godt, og man holdes i et hårdt jerngreb lige til sidste billede.

Visuelt er filmen også en nydelse fra ende til anden. John Lloyds production-design er grumset og har en ubehagelig stemning over sig, man ved aldrig hvad der kan ske derude i sneen samtidg med at indendørsscenerne også rummer en stemning der er meget ildevarslende, specielt i optakten til episoden med hunden. Vi må heller ikke glemme Ennio Morricones musik, der ligeledes ligger den sidste hånd på en noget nær perfekt visuel stil.

Castet gør skam også sit til at filmen bliver en nydelse. Her skal specielt nævnes Kurt Russell som den snarrådige pilot, Keith David som den tempramentsfulde Childs og Richard Masur som den forsigtige og indelukkede hundeelsker Murphy.

Alle gyserfreaks må og skal eje denne film fordi den indeholder det hele. Og her skal lige tildeles ros til Universal for deres flotte Collectors Edition.

Uhyggeligt tæt på de seks stjerner og det er VIRKELIG tæt

28/07-06Suspensefyldt Splatter
Den lyder super fed. Flot skrevet, Pin. Den ros skal du have.

Snart skal tager jeg på "Udflugt med døden". Har du for resten set den?

28/07-06Suspensefyldt Splatter
Tak for rosen af anmeldelsen og den er klart værd at se hvis man kunne lide den første Alien (hvilket jeg kan forstå du kan) ja så er der ingen vej udenom. :-)

Nej jeg har ikke set Udflugt med døden, men mange kendte thrillere og gysere siges at hente inspiration fra denne, så hvis jeg en dag opdager den til en billig penge skal den da købes. Glæder mig til at se et indlæg om denne film fra din side Rasmus.

I den forbindelse vil jeg gerne rose dig for anmeldelsen af Trainspotting, en af mine personlige favoritter (som du sikkert også kan læse). Fremragende indlæg, altid dejligt at høre når folk sætter lige så stor pris på en specifik film som en selv

01/08-06Suspensefyldt Splatter
Godt at høre. Glæder mig til "The Thing" da min begejstring for den første "Alien" film var enorm som den var.

Så er det vel bare om at holde forventningerne nede. Selvom det som sagt er en hård prøvelse.

03/08-06Suspensefyldt Splatter
Tog desuden lige endnu et kig på din "Clockwork" anmeldelse og jeg er stadig lige imponeret.

Flot!

18/11-06Et remake på vej
Ja, ikke så overraskende lyder det til, at man skal til at genindspille Carpenters The Thing, som i forvejen er et remake.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.