Collateral: Det natlige storbyhelvede

Collateral

09/08-06Det natlige storbyhelvede
(bla. "Heat") Spoilers:

Michael Mann beviser atter hvilken strålende filminstruktør han er. Endda med et ganske svagt standpunkt i sin historie gøres et flot arbejde og serveres et stykke stabilt genrefilm af rang og kvalitet.

"Collateral" beundre byen Los Angeles ligesom den lærer os at gøre. Filmens til tider tåbelig urealistiske plot lever nemlig højt på den flotte, formørkede fotografering af byens natteliv og i den gule spotlight’ede Taxa der lyser op i mængden, udspiller dramaet sig - Lejemorderen, Vincent, tvinger den beskedne chauffør, Max, til at fragte ham på mordtogt inden for sin snævre tidsplan, og gennem natten bliver der haglet løs med skarpe skud hvad enten en almindelig ejerlejlighed, en mørk sidegade eller et diskotek (!) danner rammen. Også det menneskelige får en tur med bunden i vejret.

Mens historiens udvikling bevæger sig længere og længere mod banalitetens afgrund, stiger spændingen, og den alternative actionfilm melder sin ankomst. Selvom fortællingen om de to modstykker beholder sit følelsesmæssige overskud i sin tur gennem skudsalver og massevis af drab, opnår den menneskelige facet aldrig højere status end som et slidt og småtyndt opkog af 1990'er hittet "Heat", selvom der er takter til det.
Især de to films nogenlunde identiske finaleopgør og den definitive slutreplik giver svaret på hvorfor.
Hvor Robet DeNiro's ord "I told you i was never going back" gav hjerteskærende genlyd i sin klang og grønt lys til en påtrængende strøm tåre, svider Tom Cruise's sætning "Do you think anybody will notice?" i "Collateral" noget mildere. Hver især to smukke slutninger, men med en verdensklasse til forskel.

Som actionfilm spiller "Collateral" ligeså sine kort helt og aldeles lydigt. Selvom spændingen i filmens sidste 4-5 minutter desværre kammer rigeligt langt over kogepunktet i en typisk dødelig jagt, er strejfet af action herligt og på godt og ondt en livsnødvendig faktor for filmen.
Mixet af kontrast-eksistenserne Vincent og Max' drama og det eksplosive tempo-thrill må alt i alt siges at fungere afvekslende og deraf godt, men havde en mere rummelig tilgang til en af de to stilarter præget "Collateral" havde resultatet utvivlsomt stået stærkere. For desværre ønsker og savner man i sidste ende mere af alt fra originaliteten og dramaet til skududvekslingerne og tempoet. Kort sagt det hele.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.