Pusher II: Den onde cirkels arvtager

Pusher II

31/08-06Den onde cirkels arvtager
Jeg har sjældent set en 2'er af så enestående kaliber. Eller måske er "2'er" det forkerte udtryk at benytte om "Pusher II", da filmen er et stærkt og selvstændigt værk. Så lad os bare kalde den en fremragende film.

"Pusher II" blev meget fortjent udråbt som årets bedste danske film, 2004. Imponerende er mest af alt, at instruktøren Winding Refn på baggrund af en trykkende milliongæld der skulle indbetales, skabte en kunstnerisk filmperle fra sit eget håbløse "Point of Nowhere".
Han overvandt sine odds og har deraf muligvis fundet inspiration til sin fortælling om Tonny. Hvis jeg nævner at Tonny har ordet "Respekt" tatoveret i sit skaldede baghoved, behøver han vist ingen yderligere detaljer i udseendekarakteristik. Efter et fængselsophold prøver Tonny på ny ihærdigt at vinde sin far, Smedens, anerkendelse og respekt, og iøvrigt tilbagebetale den obligatoriske gæld han på et øjeblik har tilraget sig samtidig.

Anden del af "Pusher" sagaen er et dybt kapittel om ansvar og om at stå i skyggen af sin pligt. Winding Refn har, som "Filmland"s anmelder Per Juul Carlsen påpeger, fundet gnisten i en mere neddæmpet tone. Ligeså pågående, intensivt og insisterende, men med mere betydelig tyngde i dramatikken og universets dybere lag. At Tonny midt i sit "Jetset-liv" får et barn at slæbe på og en faderrolle at træde ind i, er et flot fortællemæssigt træk og et kneb der former filmens stil i mere rummelig facon. Rummelig nok til både at indebære forgængerens charme, selvtillid og altafgørende problemstilling.

Desværre bliver "Pusher II" aldrig ligeså skræmmende godt lavet som 1'eren. Stoffet filmen er gjort af, er til tider bare ikke godt nok. Skuespillet af især virkelighedens forbryder, Kusse Kurt, er direkte dårligt og selve konceptet med at caste lignende af filmens kriminelle tågehoveder fungerer ualmindelig skidt. For det er desværre synligt at Refn og selskabet N.W.R produktionsmæssigt har sparet på pengene. Mads Mikkelsen derimod, gør en fantastisk figur i rollen som Tonny, mindst så insnende stærkt og inderligt som Kim Bodnia bar sin hovedrolle.

Den første "Pusher"-films pletfri flotte, og alligevel snavsede, plettede og ru stil er 10 år senere knap så gennemført. Kød på karakterene og historien er der dog nok af, og skæbesfortællingen af hovedpersonen er tilstrækkelig medrivende, dynamisk, gribende og måske vigtigst af alt, dybdegående til at "Pusher II" kan kaldes en efterfølger der mere eller mindre matcher sin forgænger. Og, når ja, en fremragende film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.