Oldboy: Ubevæget oplevelse

Oldboy

30/09-06Ubevæget oplevelse
Jeg kan slet ikke leve mig ind i hævn- og skyldmotiverne i denne forestilling. Noget lignende skete for mig ifm. "Seven" (som jeg af samme grund har undladt at anmelde, endskønt jeg har set den flere gange). Måske er dette synspunkt ubrugeligt, men det var ikke desto mindre min entydige opfattelse.

Jeg oplevede slet ingen fascination af - eller forståelse for personernes drastiske handlinger på baggrund af fortidens hændelser. Jeg forstår ikke motiverne til at anskueliggøre temaet skyld og ansvar i disse forskruede personlige vendettaer. I bedste fald har jeg ikke fattet en brik af problemstillingerne, i værre fald ER filmen faktisk noget fortænkt vrøvl.

30/09-06Ubevæget oplevelse
Har vi set den samme film? Kasper, jeg plejer da at stole meget på dine anmeldelser, men at du giver Oldboy 2 stjerner er lige i underkanten efter min mening.

30/09-06Hvad har jeg misforstået?
Vi har formentlig set den samme film. Jeg konstaterer blot, at jeg ikke bevæges af en fortælling om, hvordan en mand intetanende indespærres i 15 år og dernæst hypnotiseres til at indlede et forhold til sin egen nu 18-årige datter (som er mere eller mindre vidende om projektet, fordi hun også er blevet bortført af den anden mand som helt lille eller hva'?), fordi den første mand i sin skoletid sladrede om en anden mands forhold til sin søster, som efterfølgende begik selvmord, hvorfor denne anden mand altså har indespærret den første mand i 15 år og derpå gi'r ham fem dage til at forstå, mens den anden mand sender håndlangere efter den første mand i tide og utide og myrder en af hans kammerater.

Fortæl mig, hvad jeg har misforstået? For p.t. er jeg helt uforstående overfor handlingsmotiverne i filmen. Det er alt for meget "The Game" og alt for lidt "Caché". Oplys mig og overbevis mig, ellers må jeg fastholde, at det er det rene nonsens, jeg har set.

01/10-06Hvad har jeg misforstået?
Synes selv denne film er helt fantastisk...

Spoilers:
Oh Dae-su ser jo han er samme med hans søster og slipper derefter rygtet løs. Rygtet bliver så voldsomt at alle til sidst ved det... Søsteren kan ikke leve med at alle ved hun har et forhold til sin bror og begår så selvmord...

I brorens øjne er det jo Oh Dae-su skyld at søsteren dør.. så han broren venter til at Oh Dae-su bliver ældre og for kone og barn.. spærre Oh Dae-su inde.. han slår hans kone ihjel og for forældre myndigheden over hans barn... da der så er gået 15 år hyptonisere han dem begge og slipper Oh Dae-su løs... de bliver så forelskede... på den måde kan broren så afsløre over for Oh Dae-su at han har været sammen med sin egen datter...

Ved ikke lige om det gav mere mening men jeg prøvede da :)

01/10-06Joh tak for det
Der var et par enkelte detaljer, jeg havde misset - formentlig fordi jeg så filmen mellem kl 00 og 02 forleden.

Men jeg må desværre fastholde, at dette ikke ændrer på, at jeg finder hele setup'et OG udførelsen både opstyltet og fortænkt. Jeg tror slet ikke på forløbet, og jeg kan ikke forholde mig til de stærke følelser, som driver handlingen fremad.

Som sagt: For meget "The Game" og for lidt "Caché", hvor den diskrete påmindelse vækker en nagende tvivl, som fremprovokerer et tvivlsomt forsvar for retten til at fortrænge fortiden. "Oldboy" rammer mig slet, slet ikke.

Jeg kan i øvrigt fremhæve, at følgende film, der typisk regnes for mesterværker, intet siger mig:
"Seven", "12 Monkeys", "North by Northwest" samt "Fight Club"... Jeg bør nok afstå fra at anmelde dem(!)

01/10-06Joh tak for det
Ok det er jo så en ærlig sag:)

03/10-06kasper
Jeg er som sådan enig med dig mht Old Boy, den fængede mig aldrig for alvor, simpelhen fordi jeg ikke havde forståelse for personernes handlinger, og de ting der ligger bag.

Mht Seven, Fight Club og de andre, så synes jeg da du burde anmelde dem (ved ikke om du har gjort det??), så du skal ikke frygte noget bare fordi du ikke kan lide nogle stykker der regnes for mesterværker :-)

04/10-06Tak for opbakningen, Gott;-)
Det vil jeg så gøre. Det vil givetvis sætte noget debat igang, da der i alle tilfælde er tale om MEGET populære OG kritikerroste film!

Det skumle er, at man i disse situationer altid kommer grundigt i tvivl om, hvorvidt man bare har misforstået hele problemstillingen og handlingsmotivet. Men dette er åbenbart ikke tilfældet hér, så vi prøver da bare igen med lignende film...!

04/10-06Kasper
Filmoplevelser er subjektive - og tak for det! Hvis vi alle var enige om en films kvaliteter, så ville det ærlig talt være kedeligt. For mig personligt findes der ikke noget bedre en god filmdebat. Man skal aldrig holde sig tilbage med kritik/ros til en film, blot fordi man tror man kommer til at stå alene. Tværtimod, det er en dyd for en anmelder! Personligt holder jeg mig aldrig tilbage. Det kan da godt være kedeligt at stå alene med sin mening, men det er alt andet end kedeligt at forsvare den i mine øjne.

Så skriv du endelig løs Kasper. Med din indsigt i film og dit begavede sind kan jeg i hvert fald garantere dig, at jeg vil respektere din mening, uanset hvad den måtte være.

04/10-06Kasper
Selvfølgelig er der noget fortænkt over den. Det vil film med et "pay off" jo altid blive beskyldt for. Der er til gengæld forskel på, hvorvidt det "pay off" går hånd i hånd med (og er en integreret del af) historien. Sådan at det ikke bare er sat ind, for at få en letkøbt reaktion af seeren, mens filmen i virkeligheden sagtens kunne have været foruden.

Film som "Usual suspects", "Seven", "Fight club" og alle Shyamalan's film kan også beskyldes for det og mange gange virker det også som om, at en film kan stige 3 karakterer i folks hoved, sålænge de bliver taget med bukserne nede i slutningen af filmen. Det er imidlertid ikke den væsentlige årsag til at jeg synes film som Oldboy og de andre du nævner er fantastiske film.

For mig er Oldboy "bare" underholdning, men underholdning i den allerhøjeste ende af skalaen, da den ikke har det med at virke fordummende og snakke ned til folk, som de fleste amerikanske underholdningsfilm har det med at gøre. Samtidig tør den tage nogle chancer, hvilket heller ikke er tilfældet for de amerikanske, hvor nytænkning næsten også er et fy-ord.

At jeg personligt også engang imellem kan have svært ved at leve mig ind i personernes følelser og handlinger, når jeg ser asiatiske film, handler for mig nok mere om en kulturkløft og at jeg tit synes de er overgearede og overdrevet teatralske i deres måde at spille på. Det har dog ikke noget at gøre med Oldboy specifikt.

Oldboy er efter min mening noget af det ypperste jeg har set indenfor underholdning. Ikke kun fordi den kræver at man følger lidt mere med i forhold til den normale amerikanske popcorn film, men også fordi den rent filmisk og stilmæssigt er så interessant at overvære.

F.eks. er slåskampen som er lavet i one-take, hvor det minder om de gamle commodore 64 spil, hvor man bevæger sig fra venstre side af skærmen mod højre mens man kæmper mod en horde af bad guys fantastisk koreograferet efter min mening.
Derudover blev jeg fanget af stemningen fra første scene.

Jeg spekulerer bare på, om du ikke vurderer filmen udfra nogle kriterier, som den måske aldrig kan indfri. For mig har den ihvertfald alt hvad en kvalitets underholdningsfilm skal indeholde for at få en reaktion ud af mig: Et godt plot og noget nytænkning, når det kommer til måden scenerne er konstrueret på og bare det faktum, at det ikke er en film, hvor jeg efter 5 min. har en klar fornemmelse af, hvordan de sidste halvanden time vil komme til at udfolde sig, er et klart plus i min bog.

Ja, så kan man beskylde den for at være fortænkt når det kommer til plottet, men det er en film som "Haute Tension" jo også og den var du jo vild med og begge film er efter min mening super underholdning. Hverken mere eller mindre.

06/10-06"Oldboy" contra "Haute Tension"
Tak for den grundige kommentar, Forceoffive. Det er ved at være en sjov debat, dette her...

Man kan vel sige, at kardinalpunktet for den overordnede vurdering af en lang række af især dramaer består i, hvorvidt man "køber" (eller fatter) de bærende/afgørende handlingsmotiver eller følelsesskildringer, som driver handlingen frem.

Det gjorde jeg i "Haute Tension". Cécile de France illuderede forbilledligt (især genren taget i betragtning) "betonlebben", der føler sig til overs. Rigtig meget til overs.
Man aner tidligt i filmen, at hun rummer en genkendelig irritation, som når at blive antydet som en dybereliggende bitterhed med tingenes tilstand, før end spændingen og helvede (som indrømmet er ganske ekstrem, om end skizofreniens skildring er prisværdigt opfindsomt skildret) bryder løs.
Undervejs glimrer filmen ved at gi' små fiffige hints til, hvad der faktisk foregår og hvad vi dermed faktisk er vidner til.

Jeg synes i sammenligning hermed, at såvel den unge pige såvel som herren, som vi i begyndelsen opfatter som den onde selv i "Oldboy", fremstår som mentalt ubegribelige størrelser. Jeg finder det uacceptabelt, at man reducerer aktørerne i et sådant drama til skakbrikker, hvis menneskelige egenskaber først kan aktiveres, når "spillet" og den planlagte overraskelse er lagt på skinner. Deres ageren fremstår helt ulogisk og i hvert fald komplet utroværdig i mine øjne.

Teatralsk eller overdramatiseret skuespil har jeg i sig selv ikke ondt af. Adskillige udmærkede Shakespeare-fortolkninger, herunder naturligvis Kurosawa's, rendyrker jo nærmest denne disciplin. Men jeg er nødt til at kunne forstå og tro på motiverne, hvis det skal retfærdiggøres, ellers opnår jeg allerhøjest at blive forvirret, og jeg føler altså slet ikke med aktørerne i "Oldboy".

En skummel og til dels overraskende asiatisk affære, som jeg derimod syntes godt om trods sin ekstreme finale, er Takashi Miikes "Audition".

06/10-06"Oldboy" contra "Haute Tension"
Kan godt følge dig et stykke henad vejen, men jeg tror grunden til at jeg personligt kunne tro på og havde forståelse for motiverne, var fordi jeg ikke så personerne som værende af realistiske karakterer. Det sammen med det overdramatiserede gjorde, at jeg ikke satte spørgsmålstegn ved personerne og deres handlinger, men bare levede mig ind i det univers, som instruktøren fremstillede for mig og derfor gav det mening for mig i det her tilfælde. Ligesom jeg heller ikke sætter spørgsmålstegn ved, om det nu i virkeligheden kunne lade sig gøre for Stallone, at skyde 342.000 Vietnamesere i Rambo II uden selv at blive ramt. ;o)

Spoiler følger:

En scene som den til sidst, hvor vores "helt" skærer sin finger af ville forekomme mig overdrevet og total urealistisk, hvis jeg følte, at jeg havde med en film at gøre, der prøvede at portrættere noget troværdigt.

Jeg kan da også godt følge dig i måden den lesbiske pige bliver fremstillet i "Haute Tension", men når man så ser hvad instruktøren ellers har stået bag, så begynder jeg at spekulere på, om man nogle gange ikke tillægger diverse underholdningsfilm (Som jeg ser "Haute tension" som) noget, som de ikke kan leve op til. Måske har instruktøren bare været heldig den ene gang, at fremstille et realistisk væsen med følelser og handlinger, som man selv kan relatere til fra hverdagen.

Selvom jeg dog selv generelt protesterer, når nogle beskylder andre for at tillægge en film noget, som den efter deres mening ikke fortjener. :o)

07/10-06"Oldboy" contra "Haute Tension"
Uden at ha' set andre af Alexandre Ajas film, kan jeg da godt vælge at tro, at du måske har ret i din påstand om "en heldig hånd"!
Det kan naturligvis også skyldes, at Cécile de Frances fortolkning af Marie ganske enkelt tilførte figuren en afgørende kombination af nuancerede følelsesmæssige antydninger, som er så afgørende for, at filmen fungerer som andet og mere end en helt banal forfølgelses-slasher.

Mht. "Oldboy"s udtryk, så er vi selvsagt ovre i tegneseriens æstetiske univers. Min accept af urealistiske personskildringer er formentlig betinget af, at jeg alligevel kan identificere nogle særegne karakteristika ved figurerne. Så måske er det fordi, de mangler nogle for mig helt vitale personlighedsdannende karakteristika/fejl, som altså ikke er klaret med at tildele dem deres respektive handlingsmotiver, at jeg slet ikke indfanges af "balladen". Dertil er grundhistorien i hvert fald slet ikke interessant nok for mig.

07/10-06"Oldboy" contra "Haute Tension"
Det er jo også helt reelt. Bliver så interessant at se, om det amerikanske remake kan rykke noget i dig.

Interessant diskussion ihvertfald og jeg vil da ligesom Emil også tillade mig at opfordre dig til, at anmelde film som "Seven" og de andre du nævner. Det kan der kun komme noget interessant ud af. :o)

05/02-07Kasper
Kasper, du skriver at du har undladt at anmelde de "Fastslåede" mesterværker som "12 Monkeys" og "Fight Club". En film jeg dog hellere end gerne vil hører din (formodentlig) negativt beretiget kritik fra, er "Se7en". Jeg beundrer meget dine skriverier her på siden, og din anderledes og "småorientalske" smag :). Og som Emil skriver, vil din mening blive respekteret. I hvert fald fra min side.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.