Requiem For A Dream: Aronofsky har gjort det igen!

Requiem For A Dream

02/10-06Aronofsky har gjort det igen!
Jeg var så velsignet at fange Aronofskys seneste epos, The Fountain, til Copenhagen Film Festival i lørdags, og den er indiskutabelt en overlegen frontløber til årets film! Hvilket unikt mesterværk, der på en abstrakt og psykedelisk facon allegoriserer den evige kærlighed på smukkeste vis. Kan ikke vente med at se den igen og vil anbefale alle at give The Fountain en chance, når den snart udkommer i de danske biografer, selvom den utvivlsomt vil dele vande.

02/10-06Aronofsky har gjort det igen!
Helt enig, jeg var også en af de heldige, så den om fredagen for en uge siden, og den sidder stadig i mit hoved. Glæder mig kun til at se den igen.

02/10-06Aronofsky har gjort det igen!
Jeg vil gerne tilslutte mig rækken af rosende indlæg om The Fountain, som jeg ligeledes så til festivalen om fredagen for en uges tid siden. Magen til originalt tænkt historie, mageløs billedeside og fremragende skuespil skal man lede længe efter. Glæder mig utroligt meget til at gense denne unikke film. Den sidder stadig og rumsterer i mit hoved i et forsøg på at få styr på filmens mange facetter og niveauer. Glæd jer!

02/10-06RE: Aronofsky har gjort det igen!
Som jer andre så jeg også The Fountain på Copenhagen Film Festival, og som stor beundrer af Aronofsky for især Requiem For a Dream havde jeg enorme forventninger til hans femårsprojekt.

SPOILERS:
Desværre må jeg sige, at den ikke kunne indfri disse forventninger. Den første times tid af filmen var jeg både imponeret over de flotte effekter og det overbevisende skuespil fra især Jackman. Historien var også medrivende og jeg var spændt på, hvad der ville ske i den sidste halve time. Men da de sidste 30 minutter havde passeret lærredet, var det med en utilfredsstillende fornemmelse i kroppen. Overodnet set er mit største kritikpunkt, at filmens historie kører i tomgang i den sidste halve time - endeløse visuelle motiver og symboler bliver smidt i hovedet på tilskueren, men de understøtter blot filmens hovedtema, som man allerede har fået præsenteret i filmens første time. Der er i mine øjne simpelthen ikke nok i den grundlæggende idé til en hel spillefilm, og hvis den skulle have været en bedre film, skulle historien enten være bedre, eller man skulle producere en novellefilm.

Derfor sidder jeg nu med en lidt ambivalent følelse i kroppen: På den ene side VIL jeg vildt gerne kunne lide The Fountain, men dens forsøgt episke - men desværre kun langtrukkede - sidste halve time er en forhindring for, at filmen bliver rigtig interessant.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.