Blade Runner: The Final Cut: ...

Blade Runner: The Final Cut

30/10-06...
...

30/10-06sv. At være menneske(lig)
Flot anmeldelse....men jeg er nu uenig med dig mht. Vangelis. Det er nok noget med både vores og filmens alder *lol*.

Har du nogensinde set biografversionen? Hvis ikke, tag et kig når den engang kommer på dvd.

30/10-06sv. At være menneske(lig)
Mange, mange tak. Og nej, men vil da så sandelig tjekke den på DVD, når den engang får release herhjemme.

Er forskellene da markante på de to udgivelser? (bortset fra Voice-over aspektet er fjernet)?

31/10-06sv. At være menneske(lig)
De slutter forskelligt, og voice-over elementet giver filmen en mere klassisk noir stemning. Det gør også stemningen lidt mindre rå, da Harrison Ford's stemme virker beroligende.
Sjovt nok bygger KW Jeter's middelmådige (men ikke helt idé forladte) bog fortsættelser videre på den oprindelige og lidt mere optimistiske slurning.

Det er efterhånden mange år siden jeg selv har set biografversionen, så jeg håber på at rygterne om en dvd-udgivelse med begge versioner på. Den skulle være god nok, men der er usikkerhed om hvornår i 2007 det bliver. De kloge siger:

"First, a restored and remastered DVD version of the 1992 Director's Cut will debut in September 2006 in the U.S. for a special four-month limited release, after which it will be placed on moratorium by WHV. Later in 2007, to celebrate the film's 25th anniversary, the studio will unveil "Blade Runner: The Final Cut," Scott's definitive new version of his science-fiction masterpiece. The film will be released theatrically in select major U.S. cities, followed by a multi-disc Special Edition DVD release which will also contain three alternate versions of Blade Runner: the Original U.S. Theatrical Cut, the Expanded International Theatrical Cut and the 1992 Director's Cut. Ample, ground-breaking bonus features will also be included."

Udover det...absolut fantastisk film.

31/10-06Vangelis' filmmusikalske triumf
Musiksmag er jo noget af det mere subjektive, man kan komme i tanker om.

Vangelis' lydspor var helt enormt efterspurgt, da filmen udkom, men som dét reserverede menneske, han er, nægtede han at udgive albummet, som var blevet til midt i én af hans mest produktive perioder - officielt fordi han ikke ville ha' status som metervare-musiker.

Som modtræk satte filmselskabet et symfoniorkester til at fortolke herlighederne i en skamfuld gengivelse af dén musik, som netop udmærkede sig ved alle de mange bittesmå dybt opfindsomme lyde og småharmonier.
Disse udgør vitale detaljer i det elektroniske lydbillede, der bidrog så kraftigt til at fuldende filmens vemodigt-melankolske stemning udvirket af kybernetisk fremmedgjorthed i en (muligvis) fjern, dyster fremtidsverden.

Vangelis' egen musik udkom først i 1994 og indeholdt godt og vel en times musik. Der eksisterer nogle piratversioner på nettet ("Vesper Edition", "Definitive Edition" og "OST Edition"), som indeholder al Vangelis' musik til filmmesterværket. Disse sniger sig helt op over to timers spilletid. Trods deres illegale status, kan jeg anbefale dem til alle, der - som undertegnede - i forvejen anser "Blade Runner"-soundtracket som ét af filmmusik-historiens ypperligste værker.

Soundtracket er Vangelis' suveræne triumf over konservatistisk tænkning af den kommercielle filmmusiks formelbundethed.
På én gang melodiøst iørefaldende, eksperimentelt, detaljerigt og uortodokst, så musikken formår at hensætte én til "Blade Runner"-universet, hvad enten man har set filmen i forvejen eller ej. En mageløst berusende lyd- og musikoplevelse fra første til sidste minut.

02/11-06Vangelis' filmmusikalske triumf
Tænk, jeg troede Vangelis var en gruppe, men her kan jeg høre at jeg tager fejl. :)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.