Biler (org. version): Slidte dæk

Biler (org. version)

22/11-06Slidte dæk
Anonym
Cars er hyggelig og dejlig. Men den er helt bestemt glemt, og så er den klassiske Pixar historie brugt i stort set, hver eneste af deres film. Vi mangler snart at de genopfinder sig selv, eller bare gør et eller andet revolutionerende for denne branche.

Cars var jeg helt forfærdeligt spændt på. Imens kunne jeg jo dulme tiden med de mange andre klassikere, men da jeg først havde set den, var mine fornemmelser blandede. Man går ærligt talt ud af biografmørket med en tom fornemmelse, over simpelthen ikke kunne sagt ”Pixar brillerer igen, igen!”. Mange af forsøgende i denne film er ganske enkelt gået i vasken, og jeg kan kun forestille mig hvor fedt det har set ud på papiret, og hvor ærgerligt det egentlig er blevet.

Pixar plejer som regel at have et godt stemmeudvalg, det har de skam også her, bare ikke hos vores hovedperson. Owen Wilson er hele filmen igennem total doven og bøvet at høre på, det må da vistnok være første gang Pixar laver sådan et fejltrin. Cars prøver også mange gange at virke rørende, det virkede den ikke på mig, netop fordi at historien og elementerne er brugt så mange gange. Desuden begynder man så småt at kede sig hen imod slutningen.

Cars er dog heller ikke uden sine sjove øjeblikke. Blandt andet hvor en herlig rusten bondevogn og hovedpersonen tager ud og vælter de sjove traktorer. Det er de ting der er med til at gøre den middelmådig, og ikke bare dårlig. Desuden skal det også lige siges, at animationerne muligvis er det flotteste jeg nogensinde har set i en animationsfilm.

Det er en særdeles lunken affære med Cars. Det er den allerførste middelmådige film fra Pixar. Vittighederne er glemt efter et millisekund, og mest af alt husker jeg Cars for de flotte billeder og animationer. Pixar plejer altid at være fremragende, og er altid mit yndlings animationsstudie. Lad os håbe at de laver noget lidt mere interessant næste gang.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.