Rocky Balboa: Nostalgien sejrer

Rocky Balboa

07/01-07Nostalgien sejrer
Rocky Balboa er Stallones hyldest til den figur, som blev hans gennembrud og sammen med hans andet alterergo John Rambo gjorde Sylvester Stallone til 80ernes største actionikon sammen med en vis Hr. Schwarzenegger.

Filmen minder i stil og tempo klart mest om gennembruddet fra 1979. Det er personen Rocky, der er i centrum. Det er det menneskelige drama med fokus på at tro på sine drømme, aldrig lader sig slå ud og kæmpe mod alle odds som filmen centrerer sig om, mens selve boksningen og træningen kun er et næsten sekundært tema.

Stallone bruger forholdsvis lang tid på at skildre Rockys afsavn efter hans nu afdøde kone Adrian og hans kamp for at skabe et godt forhold til hans eneste søn. Vi får også en rundtur eller to i Rockys gamle neighborhood i Philidelphia. Stallone fremstiller selv Rocky med stor sympati, og man kan kun holde af og med den naive og godmodige bamse. Hele opbygningen er utrolig troværdig og man fristet til at tro, at Rocky virkelig findes og Stallone i virkelig er Rocky.

Rocky lever tydeligvis i minderne om hans storhedstid både som bokser og ikke mindst som menneske med Adrian ved hans side. Hans gamle fighterinstinkt og indre glød vækkes igen, da en opvisningskamp mod den regerende og upopurlære mester Dixon kommer på tale, og da først kampen er i hus kører det gamle Rockyshow igen som i alle de øvrige film.

Vi får den sædvanlige træningsmontage med den legendariske "Gonna fly now" bragende ud af højtaleren og med en vis ironisk distance skildres, hvorledes Rocky opbygger sin gamle råstyrke inden filmen munder ud i sit klimaks med kampen mellem den gamle folkehelt og mester og den nye mester.

Det er både filmens styrke og svaghed, at den så åbenlyst er en hyldest til Stallones elskede figur. Vi får hvad vi gerne vil have. Vi mærker gløden i hjertet sammen med Rocky, og hele biografsalen klappede af jubel, da træningsmontagen gik i gang og ikke mindst, da Rocky fik sit første hårde højrehook ind. Filmen er også derfor blottet for den mindste overraskelse og følger den forventlige struktur til punkt og prikke, og Rocky er så sympatisk og godhjertet, som det er muligt for et menneske. Filmen er visse steder lige ved at nå det oversentimentale, men forbi man har så stor sympati for filmens hovedperson og fordi nostalgien blæser ud af skærmen, så sluges det hele råt, selvom svagheder næsten bobler op til overfladen.

Rocky Balboa sejrer på grund af nostalgien og fordi vi elsker filmens hovedperson allerede inden filmen er i gang. Det er en feelgoodfilm fra ende til anden unden den mindste antydning af ubehagelig konflikter (selv den onde modstander hyldes til sidst) og man sidder i biografsalen og jubler sammen med publikum i Las Vegas hver gang den undertippede bokser med det store fighterhjerte får et slag ind.

Stallone formår at skabe et interessant menneskeligt drama med en række meget politisk korrekte budskaber man ikke kan være uenig i. Selvom man ved, hvad Rocky vil sige, når en af hans karakteristiske monologer om drømme og fight begynder, så rives man alligevel med som publikum. Der er dog så lidt kød og konflikt i historien, at man først og fremmest skal se filmen for nostalgiens skyld, da Rocky Balboa i høj grad lever i kraft af publikums forventninger og de tidligere film.

Jeg var godt underholdt hele vejen og fulgte medrevet denne sympatiske figurs sidste kamp, men når alt kommer til alt, så er historien for ligetil og for meget en gentagelse til, at filmen for alvor kommer op og ringe.

07/01-07Slat
Flot anmeldelse Slat. Jeg havde i øvrigt fuldstændig sammen oplevelse af filmen som du her beskriver, selv stjernerne er jeg enige i!

07/01-07Thomas
Takker. Ja, det er da næsten uhyggelig så enige, at vi er om de fleste film for tiden. Måske vi ligefrem var inde og se den i samme sal i går ;-)

Jeg ser frem til din anmeldelse, såfremt du skriver en.

07/01-07Thomas
Ha ha (bemærkede godt ironien, tror jeg da:o)..... I samme biograf i går?...Hmm, var det dig der sad med en kæmpe popkorn, stor cola og alt for meget slik, som du ikke fik spist fordi du havde en klump i halsen og vandet væltende ud af dine øjne. Nå ikke, så var det nok fordi jeg så den i fredags. HVor ser den Herre i øvrigt film henne?

Angående en anmeldelse fra min side, så var det min mening at skrive en. Nu har du godt nok sagt det meste, men måske jeg gør det alligevel hvis jeg får tid, vi får at se, men ikke før i morgen.

07/01-07Thomas
Nu har jeg altså fast besluttet mig på at se denne film efter din anmeldelse, Mr. Slat. Det undrede mig faktisk da den kom frem, altså med sådan en god modtagelse. Havde faktiks regnet med at den ville være ganske forfærdelig. Det korte og det lange er, at din anmeldelse er så god at jeg har fået blod på tanden til at se n film med Sylvester Stallone!

Nå, undskyld jeg kommer ind og forstyrrer jeres lille snak. ;-D

07/01-07Sanderbo
Du har da bestemt intet at undskylde. Kun herligt når folk gider blande sig. Om filmen er noget for dig, ved jeg så ikke, men jeg kunne tvivle da du er så ung at dens nostalgiske tema måske ikke når dig på samme måde som det i hvert fald gjorde mig der er vokset op med Rocky-filmene i biografen. Den er nu også at finde på bedste/værste 2006 hos mig, blandt største overraskelser. Jeg havde også troet den ringe, men blev positivt overrasket over denne lille varme film.

08/01-07Thomas
Selvfølgelig har du da ret i det. Men alligevel har jeg lyst til at se den, da den første film i serien var udemærket. Og desuden har jeg også frikort, så hvorfor snyde sig for en film?

08/01-07Thomas
Frikort? Så havde jeg set ALT (!)....Eller tæt på så (?).

08/01-07Thomas
Jepsen, men det er ikke noget jeg selv har brugt penge på. Jeg bruger det også så ofte jeg kan, men det er også kun til Nordisk Films biografer (nordisk Films biografer er ikke de fedeste).

08/01-07Sanderbo
Nej, det kan vi roligt være enige om at de ikke er. Imperial finder jeg superfed til de store film og så er Dagmar kommet ind under og den har jeg altid godt kunne lide. Men Palads gider jeg ikke at komme i og Biocity her i Odense hvor jeg bor, den er ikke for lækker, så at sige. Jeg må så indrømme (pinligt nok sikkert), at jeg aldrig har hørt om et frikort til biografen....

08/01-07Til Sanderbo og Thomas
Sanderbo:
Lyder da interessant med frikort, selvom jeg er enig i, at nordisk films biografer (specielt Paladz) ikke er helt heldige. Men du kan roligt se filmen. Jeg vil dog som Thomas også pointere, at men positive oplevelse af filmen hænger sammen med den nostalgiske oplevelse og mit forhold til Rocky og Stallone i det hele taget.

Til Thomas
Jeg ser gerne film i Cinemaxx, Fisketorvet, Kbh, da udvalget er stort og ikke mindst så er billede og lyd helt i top i alle sale. Biografen har måske ikke så meget charme og tradition, men for mig tæller de tekniske sider af biografen altså højest. Jeg nyder dog også at se film i Imperial, som er en fed fed biograf og i Empire, som netop både har traditionen, charmen og det tekniske i orden i deres store sal. Men jeg gider ikke tage i biografen for at sidde i en sal med plads til 50 mennesker og et lærred ikke meget større end mit tv.
Ligger der ikke også en Cinemaxx i Odense?

08/01-07Slat
Kan jeg da bestemt godt følge dig i, selv om du har meget ret i at Cinemaxx på fisketorvet ikke har meget charme (for ikke at sige slet ikke). Og jo, der ligger en Cinemaxx i Odense og den er også okay rent teknisk. I Odense ligger der Biocity (nordisk film), Rosengaardsbio (Cinemaxx) og så cafe-biografen. Den sidste er rent "teknisk" intet særligt, slet ikke de to mindste sale. Men de viser så selvfølgelig også lidt mindre teknisk krævende film, så at sige. Kigger man kun på oplevelsen FØR filmen, så er foyeren i cafe-biografen klart den bedste.

Nå ja, og tak for svaret. Empire har jeg i øvrigt aldrig set en film i, men har kun hørt godt om den (jeg kender den udefra og har været i foyeren).

Onsdag og torsdag huserer jeg i henholdsvis Imperial og Grand sammen med kæresten.

08/01-07Slat
Det var da egentlig morsomt Mr. Slat, jeg plejer altid at se film i Empire. Nå, bare en lille indskydelse.

10/01-07Nostalgien sejrer
Har du overvejet at blive anmelder?

Hvis ja, så smid en mail på kaad15@hotmail.com

10/01-07prøv da Empire
Til Thomas
Jeg tror, jeg taler for både Sanderbo og jeg, når jeg siger, at du bør prøve Empire en dag, hvis du er i Kbh hver uge... og huserer i Imperial og Grand ligefrem?... altså rent arbejdsmæssigt eller skal der bare ses film hver uge?

10/01-07Empire?
Hvor er det Empire-biffen ligger? Hvis den er værd at se film i, vil jeg da prøve det.

10/01-07Empire?
Empire er en virkelig lækker biograf, som ligger på Guldbjergsgade på Nørrebro....

Check http://www.empirebio.dk/

10/01-07Empire?
Har også et link til en bio i Struer, som jeg har besøgt. Den var også ret lækker og charmerende.

http://www.apollon-struer.dk/de...73%26type%3D10

Men også den i århus er ret imponerende, med 544 pladser. Og så har de jo bygget en ny bio i skive på 1700 pladser, fordelt på 3 sale, så den glæder jeg mig til at besøge, nu jeg bor så tæt på.

10/01-07Empire...
Jeg burde nok have skrevet PÅ onsdag og torsdag, da det ikke er hver uge jeg er derinde. Men tro mig, det er ren fornøjelse and no work! Men det vil jeg da så absolut gøre, altså prøve Empire (havde jeg nu også tænkt mig, med eller uden anbefalinger:o). Men tak for det!

10/01-07Empire...
Sådan kan man jo tale fordi hinanden. God fornøjelse med hvad end I skal se.

Til Das Gott
Den biograf ser godt nok delikat ud og fedt at alle sale er THX godkendt. "Desværre" kommer jeg ikke så tit forbi Struer, så guderne må vide om jeg nogensinde får prøvet den af.

10/01-07slat
he he he, ja det bliver nok svært, hvis du ikke bor i området. Nu er jeg typen, der gerne rejser lidt rundt i dk, for at prøve de forskellige bio'er. Men Struer's er virkelig flot på alle måder, og meget charmerende. Ikke vanvittig stor, men stor nok.

Har som sagt lige været i cinemaxx i århus, og den kan jeg love for, var imponerende.

11/01-07slat
Jeg kan jo bare udtrykke mig tydeligere:o) Jeg er ofte i kbh, for at besøge kæresten. Da både hun og jeg elsker en tur i biografen og vi begge kan lokkes med til det meste (der findes for mig ikke genrer jeg ikke gider se. Der findes kun gode og dårlige film og så alt det midt imellem), ser vi en del film i diverse biografer.

Nu fik vi set The Prestige i går og den var fremragende. Vi ville have set Bobby i dag, da vi har filmporten-billetter til den, men sprang den over i denne omgang...

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.