Scarface: All You Have In This World

Scarface

09/01-07All You Have In This World
Fik helt lyst til at genskrive en anmeldelse af denne gangsterperle efter et glædeligt gensyn i weeknden, den er nøjagtig ligesom brutal, hårdkogt, underholdende og tragisk rørende som jeg huskede den!

Historien om den unge Montana (Pacino) der sammen med sin livslange ven Manny (Bauer) kommer til Miami i jagten på den amerikanske drøm og finder den er jo efterhånden ved at være legendarisk og med De Palmas storslåede visuelle stil, der er hans varemærke sørger han for at holde os i et jerngreb, mens der hjerteligt bliver fortalt om Antonios tragiske færd gennem kokainverdenen, altsammen akkompagneret af nostalgisk firserdisco og gyldne dialoger. indtil det adrenalinpumpende og bratte klimaks.

Montana er en fascinerende figur. En slick latino der hurtigt og uden gnidninger når længere end nogen kunne tænke sig. Han gør alt det man kun kunne drømme om og selvom man udemærket godt ved at hans levevej er altødelæggende og livsfarlig kan man ikke lade være med at heppe på denne underdog der ved hjælp af brutal vold kæmper sig til tops i underverdenen.

Uanset hvad man må mene om hans meget beskidte levevej må man respektere ham og hans iver "to get what's coming to him" deriblandt konkurrentens kæreste, og det er derfor tragisk at se ham bukke under for sine egne stoffer, og derved skubbe alle fra sig, selv sin lillesøster som det også lykkes ham at hive med i faldet. Montana er en figur, der på forhånd er dømt til at falde. Men det er ufatteligt intenst at følge hvad han han får ud af sit korte ophold i mulighedernes land, vi kan derved konkludere at Franks visdomsord til Tony holder stik:
Hey, Tony. Remember when I told you when you first started working for me, the guys that last in this business, are the guys who fly straight. Low-key, quiet. But the guys who want it all, chicas, champagne, flash... they don't last. Men desværre hører den unge lærling ikke efter.

Jeg vil blot sige at denne film rangerer blandt de bedste dramaer om underverdenen jeg har set og den vil uden tvivl aldrig gå af mode. Alle filmens replikker er jo efetrhånden også blevet samplet af alverdens gangster rappere, så den er uddødelig.

Snyd ikke dig selv for denne film og en masse gensyn, den vinder hver gang!

10/01-07All You Have In This World
Pinhead altså. Jamen jeg er så enig med dig, at det faktisk er lidt skræmmende :-) Du kommer ind på alt det jeg tænker og føler for denne perle, som for mig virkelig står som den bedste gangsterfilm nogensinde. Læg mærke til jeg skrev DEN bedste, ikke en af de bedste :-)

I forlængelse af noget du skrev mht. at filmen står som et forbillede for mange amerikanske rappere, så er det helt korrekt. Du har også set ekstramaterialet til filmen, hvor man har samlet de kendte rappere, som udtaler sig om filmens mange kvaliteter, og hvordan filmen har påvirket hip hop genren. Udover at være en klassiker, så er scarface også en ghettoklassiker.

Meget flot indlæg pin. I mine omkredse er også filmen berømt, hvor jeg, med vennerne, ofte sætter filmen på. Den har bare alt det man kan forlange, og den bliver kun bedre med tiden.

10/01-07All You Have In This World
Tak for det Gott! Ja, jeg synes simpelthen ikke at jeg ydede Scarface nok retfærdighed ved min første anmeldelse, og synes nu den har fået den ros den fortjener. Det er svært at sætte ord på den store glæde jeg føler ved Scarface men synes jeg klarede den godt :-)

Og så skal jeg forresten lige huske at rose dig for din anmeldelse af The Prestige. Fantastisk læsning og nu glæder jeg mig endnu mere til at stifte bekendtskab med den

10/01-07All You Have In This World
tak tak pin. Ja, det er svært at sætte ord på scarface.

Ja, skynd dig og se the prestige, den er alle pengene værd og mere til, og jeg forventer selvfølgelig et indlæg fra dig....god fornøjelse med den.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.