The Black Dahlia: Lidt ydmygende for De Palma

The Black Dahlia

23/01-07Lidt ydmygende for De Palma
at se Vilmos Zsigmond nomineret, når man ved at De Palma jo nærmest er ét med sit kamera. Men OK, et fint nik til filmen.

Læs en god og en dårlig analyse af BD samt om hans øvrige film

http://www.reverseshot.com/fall_2006/de_palma

23/01-07Lidt ydmygende for De Palma
Tja jeg synes nu det er OK, da billederne var fantastiske i den film, men næsten alt andet faldt på gulvet.

Jeg har aldrig skrevet en anmeldelse af filmen, mest fordi jeg stadig måber over hvor ujævn den er.

Det er jo meget sært, at der bruges så mange kræfter på den ene savlende smukke scene efter den anden, når "historien" næsten alene bæres frem af snak og Josh Hartnett's voice-over, når der ligesom ikke er andet at gøre. Manuskriptet hiver jo hele tiden exposition (baggrundsinformation) frem med dialog, og det er dræbende kedeligt, især når skuespillet svinger helt enormt. Aaron Eckhart virker usikker på hans karakters udvikling, og derfor overspiller han voldsomt (et sted begyndte jeg at grine) mens Scarlett Johanson dukker op ind imellem som halv vamp/halv intet fattende blondine.

Og plottet...ja der har du jo helt ret i at De Palma med glæde kaster det ud af vinduet og dermed sin McGuffin. Jeg vil mene at Hitchcock gjorde tingene mere elegant. Selvom han gjorde klart at The McGuffin "blot" er guleroden, der driver den dybere historie fremad, så tog han den skam alvorligt og brugte den til noget.
Det gør Brian De Plama ikke, og derfor skal han absolut ikke nomineres for noget som helst i denne sammenhæng ifølge mig. Kort sagt - han fortæller denne historie dårligt!

25/01-07Lidt ydmygende for De Palma
Hihi, det er jo BDPs fortællestil og sådan har det altid været. Han bruger billederne til at fortælle historien (split screen = split mind osv.) han bruger ikke plot- eller dialogdrevet fortælling. Det er muligt at vi er rigtigt få der vil have film fortalt på den måde, i hvert fald bedømt efter en filmgourmet som dig og din smag.

Læg nu måske til hvordan Hollywoodland bliver modtaget. Det er jo bare en skodversion af den samme historie som Black Dahlia, men den er muligvis mere spiselig for et publikum, der ikke i tilstrækelig grad er opmærksom på værdien af det visuelle.

Enig, det ville være utænkeligt at BDP nomineres selv. Han er jo aldrig nogensinde blevet nomineret. Han er totalt odd one out med sin fortællestil. Jeg forstår bare ikke hvordan man fra akademiets side kan værdsætte det smukke i filmens billeder eller hvad det er man gør med nomineringen uden at værdsætte BDPs æstetik - de to ting hænger sgu da uløseligt sammen.

25/01-07sv. Lidt ydmygende for De Palma
Jeg synes du har et for absolut (og egentlig usofistikeret) et syn på De Palma.
Jeg kan lide flere af hans film især pga. hans stil, men det frikender ham ikke for at instruere denne film i graven.

Det er da heller ikke OK når andre instruktører ofrer et helt manuskript bare for at udføre deres komplicerede kamerabevægelser. Nu er Black Dahlia langt fra det skapeste manuskript jeg kunne ønske mig, men alligvel.

Jeg synes faktisk det er dovent og uimponerende. Men flot arbejde af Vilmos Zsigmond.

Og du tager fejl når De Palma's æstetik ikke kan adskilles fra Zsigmond's udførelse. Det svarer til at jeg kalder The Village for en god film, bare fordi jeg synes Roger Deakins fik den til at se hamrende godt ud.
Fordi selvom billederne laves til perfektion ændrer det ikke på, at æstetikken er meningsløs, fordi den ikke bærer historien fremad - ifølge mig altså.

Nice showreel - that's it!

25/01-07sv. Lidt ydmygende for De Palma
Selvfølgelig instruerer han filmen i graven, it's the only place he knows ! Dér skal den film hen. Hvis han gjorde som de andre ville han ikke være den han er.

Jeg kender ikke manus til BD, ikke engang bogen. Men kender man BDP er det jo oplagt hvor han vil hen. Og det har jo IMO intet at gøre med kamerabevægelser - det er æstetik, ikke teknik. Og hvis du synes æstetikken er meningsløs i BD, skuffer du mig altså. Det er muligt du ikke bryder dig om den måde at fortælle en historie på, men meningsløs er den ikke.

Det er deres fjerde film sammen, Vilmos og Brian, hvis jeg ikke tager meget fejl.

25/01-07sv. Lidt ydmygende for De Palma
Hm... ja som sædvanlig ender vi med at enes om at være uenige ;D Jeg har heller ikke læst manuset til Black Dahlia, men med BDPs instruktion slæber handlingen sig afsted.

For mig har æstetikken intet formål udover sin skønhed, og naturligvis at være en metafor for det grimme i LA lige under den smukke glans. Men der stopper festen for mig - jeg mener at De Palma spilder Vilmos (lidt af en legende) fortællemæsigt. Men vi enige om en ting: Hr Zsigmond kan sit kram.

29/01-07sv. Lidt ydmygende for De Palma
Ja.

Det er også fair nok.

BDP har jo ikke villet lave en film om mordet på Black Dahlia. Han er helt ligeglad med det mord og hvem der gjorde det og hvorfor. Han vil fortælle en historie om Bucky, om hvordan han ser verden omkring sig. Og set på denne måde kan man da ikke sige at handlingen slæber sig afsted. Snarere tværtimod: fra nobody til karriere, forelskelse i vens kæreste, ven i fare, vens død, dårlig samvittighed, dragende femme fatale, impotent morder og eskapist med fatal mental flaw til sidst. Han oplever da noget. Han bliver bare ikke så meget klogere, desværre. Snarere tværtimod.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.