The Good Shepherd: - Skuffelse med stort S -

The Good Shepherd

28/02-07- Skuffelse med stort S -
Adskillige år skulle der gå, før Robert De Niro atter fik lyst til at prøve kræfter med instruktørfaget, og selvom hans nye projekt har været længe undervejs, så må man alligevel undre sig over, hvorfor der skulle gå SÅ lang tid, før han igen fik blod på tanden, når nu hans første film ”A Bronx Tale” blev så godt modtaget, som den gjorde.

Efter at have set "The Good Shepherd" ønsker man imidlertid, at De Niro havde ladet det blive ved den ene film. Han har uden tvivl brugt flere kræfter på dette over 2½ time lange drama, der strækker sig over tre årtier, end han havde på sin første film, men netop derfor skuffes man blot så meget mere, når det går op for en, hvor tamt et resultat han er endt med.

For det første handler filmen slet ikke om CIA’s tilblivelse, som det ellers har været annonceret, men derimod om de menneskelige omkostninger indenfor branchen. Dette i sig selv er der naturligvis intet galt i, men man sidder tilbage med en følelse af, at De Niro havde haft mere held med at lave en historisk/politisk film, for som drama halter den gevaldigt. Faktisk er det det menneskelige drama, der er det mest interessante i filmen, problemet er bare at det drukner i alt det opklaringsarbejde, som fylder det meste af spilletiden, og når hele værket derfor står og falder med denne del, så er det simpelthen for dårligt, at der er mere spænding i et afsnit af Horton-sagaen, end der er i filmens gåde.

De Niro har ganske enkelt instrueret for fladt, kedeligt og uinteressant til at man bliver revet med, og når spilletiden samtidig er urimelig lang, ja så er det, at man begynder at kede sig grusomt. Lægger man hertil et omfattende misbrug af en lang række stjerneskuespillere, er skuffelsen uundgåelig. Ingen af de mange store navne udmærker sig desværre, instruktøren inklusiv, og Damon er i hovedrollen lige så kønsløs som en middelmådig sæbeoperaskuespiller.

Ind i mellem lykkedes det vores instruktør at ramme noget rigtigt, og enkelte scener er faktisk rigtig gode, men i en 167 minutter lang forestilling rækker det bare ikke ret langt. Efter en lang rejse og adskillige års anstrengelser er det derfor i sandhed en skuffelse, at De Niros hyrdetime blot er endt med en oppustet og drønkedelig film.

01/03-07- Skuffelse med stort S -
Interessant...det er mere eller mindre hvad jeg har hørt fra folk der har set den
Det forlyder, at tempoet at direkte dræbende.

01/03-07Christian.
Det er det også. Det der næsten irriterer mig mest er, at filmen er blevet markedsført som en "spionthriller". For det første er det ikke en thriller men et drama, og for det andet så er der absolut ingen spænding at finde i den, da tempoet ganske enkelt udelukker det.

01/03-07Emil
Din anmeldelse opsumerrer meget godt hvad jeg har hørt fra min storebror i London, der også mener at filmen er dræbende kedelig. Han gik faktisk så langt til at sige at traileren var klippet sammen af samtlige spændingsmomeneter :-)

Ærgeligt at det er gået sådan siden den så så lovende ud på papiret

01/03-07Emil
Ja, der bliver lagt en thriller i traileren, No wonder forventningerne ikke indfries.

Helt anden ting: Hvornår kommer Zodiac herhjemme? Den får US premiere i morgen.

01/03-07Emil
Gud - Jeg vidste ikke du fulgte med i Horton-sagaen :-)

01/03-07SV: Emil
Christian: Jeg har ikke hørt noget om en premieredato endnu, men det kan ikke gå stærkt nok!

Gott: Har vi ikke alle været der en influenza-præget tirsdag formiddag, hvor der absolut ingenting går i TV? Nå ikke? :o)

01/03-07SV: Emil
Jeg har godt nok ikke været der da, så syg bliver jeg ALDRIG!

01/03-07SV: Emil
Ifølge TDC (?) har Zodiac premiere i Danmark d. 11 maj

02/03-07SV: Emil
Det er svært at beskrive hvor meget jeg ser frem til Zodiac....har læst enkelte anmeldelser fra USA og det lyder bare RIGTIG godt.

02/03-07Zodiac
Ja, specielt efter at have oplevet Finchers anden og forrige seriemorderfilm, "Se7en", kan man næppe andet end glæde sig helt vildt. Traileren syntes jeg ser meget iøjefaldende ud, med lidt af samme visuelle snært som den "Se7en" så smukt besad.

02/03-07Zodiac
Yes, og endelig vender Fincher tilbage, forhåbentlig med noget godt. Jeg er ærligt lidt bange for, at det her sagtens kan ende i en skuffelse, da mange sikkert forventer en ny Seven? Men hvis én mand kan gør det, ja så er det Fincher, og han er da også på hjemmebanen, så mon ikke vi får en god film. Jeg har forsigtige forventninger. Det er mange år siden han lavede en rigtig kvalitetsfilm.

02/03-07Zodiac
Nu laver Fincher jo bare ikke særlig mange film, så det giver jo sig selv, at det er nogle år siden, han har lavet noget godt; "Zodiac" bliver blot hans sjette af slagsen. Og jeg glæder mig. I mine øjne har Fincher ikke ramt ved siden af en eneste gang. Jeg kan lide alle hans film. "Panic Room" er naturligvis hans svageste, men det er ikke det samme som, at den er svag. Og jeg ved godt, du ikke er enig Gott, men så er det altså heller ikke værre.

02/03-07Zodiac
næ, han laver ikke mange film, det er sandt. Og jeg håber da også det bedste for Fincher, selvfølgelig gør jeg det. Jeg vil altid huske ham for Fight Club og Seven. The Game også fed, så ingen kritik her fra. Jeg håber bare han kan toppe igen.

02/03-07Zodiac
Jeg mener ikke der er noget at bekymre sig om...This is right up Fincher's alley.

Eftersom filmen fortæller en sand historie om den mest kryptiske seriemorder nogensinde, og siges at være den mest pakkede og dialogdrevne film siden JFK...ja så mener jeg der er et potentielt mesterværk på vej.

Time will tell.

04/03-07Zodiac
Jeg må erklære mig enig her Christian, dette er for mig en mesters tilbagevenden til det han blev kendt for (lidt ligesom Scorseses depaerted) ventetiden er alt for lang

04/03-07Zodiac
Glæder mig også utroligt meget til Zodiac. Indtil videre peger alle amerikanske anmeldelser på, at vi har noget stort i vente. Den bliver da i hvert fald rost til skyerne.

Til gengæld har Emils anmeldelse samt I andres kommentarer til The Good Shepard næsten skræmt mig væk fra filmen. En film jeg ellers også har set frem til. Snupper den nu alligevel i biffen i morgen. Så må vi se, om jeg fortsætter i samme spor eller kan skrive noget mere positivt om filmen...

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.