Taxi Driver: Gods Lonely Man

Taxi Driver

08/03-07Gods Lonely Man
Martin Scorseses opfølger til den skelsættemde Mean Streets er af filmelskere over hele verden blevet kaldt et unikt mesterværk og den status er fuldt ud fortjent, det er simpelthen Scorsese og De Niro når de er bedst.

Vietnam-veteranen Travis Bickle (en Oscar-værdig De Niro) er ensom og kan ikke sove om natten, derfor anskaffer han sig et job som taxachauffør. Her bliver han dog snart desillusioneret af al det han oplever på New Yorks ensomme nattegader: Mindreårige prostituerede, rapkæftede alfonser, vold og sperm på bagsædet er blot nogle af de ting Bickle oplever på sin natlige færd, samtidig møder han sin (tror han) eneste ene i form af Cybil Shepherd og den 12-årige prostituerede Iris der, for ham, er det eneste rene i en beskidt og ondskabsfuld by... Men efterhånden får Travis nok og beslutter sig til sidst for at gøre noget.

Man opdager fra første scene at Travis er en loner. Han går altid en vis distance fra andre mennesker og ved at denne mand er både menneskeligt og følelsesmæssigt afstumpet. F.eks. da det endelig lykkes ham at få en date med sin store kærlighed inviterer han hende i biografen til en hardcore pornofilm, men han synes selv det er noget af det mest almindelige, da "mange par ser den sammen".

Travis Bickle er en mand man holder med. Publikum kan simpelthen ikke undgå at få sympati for denne tragiske mand, der er ved at gå til i storbyens snavs, selv i det voldelige klimaks kan vi forstå hans intentioner. Jojo, det er ikke for noget De Niro er en af sin generations bedste skuespillere.
Taxi Driver kan måske ikke beskyldes for at være verdens hurtigste film, men som Rasmus også pointerede er den underspillede spænding gennem hele filmen med til at gøre den mere spændende og neglebidende end de fleste action-blockbusters

På det tekniske er filmen (på trods af sit smalle budget) utroligt fascinerende. De mange POV natteoptagelser fra Bickles ture er med til at vi hjælpeløst lader os synke ned i Travis' sindsstilstand og vi væmmes mindst ligeså meget som han ved de ting der foregår rundt omkring ham.

Men selv om Taxi Driver har en rigtig god historie og en god rollebesætning var der en ting der fængede mig mere end noget andet: Hitchcock komponisten Bernard Herrmanns score, (der døde et par uger efter færdiggørelsen) det er med til at give filmen en ekstra melankolsk dimension, Bickles ensomhed, afstumpethed og vaklende forstand der jo er historiens hjerte og kerne kommer til udtryk gennem musikken, simpelthen en af de bedste og smukkeste filmtemaer jeg nogensinde har hørt. Bare jeg så meget som tænker på det får jeg gåsehud.

Som sagt er Robert De Niro fremragende, Cybil Shepherd er ligeså god som kvinden der ufriviligt kommer på Bickles radar, Jodie Foster er yderst troværdig som mindreårig prostitueret, Harvey Keitel er både ulildelig til tider ret morsom som alfons, den nu afdøde peter Boyle som Bickles sidste håndgribelige kontakt med virkeligheden og til sidst ses Scorsese i en af hans bedste cameos som sindsforvirret og psykotisk taxapassager.

Tragisk, rørende, brutal: Taxi Driver er et skoleeksempel på god gammeldags filmkunst, en film der skal opleves mindst en gang om året!

08/03-07Pinhead
For det første, så rigtig god anmeldelse af filmen. Jeg har kun set den en gang og blev ærlig talt en smule skuffet, men dit indlæg har givet mig lyst til at gense filmen, så et tak skal lyde herfra.

Det andet var, at jeg ikke engang vidste, at Peter Boyle var død. Hvornår gjorde han det? Det er en stor skam, han var en mageløs og meget undervurderet skuespiller, der tilsyneladende måtte ende sin dage på den utaknemmelige tv-serie Alt om Raymond. Jeg husker ham stærkest for sin præstation som fordomsfuld og magfuld far i Marc Forsters uafrystelige Monster's Ball.

08/03-07don
Rart at have inspireret dig til at se filmen igen, kan også huske jeg blev en smule skuffet men kunne straks bedre lide den anden gang og nu er den på min topliste :-)

Ja Peter Boyle var en fantstisk skuespiller, nu har jeg aldrig fået set Monsters Ball men han minder også om den type der kan spille en fordomsfuld amerikaner (han har forresten lidt af det samme gen i Taxi Driver)

Han gik bort d. 12 december sidste år af en hjertelidelse

08/03-07don
Kan kun være enig. Peter Boyle var herlig.

En lille rettelse don. Serien han var med i, hedder Alle Elsker Raymond, som jeg i øvrigt synes er fantastisk morsom, ikke mindst takket være ham.

09/03-07...
Tak for svar. Uh, Pinhead, lov mig du vil opsøge Monster’s Ball hurtigst muligt, fuld refundering hvis filmen ikke falder i din smag :-)

Gott, min fejl. Det er lang tid siden jeg så noget af serien, som jeg personligt fandt ukomisk og tør. Men hey, no account for taste :-)

14/03-07don
Nu har jeg stiftet bekendtskab med Monsters Ball! Fremragede film! Både Halle Berry og Billy Bob leverer top præstationer, men også en frygtelig deprimerende film.

Nu skal jeg lige have gennemarbejdet en anmeldelse

15/03-07pinhead
Jeg er glad for at høre, at den faldt i din smag. Glæder mig til at læse et indlæg fra din side. Instruktøren Marc Forster har med alle sine ret alsidige værker ifølge mig vist sig at være en af nutidens mest interessante og selvinnoverende instruktører. Jeg kan især anbefale den uretfærdigt udskældte Stay og ikke mindst han nyeste, Stranger Than Fiction.

Ja, Monster´s Ball er hård og deprimerende, men hvad siger du til slutningen? Jeg kan ikke helt greje den, for på ydersiden er der en facade af forløsning (det smukke musik) og tolerance overfor fortidens synder, set gennem Berrys accept for Thorntons gerninger. Men der er også en form for selvindbildt og skrøbelig tryghed imellem disse to basalt set fremmede mennesker, der ikke har andet end en seksuel kontakt til fælles. Slutningen siger muligvis, at dette er starten på et holdbart forhold, men de deprimerende indikationer er også for mange til, at jeg for alvor kan tro på dette. Hvad siger du/i andre?

15/03-07Don
Måske vi skulle rykke det hen under rette film så:o)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.