Taxi Driver: Slutningen (SPOILER)

Taxi Driver

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Denne debat har kørt i lang tid på IMDB så jeg synes det er på tide at bringe den til dansk jord:

Jeg er af den klare overbevisning at Travis dør i sin koma og det der sker efter klimakset blot er indbildning, jeg vil ikke kalde det beviser men her er to eksempler hvorfor jeg er af den overbevisning:

Hvis man kigger nøje på brevet fra Iris' forældre hvor de takker Travis er det nøjagtig samme håndskrift som hans egen!

Det allersidste shot hvor Travis kører med Cybils figur (sin store kærlighed) føles hele den sekvens (for mig) meget drømmeagtig og surrealistisk mens han kører igennem New York og ind i mørket med mindet af det sidste han fandt rent og smukt!

Ved ikke om I kan følge mig i denne lidt mere dystre version, men vil bare høre om andre har tænkt på det?

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Interessant tolkning. Men hvad skulle instruktøren opnå ved, hvis det blot var indbildning? Jeg kan umiddelbart ikke se, hvorfor instruktøren skulle afvige fra hans koncept så at sige. Det passer ikke til resten af filmen. Jeg ser ingen grund til at han afleder os.

Hende kvinden Travis kører med til sidst, ser jeg netop ikke som hans kærlighed. Hun afviste ham jo i starten - han gør det samme til sidst. Kan du uddybe dit første eksempel med brevet?

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Selv om jeg mener at filmen ofte fejlfortolkes, så køber jeg heller ikke denne teori overhovedet. Det ville ikke passe til det Scorsese vil med filmen ifølge mig. Jeg finder ikke engang denne tolkning interessant, blot langt ude og "gymnasielærer-agtig":o). Filmens handling danner jo en cirkel, der sluttes til sidst. Travis er tilbage hvor han startede og har ikke opnået en skid.

15/03-07Thomas og Gott
Thomas:

Gymnasie-lærer agtig, det skulle min dansklærer bare høre. En mand der elsker at overfortolke hehe :-), kan godt se pointerne i dine argumenter, som sagt også bare en teori jeg står alene med, omend din udlægning også lyder meget mere sandsynlig

Gott:

Ved ikke rigtig hvordan jeg skulle uddybe eksemplet med brevet, der var bare en ting der foruroligede mig med håndskriften.
Men okay indrømmet: Scorsese er ikke instruktør der vildleder os med sine film, han viser os præcis som det er og som det skal ende uden hjælp af kryptiske budskaber.

(og desuden har Scorsese også pointeret at det ikke har været hans mening at den skulle ende med Travis' død, men at den til gengæld er (som mange andre film) åbne for fortolkninger)

Til jer begge:

Men synes bare lige alle skulle have denne version lagt for dagen :-)

"klare overbevisning" var måske også for stor en mundfuld, det er en yderst spinkel teori, men dog finder jeg den sandsynlig omend afvigende.

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Syntes også det virker utroværdigt at Scorsese skulle lave denne type subjektive 'film-tricks':

Der er et par clues omkring slutningen som man kan overveje:

Brevet fra faderen (sendt til Travis), bliver læst op i en ligegyldig og uengageret tone, hvilket miskrediterer brevets indhold.

Travis har fået sit normale 'look' tilbage i slutning, som om der er opnået en status quo. Men i det sidste billede, brusetabelleten i glasset, er den brusende lyd næsten overstyret.

Som tolkning mener jeg at stabiliteten kun er midlertidig, for under overfladen raser tingende stadig. (Den lille 'rasende' pille i det store glas vand, er jo lidt af en hentydning).

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Millennium, brustablettens overdøvende lyd har jeg egentlig aldrig tolket på den måde, men endnu en intressant tolkning.

Det er rart at se der kommer flere versioner ud af den her "topic"

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Pin: Du skriver

"Travis Bickle er en mand man holder med. Publikum kan simpelthen ikke undgå at få sympati for denne tragiske mand, der er ved at gå til i storbyens snavs, selv i det voldelige klimaks kan vi forstå hans intentioner"

Hans stræben efter retfærdighed, er det så ikke lidt sygt, at vi skal holde med hans måde at løse tingene på?

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Det lyder jo meget fint Gott, men dengang vi to havde debatten gav JEG netop udtryk for at det var en syg verden hvis vi skulle mene at Travis' måde at løse tingene på gjorde ham til en helt og at det aldrig har været Scorsese's intension at mene dette. Det geniale her som Scorsese gør, er at udstille dette, men kun for dem der tænker videre. Dette var du da lodret uenig i og forsvarede at Travis var en helt. Har du ændret opfattelse?

And for the record, så handler filmen i første og sidste ende mere om en "ensom og mærkelig" mand der ikke har forstand på kvinder, ikke er i stand til at opnå kærlighed og som får en idealistisk ide, end den handler om "street justice". Det er kun i anden række en film om storbyens grimme ansigt og en samfundskritik.

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Jeg må jo indrømme, at jeg har stødt på mange anmeldelser, som siger, at Travis er helt pga. hans handlinger og hans kamp mod uretfærdighed. Jeg har nok været en af dem, og hoppede nok på den lette tolkning. Det er faktisk De Niro's skuespil vi skal takke. I enkelte scener har han nogle af de mest syge ansigtsudtryk, at man overbevises om, han er en del af problemet, og ikke løsningen. Så jeg har ændret lidt af opfattelsen indholdsmæssigt, ja. Efter nogle gensyn.

Jeg er enig med dig mht Travis's måde at behandle kvinder på. Det kan han ikke finde ud af :-)

15/03-07Slutningen (SPOILER)
Det er jeg glad for at høre min ven. Fedt at se du gider være åben overfor andres meninger og indrømme det. Det er vi mange der burde være bedre til.

16/03-07Slutningen (SPOILER)
Okay omformulerer lige mit svar Gott, da jeg tror jeg misforstod dig da jeg læste dit svar første gang.

Forstår ikke helt hvad du mener når du i starten skriver "Hans stræben efter retfærdighed" det var lidt ude af kontekst med resten af indlægget, men måske er det bare mig:-)

Men jeg vil ikke sige det er sygt at vi skal holde med ham, jeg ville da heller aldrig synes at selvtægt er fedt, men jeg synes Scorsese og De Niro får tegnet Bickle på en sådan måde at man ikke kan andet end at holde med ham.

Men jeg understrreger: Jeg ville ALDRIG acceptere selvtægt, uanset hvem det går ud over men nu har man heldigvis lov til at lave sin moral om omkring det emne når man ser en film om det. Havde det på samme måde med Boondock Saints som jeg også synes er en fremragende underholdende film, selv om ideen bag det dybest set både er forkstelig og grim men som sagt: Det er jo bare film.

21/03-07Slutningen (SPOILER)
Altså han stræber efter en slags syg retfærdighed, for at løse problemerne, men han ender efter min mening selv at være en del af problemet.

Du har ret i, at man næsten ikke kan undgå at holde med ham, for den er sådan skruet sammen. Bevidst vel at mærke, for jeg tror at Scorsese vil have os til at tænke dybere over den.

21/03-07Slutningen (SPOILER)
Okay så forstår jeg bedre. Der er jeg også helt enig, det at han ender som en del af problemet, hvilket (synes jeg) viser sig i slutningen hvor han kigger i bakspejlet (hvis han da ikke er død hehe) og der ved man bare at denne afstumpede mand vil leve sine fantasier ud endnu engang.

21/03-07Slutningen (SPOILER)
Yes, og som Thomas ganske korrekt sagde (også i sin tid da vi havde debatten) så opnår han jo ikke meget, og det ses i slutscenen. Han ender jo med at være ensom, og afviser hende damen der var interesseret i ham i starten. Så han vil tilsyneladende fortsætte sin egen gang fremover.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.