Pans Labyrint: Fanget i Del Toros labyrint

Pans Labyrint

19/03-07Fanget i Del Toros labyrint
SPOILERS

Filmen formår lige netop at holde. Men bestemt heller ikke mere. Den svære kombination af fiktion og virkelighed inden for filmens eget univers tager næsten livet af denne revolutionære film om guerillakampen mod Franco efter den spanske borgerkrig.

Man undrer sig over, hvordan kombinationen af disse to genrer er indiceret. Og kun fiktionsuniverset er rigtigt spændende og indholdsrigt. Virkelighedsuniverset virker stereotypt.

Elementer fra virkeligheden blandes ellers fint i ind Ofelias eskapistiske drøm, udløst af en uudholdelig hverdag med sin mor hos en af Francos kaptajner.

Der snydes fælt for at fastholde spændingen. Mercedes skal både undslippe og undgå at dræbe kaptajnen i en scene, der forråder den snarrådighed, der ellers er hendes styrke.

Og når Ofelias eventyr med faunen er smukt opspind i hendes eget hoved, må dette også gælde faunens afvisning af hende fordi hun spiser de to druer. Er det en slags selvafstraffelse eller hvad? Meningen er ikke helt klar.

Og hvilken symbolik skal vi lægge i hendes mulige offer af broren. Og hvordan havde det reddet hende fra døden?

Del Toro har problemer med kaptajnen. Han får skiftevis menneskelige og umenneskelige træk, men Del Toros sympati er hos oprørerne, og selvom han antyder en slutning, hvor krigens forbandelse tragisk videreføres til næste nyfødte generation, er slutningen uforløst, fordi filmen hverken vil dette menneskelige aspekt eller kan det revolutionære aspekt i sit tema fuldt ud.

Musikken er derimod så smuk som til den Oscar filmen vandt for næsen af The Prestige for bedste fotograf og scenografi.

19/03-07Fanget i Del Toros labyrint
Måske du skulle prøve at tolke sådan her, at fortællingen skal forstås igennem et barns opfattelse, hvor uskylden må ofres for at overleve, eller i yderste konsekvens gå til grunde (altså dø). Noget jeg ser elementer af hver dag i mit arbejde med børn og unge.

19/03-07Fanget i Del Toros labyrint
Tja, filmen fortælles jo fra Ofelias vinkel.

Men hvor er forbindelsen fra Ofelias offer og til oprørernes sejr i bjergene? Det er jo ikke Ofelia der redder drengen eller nedkæmper Francos soldater. Drengen var blevet reddet alligevel.

Hun ofrer sig selv for at redde drengen og kommer i himlen eller hendes egen himmel. Oprørerne klarer resten. Vi er ovre i Breaking The Waves ultralight efter min opfattelse.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.