Blood Diamond: Afrika ala Hollywood

Blood Diamond

10/04-07Afrika ala Hollywood
Der står skrevet Hollywood over det hele med fede bogstaver i Edward Zwicks film om diamantjagt i Sierra Leone og vestlig dårlig samvittighed. Som i Zwicks sidste film, ”Last Samurai”, har vi en kynisk og nihilistisk helt, der i løbet af filmen bliver et godt menneske i et, i hvert fald for publikums vedkommende, eksotisk land.

Denne gang er det Leonardo DiCaprio som en hvid mand i Afrika i stedet for Tom Cruise som en hvid mand i Japan. Der er en romantic interest i form af Jennifer Connely i nedringet tøj i stedet for Koyuki som en blid japanerpige. Der er en stakkels sort fisker i form af Djimon Hounsou, der undertrykkes af voldelige rebeller med rige hvide mænd i baggrunden, i stedet for nogle samuraier, der undertrykkes af nogle opportunistiske moderniseringskræfter med rige, hvide mænd i baggrunden.

Ligesom Zwick tog sig en del dramatiske friheder i sin Hollywoodiserede skildring af politik og magtforhold i Meiji-periodens Japan, så kan jeg ikke undgå at mistænke ham for at tage dramatiske friheder og Hollywoodisere nutidens (eller 90'ernes) situation i Sierra Leone. I modsætning til Meiji og Japan er det ikke noget, jeg har et indgående kendskab til, men jeg kan alligevel se ganske tydeligt, hvordan 'Afrika' og 'afrikanere' generaliseres i denne film.

Djimon Hounsous karakter er den ærketypiske stakkels afrikanske fisker, og rebellerne er sadistiske og barbariske mordere, der nyder at gøre børn til dræbermaskiner. Der er ikke tale om en nuanceret skildring af livet i Sierra Leone og diamanthandel, men en Hollywood underholdningsfilm med et politisk korrekt budskab.

Tro mig dog ret. Der er bestemt problemer med diamanthandelen og disse 'blood diamonds', der koster masser af menneskeliv, og hvis filmen har gjort flere mennesker opmærksomme på problemet er det fint. Filmen går fra tid til anden i infomercial mode med information om kyniske markedskræfters kamp for at beholde deres profit, og den politiske konsekvens af dette for de afrikanske stater, der er så uheldige at have disse mærkværdige sten i deres baghave.

Men filmen er først og fremmest en underholdende Hollywood-film, hvor den kyniske diamantsmugler spillet af DiCaprio udnytter den stakkels fisker spillet af Djimon Hounsou, der har mistet sin familie og fundet en diamant, som de to jagter, altimens den Jennifer Connely overspiller en rolle som flirtende journalist-dulle, der bruger sex til at appellere til DiCaprio-karakterens samvittighed. Det er handlingen i en nøddeskal, og det er Hollywood fra ende til anden. Stereotyper, klichéer, kunstig dramatisering, dramatisk vitale scener eksekveret med tre linjers dialog og fem minutters maskingeværsalver, den stakkels afrikanerfar der endelig finder sin stakkels afrikanersøn. Der måske intet i vejen med at gøre en politisk situation til en underholdende film. Men desværre var ”Blood Diamond” alt for lang, og den tager sig selv alt for seriøs til at være underholdende.

Med andre ord var den for 'selv'-seriøs til at være underholdende, og for overfladisk til at være for alvor tankevækkende. Men som sagt sætter filmen i det mindste fokus på et reelt problem, og hvis den har fået alt for rige mennesker til at stoppe med et forbrug, der kan skade alt for fattige mennesker, så er det skam godt nok. I en bedre verden ville de indse dette via andre medier end Hollywood-film.

14/04-07Afrika ala Hollywood
Hi Za Kannushi

Mon det er den samme film, vi har set? Jeg kan ikke lade være med at reagere på dit indlæg, da jeg har meget svært ved at nikke genkendende til det, du har oplevet. Dit synspunkt er naturligvis lige så godt som mit – og andres - men i mine øjne virker det imidlertid umiddelbart, som om du har vedtaget en negativ indstilling til filmen, inden du overhovedet har set den. Eller ikke set den med et åbent sind.

Jeg skal ikke her gå ind i en dybere debat, da mine tanker og følelser omkring denne film er klart defineret i dels min egentlige anmeldelse længere nede på siden her– og endvidere i opfølgning i indlægget lige nedenfor. Så ingen grund til at gentage mig selv. Men det, som får mig til tasterne, er din lynhurtige konklusion af, at der er tale om et ”Afrika a la Hollywood” og mistænker Ed Zwick for at have tilladt sig at tage dramatiske friheder og Hollywoodisere nutidens (eller 90'ernes) situation i Sierra Leone. I samme afsnit indrømmer du imidlertid - uden at have et indgående kendskab hertil - alligevel ganske tydeligt at kunne se, hvordan 'Afrika' og 'afrikanere' generaliseres i denne film. Hvad baserer du så disse iagttagelser på?

Det er her, at jeg mener, at du tager meget fejl og skylder dig selv dels at gense filmen gennem et sæt neutrale briller og dels sætte dig lidt ind i de belyste forhold på det Afrikanske kontinent. Som nedenfor anført kan jeg varmt anbefale at se dokumentaren ”Blood on the Stone” af sierra leonske journalist Sorious Samura (bonusmateriale på den netop udkomne amerikanske 2-disk DVD). Dette dokumentarprogram bevidner – desværre – at de beskrevne forhold med interne borgerkrige, børnesoldater, korruption, magt, begær og uvidenhed er mere end korrekte. Virkeligheden er langt værre, hvilket Ed Zwick også har givet udtryk for i flere interviews. Og selvom der er nogenlunde ”ro og fred” i Sierra Leone lige netop nu, og staten driver 3 officielle diamantminer, som lever op til ”Kimberley Protokollen” m.m., så er lønningerne for minearbejderne der så ringe, at de – af bitter nød – er nødsaget til også udenfor arbejdstid at forsøge deres lykke med diamantjagt, som ved illegalt salg kan skaffe dem mad på bordet. En officiel licens til at grave på egen hånd koster i bestikkelse og korruption for disse fattige mennesker et så astronomisk beløb, at kun de færreste har mulighed for at skaffe sig en sådan. Derfor bliver illegal gravning og salg igen atter eneste måde at brødføde sig på. Og går vi til nabolandet Congo, er situationen pt. der lige så alvorlig, som den var i 90’erne i Sierra Leone. Her er det ikke den kloge mands ord, som er lov – men den, som måtte være den heldige indehaver af et skydevåben. Her er der også kun håbløshed og sultende maver i de nederste hierarkier, og rædselsscenarier i fuld overensstemmelse med, hvad Ed Zwick har forsøgt at skildre som ”baggrund” i sin film om konfliktdiamanterne.

For yderligere at understrege, hvor korrekt Ed Zwick rammer med sin film, skal jeg henvise til Amnesty Danmarks hjemmeside, hvor der bl.a. findes en omtale af filmen og konfliktdiamant-problematikken skrevet af presseansvarlig Ole Hoff-Lund og deraf afledt brev til udenrigsminister Per Møller. (www.amnesty.dk/menneskerettigheder/nyheder/danske nyheder/alle nyheder/25.01.07 ”Blood Diamond”). Her vil kunne læses om, hvorledes mere end titusinde af stakkels mennesker er blevet mishandlet indenfor de sidste par år og mere end 4 millioner dræbt blot i forbindelse med dette emne. Hertil kommer så f.eks. forholdene i Uganda under Idi Amin (se filmen ”The Last King of Scotland”) og Rwanda (se filmen ”Hotel Rwanda”) for ikke at tale om de pt. betændte områder som Zimbabwe under Mugabe og de borgerkrigslignende forhold i Dafur. Listen er uendelig, når det gælder det Afrikanske kontinent – desværre. Derfor må jeg på det kraftigste modagitere, når du kalder det ”Afrika a la Hollywood”. Dertil er emnet langt for alvorligt og autentisk.

Hvis ordet ”Hollywood” skal bringes ind i sammenhæng med denne film, kan det – efter min mening – kun ske i forbindelse med valget af afslutningen af filmen. Den er måske nok blevet et nummer for ”pæn”. En realistisk afslutning havde vel været, at de alle blev ”majet ned” af militærhelikopterne til sidst. Men OK – det er en underholdningsfilm - så det havde måske været for hårdt ligeledes at skulle have forladt biografen med alle hovedpersoner døde spredt ud over mineområdet, så derfor vil jeg ”købe” denne lidt sødsuppeagtige slutning.

Jeg vil medgive dig, at Jennifer Connelly’s karakter ”Maddy” er filmens moralprædikant. Og den bliver måske bøjet i neon og skåret ud i pap en smule i overkanten – men derfra til at kalde det ”Hollywoodsk” er for langt at gå. Ed Zwick har først og fremmest villet lave en underholdningsfilm med action og eventyr – men samtidigt gerne gøre opmærksom på nogle problemstillinger, som trængte til at komme frem i dagens lys og kunne køre i baggrundskulissen. Og det skulle jo gøres på en eller anden måde, og derfor kan jeg godt acceptere, at det er ”Maddy”, som kommer med de politisk korrekte informationer i småbidder løbende i dialogerne. Og jeg ser hende på ingen måde som en ”nedringet” og flirtende journalist-dulle, som bruger sex for at opnå sit mål. Har overhovedet ikke bemærket, at hun skulle være ”nedringet” – en åbentstående skjorte eller ærmeløs top er ganske naturlig påklædning i 40 graders varme. Og det rigtig fine i denne film er jo netop, at der ikke er nogen som helst sex-scener – end ikke et enkelt kys! Vi må selv tænke os til, om der evt. sker andet end lidt fortrolige samtaler over en flaske palmevin. Og hvad kan vi aflæse af de efterfølgende korte øjenkontakter? Og jo – der opstår et fortroligt forhold mellem dem, som evt. kan/kunne udvikle sig ”in another life”, som Archer udtrykker det overfor hende ved afskeden. Ed Zwick har bevidst undgået en ”Hollywoodsk” kærlighedshistorie og overladt det til antydningens kunst, hvorfor dette emne på ingen måde overskygger alvoren men derimod er med til at gøre Archer mere menneskelig, som hun – og vi – kommer til at kende ham hen ad vejen. Sådan ser jeg det i hvert fald. Og som journalist fremstilles hus i mine øjne som højst professionel – og betyder en gang flirten (i starten i baren/under dansen), at hun kan få de nødvendige oplysninger – jamen, så er det ”spillet”. Flirten er jo langtfra ”sex”, hvilket hun også pænt afslår og sætter sine grænser, da Ancher under dansen foreslår, at de skal gå op på hendes rum og se, hvad der er i minibaren.

Afrundingsvis er det ligeledes væsentligt at notere sig, at Ed Zwick på ingen måde med denne film har ønsket, at vi her i vesten skal stoppe med at købe og nyde diamanter. Tværtom – da tusindvis af menneskers daglige tilværelse er afhængig af netop jobbene i de afrikanske miner. Vi skal naturligvis fortsat efterspørge stenene – men vi skal sikre os og/eller påvirke regeringer og alle mellemled, at stenene bliver udgravet under menneskelige vilkår og til lønninger, der giver minearbejderne mulighed for at brødføde deres familier. Samtidigt skal al illegale handel med stenene forsøges stoppet. Det er budskabet.

Jeg kan således kun varmt anbefale dig at gense filmen – og med helt andre briller. Og right – der er ikke tale om nogen ”højkulturel” eller finurlig lille smal film. Det er ren underholdning, action med et budskab – men i verdensklasse med et eminent skuespil. Tag filmen for det den er, og jeg er sikker på, at du i lighed med mig vil blive mere og mere glad for den, jo flere gange du ser den.

Med venlig filmhilsen

16/04-07Afrika ala Hollywood
Vil bare sige en enkelt ting: Instruktørens sidste film ("The Last Samurai") var i mine øjne ikke halvt så god, 'relevant', meningsfuld el. godt komponeret på noget plan... Denne film er Så meget flottere, historien bedre og skuespillet Flere klasser over i alle aspekter ( DiCaprio i hovedrollen vs. Cruise eks. = Ingen sammenligning, for Cruise er ikke i samme klasse, han er min. een under DiCaprio,- hvis man spørger mig ) det er min mening anywho... Vh.

17/04-07Kirsten
Mange tak for kommentaren. Der findes næsten ikke noget bedre, end når en film så forsvares med så god en balance af passion og saglighed, som du udviser her. Den slags filmglæde smitter.

Lad mig starte med at svare, at jeg er helt enig i, at et emne så som borgerkrige i Afrika helt sikkert er autentisk og alvorligt, og at det ikke bør banaliseres. Men de bedste film om Afrika, og her tænker jeg på alle de forskellige afrikanske lande, kulturer og samfund, er efter min mening de film, der er lavet af afrikanere. Her tænker jeg på blandt andet på Ousmane Sembenes "Moolaade" og Haile Gerimas "Adwa". Jeg har ikke set et stort antal afrikanske film, men de, jeg har set, har alle givet mig nye og langt mere nuancerede indtryk af kontinentet end de amerikanske film, der foregår på samme sted. Dog var den amerikanske "Hotel Rwanda" en god filmoplevelse, der virkede for mig som en bedre skildring af en situation i et afrikansk land med nogle mere nuancerede karakterer og dramatisk mindre skematiseret end "Blood Diamond".

"Blood Diamond" var for mig at se en ganske jævn oplevelse. Jeg blev aldrig for alvor fanget af filmen. Men det bør nævnes, at jeg så filmen ombord på en Boeing i luftrummet over Sibirien, og jeg havde sandsynligvis fået en anden oplevelse af filmen, hvis jeg havde set den på et lærred, der er større end min hånd. Så jo, filmen fortjener nok et gensyn fra min side, og den dokumentarfilm i den DVD-version, du nævner, virker ganske interessant.

24/04-07Kirsten
Za Kannushi

Tak for tilbagemeldingen. Glæder mig, at du kunne bruge mit indlæg.

Jeg skal naturligvis ikke fornægte, at film produceret af kontinentets egne directors generelt vil være langt mere autentiske end set gennem en vesterlændings filmøjne. Jeg tror imidlertid bare så ikke, at de ømtålelige emner ville være blevet bragt på bane og i fokus - eller have fået en sådan "blockbuster" udspredning som i Ed Zwicks "Blood Diamond". Korruption blandt egne rækker, mord og vold, "hjernevask" af børn til børnesoldater samt illegal diamantudgravning/smugling er jo nok ikke lige emner, man som indfødt er stolt af og vil ønske vist frem... Derfor tror jeg kun, at vi vil opleve disse emner belyst af modige journalister i dokumentarproduktioner i lighed med Sorius Samuras, som danner den autentiske baggrund og research på "Blood Diamond". Det er min umiddelbare antagelse - dog uden at være specielt bekendt med afrikansk producerede film. En undtagelse er dog filmen "Tsotsi" (nomineret til Oscar sidste år), som på en smuk måde realistisk giver et indtryk af livet for de mange sydafrikanere, som er henvist til at leve i "townships" under meget ringe vilkår. Instrueret af sydafrikanske Gavin Hood.

Jeg kender ikke de 2 film, du nævner - men Qusmane Sembenes "Moolaade" lyder interessant, og den vil jeg da se, om jeg ikke kan få set på en eller anden måde.

Det er naturligvis altid svært at forholde sig til autensiteten i film udspillet på et helt andet kontinent i kulturer, som ligger milevidt fra vor egen verden. Kan forstå, at du selv har oplevet den meget spændende japanske kultur tæt inde på livet - en kultur, som i den grad er fremmedartet for os danskere og dermed gør det meget vanskeligt at forstå film fra dette land. Derfor kan man nemt komme til at krænke og såre af uvidenhed. Derfor skal man naturligvis holde sig fra at være generaliserende og bedømmende. For mit eget vedkommende har jeg et vist rimeligt indtryk af Afrika via leverandørsamarbejde og studieture i flere af dette kontinents lande igennem de sidst ti år i forbindelse med mit arbejde. Derfor har jeg bl.a. oplevet korruption af flere grader i bl.a. Mozambique og Zimbabwe og ikke mindst fattigdommen i de lokale "townships" i Sydafrika. Samt den ægte værdighed og stolhed baseret på disse folkeslags tusindeår gamle kulturer som f.eks. masaiierne. Kulturer totalt fremmedartede og uforståelige for os og derfor ofte misvisende opfattet som primitive. Afrika er imidlertid i den grad kontrasternes kontinent, så der kan og må på ingen måde generaliseres. Her er en forskellighed så uforståelig som nogen. Ikke mindst Sydafrika er totalt fascinerende med et folk, som spænder fra de fattigste sorte i de store "townships" omkring storbyerne til luksusforstæderne omkring samme, hvor husene og livsstilen til enhver tid kan få Beverly Hills til at opleves som en dansk provinsby. Men eet har landene i dette kontinent fælles - en uendelig smuk og uspoleret natur, som ikke matches mange andre steder i verden.

Nå - nu kom jeg vist helt af sporet her. Ville blot lige give en tilbagemelding. Håber det lykkes dig at se "Blood Diamond" under de rette omstændigheder i en stor biograf med Dolby-surround-sound og hele herligheden. Det vil helt sikkert give dig en langt bedre oplevelse af filmen. Den går fortsat i flere biografer herhjemme, kan jeg se.

De bedste filmhilsener

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.