Se7en: Dødssynder i bælgmørk by

Se7en
Film Se7en
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Dyster mørk og makaber Martin Lindahl...
Min kommentar til Se7enFilmBaron
Slettet
Oscar-Prognosewrathcoil
Pis!Anonym
Fantastisk!Martin
Fremragende thriller..!DiscoLemon
Benjamin Button!!wrathcoil
Indlæg Se alle indlæg (82) Se mere

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
I en mørk og forfalden by, hvor menneskehedens svage og ondsindede sider står stærkest, stifter vi bekendtskab med to gennemslagskraftige detektiver, den ene ung og arrogant, Mills (Brad Pitt), den anden garvet og træt af tilværelsen i den uhumske storby, Sommerset (Morgan Freeman). Et umage par, der bliver placeret midt i en lejemorders makabre jungle af julelege, hvor han med udgangspunkt i de syv dødssynder, vælger hans ofre med omhu, hvorefter disse lades straffe for deres synder - med inspiration fra deres synder (f.eks. bliver en grådig mand tvunget til at æde sig til døds).
Vores to detektiver bliver kastet hovedkulds ind i dette følelseskolde, slagteri, hvor afstrafferen viser sig mere kundskabsrig end som så.

'Se7en' bruger hele det visuelle klaviatur til at skabe en helt sublim stemning, der ikke forlader thrilleren et sekund, hvad enten vi befinder os i midtpunktet af seriemorderens legeplads, hvor hans levn på gerningsstederne hober sig op på billederne, eller når vi i bagende sol er ude i en forholdsvis harmløs ødemark. Med andre ord formår David Fincher at bibevare den dystre essens, der sikkert snører sig rundt om hvert eneste billede eller lyd 'Se7en' smukt smider op på skærmen. Det er en betagende smuk, særpræget kant filmen besidder, der ikke ses på samme høje niveau andetsteds.

(Mindre spoiler i kommende afsnit)

Morgan Freeman er filmens højdepunkt på skuespillersiden som den – inden for politi- og detektivfaget – rutinerede herre, der ugift og uden børn, har solgt sig selv til sit i forvejen krævende og udmarvende job. Freeman spiller med køligt overskud i en af hans bedste roller overhovedet.
Hans højre hånd (og i visse tilfælde klods om benet), Mills, spilles af den i mine øjne undervurderede Brad Pitt, der i mange filmkenderes øjne ikke er meget andet end en playboy, hvis skuespillerevner er fraværende. Det er de ikke, hvilket han til fulde demonstrerer i rollen som den unge detektiv, hvor han leverer en flot præstation fyldt med følelser, arrigskab og usikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, præsterer altid fremragende Kevin Spacey en elegant præstation, i hans fortolkning af en mand med et mildest talt forvrænget sind.

(Spoilers slut)

Med sin altid dystre stemning, stil og lydside, sin fantastiske scenomatografi, uhyggeligt talentfulde instruktion og skuespilspræstationer i særklasse, kan ’Se7en’ prale af at være blandt de bedste thrillere, ja, sågar blandt de bedste film nogensinde lavet. Hver en lille detalje eller bagatel kan virke strålende flot og veludført i Finchers uforglemmelige mesterværk, hvor man som publikum ikke kan andet end at se begejstret til, mens en regulær filmisk opvisning indprenter sin uovertrufne og dystre stil i selv det mindste filmhjerte.

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
Jeg kan kun erklære mig enig. "Se7en" er en fantastisk film, et utrolig gennemført produkt både stil- og indholdsmæssigt. Og det du nævner om Brad Pitts evner som skuespiller skriver du lige i mine ord. Specielt til sidst da han chokeres af det syge "twist" og sejler rundt i en tilstand af brækfornemmelser og arrighed, står som et øjeblik jeg sent vil glemme ham for. Har man set hans nyeste, "Babel", kan der næsten umuligt heller herske nogen tvivl om, at manden er en strålende skuespiller (der i øvrigt burde være Oscar-nomineret for denne rørende gode rolle i "Babel").

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
Super anmeldelse og i det hele taget en berigelse af denne side, at du RFriis har kastet dig over anmeldelsens kunst. Flere rigtige gode indlæg fra dig i den seneste tid. Keep them coming.

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
Ja, for slet ikke at nævne hans præstation i 'Fight Club', hvor han smukt spiller over for Edward Norton. Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved hans evner som skuespiller.

Mr. Slat: Mange tak ;) og jeg vil lige nævne, at jeg også beundrer dine anmeldelser, der altid er dybdegående og velformulerede. En positiv respons fra din side kan i den grad bruges til noget.

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
Selvfølgelig også "Fight Club" som jeg helt havde glemt. Den eneste "dårlige" præstation jeg kan huske ham for er i Gilliams "12 Monkeys". Hans rolle som hyperaktiv "maniac" virker alt for anstrengt til mig, ja nærmest hæslig.

18/04-07Dødssynder i bælgmørk by
Jeg tillader mig lige at blande mig. Brad Pitt er en fremragende skuespiller, hvilket han beviser i Seven, Fight Club, Babel OG 12 Monkeys. Jeg synes, at hans præstation i sidstnævnte er helt eminent, så der er jeg dybt uenig med dig Rasmus. Den måde hvorpå han skildrer et menneske på randen af sindsyge - eller bare sindsyg - er helt outstanding.

18/04-07Pitt
Brad Pitt har jeg også altid været vild med, især efter Fight Club og Seven. Mht. 12 Monkeys, som jeg íkke har set i snart 100 år (mener ikke jeg fandt den god første gang, men det er mange år siden) men husker Pitt gjorde det ret godt. Han var endda oscar nomineret for bedste birolle netop for 12 monkeys så jeg er da også uenig med Rasmus.

20/04-07Rasmus
Say what?!

Brad Pitts rolle i 12 Monkeys er vel en af de bedste, og mest morsomme præstasioner i mands minde. Alene scenen på galeanstalten er hele filmen værd (ikke på nogen måde sagt filmen er dårlig, tværtimod). Men det er da heldigvis, endnu, tilladt at have en anden mening end flertallet. 8-D

20/04-07Fubar
Godt med din sidste linie. :-)

Personligt kan jeg bare ikke lide ham i den film, også selvom jeg nok står alene med min mening. Hvorfor har jeg finder hans rolle tåbelig har jeg dog svært ved at svare på (og ingen behøver altså skrive til mig at han bevidst overspiller og karikerer sin rolle, for det ved jeg godt).

20/04-07Fubar
Jeg må også erklære mig uenig med dig Rasmus.

Brad Pitt er fænomenal i 12 Monkeys, for mit vedkommende spiller han sit livs rolle i den film.
1990erne var iøvrigt Pitt's stærkeste årti med film som Interview w/ a Vampire, Kalifornia, 12 Monkeys, Seven, Fight Club.

Siden årtusindskiftet er der gået flødebollestil i Pitt med bommerter én masse.
Jeg nævner i flæng;
The Mexican, Troy, Mr & Mrs Smith, Oceans 12.
Jeg har endnu Babel til gode, men hans navn rangerer lavt i min bog til trods for nogle virkeligt fede film i 90erne.

21/04-07Systemdyr
Jep, 90'erne var et glimrende årti for Pitt, og jeg er da helt enig i, at han har taget for mange "nemme" roller i de senere år, men nu du selv nævner det, så få set "Babel" i en fart. Dels er filmen god, dels giver Pitt sin bedste præstation i mange år. Personligt forstod jeg ikke, at han ikke fik en oscarnominering.

21/04-07Systemdyr
Jeg var ganske godt tilfreds med ham i, den lidt udskældte, Troja og bestemt også i Snatch, hvor Pitt endnu engang spiller til et 13 tal.

Men er helt enig, dette år tusinde har indtil videre ikke været særligt prangende i forhold til det forrige, angående Brad Pitt

Derudover er jeg også ret vild med 90'er filmen "7 år i Tibet". Kan godt være nogen vil mene den er lidt "tøset", personligt er jeg dog helt vild med den.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.