Casino: Once A Gambler Always A Gambler

Casino

22/04-07Once A Gambler Always A Gambler
Martin Scorsese har med Casino endnu engang leveret et mesterværk hvor grådighed, magt og brutal vold igen er værktøjerne der driver maskineriet.

Mange har beskyldt Casino for at ligne Scorseses egen GoodFellas, og denne beskyldning er til en vis grad berretiget, vi befinder os klart i den samme verden, men blot på et meget højere plan og det er blevet til et svimlende kig bag Las Vegas glamourøse facade.

Casino deler derudover også en del af GoodFellas fortællermæssige træk, da hovedparten af historien bliver fortalt igennem voice-over, et modigt træk fra Scorsese og Pilleggi, da en voice-over kan bruges meget skødesløst, men i Casinos tilfælde er plottet så stærkt at det kan bære det.

Vi følger Sam "Ace" Rothstein (De Niro) en small-time gambler, der via. mafiaforbindelser får betroet et af Las Vegas største kasinoer. For at beskytte Ace sender mafiabosserne barndomsvennen Nicky Santoro der nu er blevet mafiahåndlanger (Pesci) til Vegas for at beskytte Ace og ved hjælp af Aces intellekt og Nickys kontante måde at kræve ind på begynder pengene at vælte ind, men det varer dog ikke længe før Ace beslutter sig for at gamble ydeligere ved at gifte sig med luderen Ginger (Sharon Stone i hendes absolut bedste rolle) og det får store konsekvenser for alle parter og snart begynder den yndige overflade at krakelere.

Casino er billedmæssigt noget for sig. Scorsese benytter sig af overdrevne lyssætninger og larger-than-life kulisser for virkelig at vise at dette er gamblernes paradis, og at dette er stedet der, som Ace udtrykker det: Moralens bilvask.

Men midt i alt dette glamour kommer der med jævne mellemrum yderst blodige og brutale scener, der straks stivner tilskuerens smil og viser os at alt ikke blot er liv og glade dage i Vegas' kasinoverden, voldssekvenserne rammer kort sagt en som en tonstung bjælke lige i masken. Uglamourøst og stærkt.

Men plottets og historiens altafgørende troværdighed sikres som altid i de fleste Scorsese film gennem skuespillet. Robert De Niro er fremragende afdæmpet som den stille og intelligente Ace. Sharon Stone er et sandt følelsesinferno (som specielt får lov til at udfolde sig i filmens sidste tre kvarter) som den hidsige og utilpassede Ginger og Joe Pesci gentager sin rolle fra GoodFellas blot med en smule mere råhed og brutalitet, der er ingen der kan gå amok som ham!
Det storspillende trekløver får ligeledes god opbakning fra både James Woods (som alfons!) , Frank Vincent og Kevin Pollak.

Som i GoodFellas er der helle ringen score, musikken består udelukkende af skæringer fra andre kunstnere, der (for de flestes vedkommende) forhøjer den stemnings- og følelsesladede værdi i hver enkelt scene.

Casino går aldrig hen (på trods af sine tre timer) hen og bliver kedelig, da figuerne er intressante nok til at fastholde vores opmærksomhed selv når filmen sætter farten ned i nogen tid, og derved beviser Scorsese at han er en af Amerikas bedste historiefortællere! 6 stjerner til hele holdet!

22/04-07Once A Gambler Always A Gambler
Super anmeldelse Pinhead, og jeg er enig med dig i (hvis det er det som altså er en del af din pointe) at Casino lidt uretfærdig bliver sat i skyggen af Goodfellas. Begge er fremragende film, og jeg mener, at Casino næsten er på højde med Goodfellas.

22/04-07Once A Gambler Always A Gambler
God læsning pin. Casino er lidt af en overset klassiker, lidt s stil med Carlitos Way.

Det jeg især nikker genkendende og enigt til er din lovprisning af Joe Pesci. Fænomenal skuespiller både i GoodFellas, Casino og Once Upon a Time in America.
Ærgeligt at han nærmest har forladt skuespilsgerningen.

22/04-07System og Slat
Slat:

Ja, Casino mener jeg også er på højde med GoodFellas og er overset en del, sammen med Bringing Out The Dead mener jeg atdet er Scorseses mest underkendte.

Er du forresten kommet nærmere vedrørende købet af Lord Of Illusions og Exorcist III? Er meget spændt på at høre din mening om disse titler :-)

P.P.S: Super god anmeldelse af Alien. Den vil jeg have lagt frem til et snarligt gensyn

System:

Enig i at Carlito's Way også er stærkt underkendt, da den jo også altid vil stå i skyggen af Scarface, en noget uretfærdig ting da de to film nærmest ikke kunne være længere fra hinanden.

Ja, ærgeligt at Joe Pesci nærmest har forladt skuespillerfaget men de tre roller du nævner har jo uddødeliggjort ham så han kunne vel trække sig tilbage med god samvittighed

Godt at se at du stadigvæk skriver herinde med jævne mellemrum

22/04-07Lord of illusions, Exorcist og andet godt
Lord of illusions er købt og ligger klar til gennemsyn snarest. Jeg har også lavet lidt reseach på Exorcist III og priser, så jeg nu ved, hvor den kan skaffes billigt. Og tror mig, den bliver købt inden ret længe ;-)

Mht. Alien var det en del år siden jeg selv har genset den og synes, at nu trængte den til at blive støvet af. Man bliver positivt overrasket hver gang. Det er så blændende en film.

22/04-07Lord of illusions, Exorcist og andet godt
Det glæder mig at høre! Nu genså jeg Lord Of Illusions med et par kammerater i går, og vi blev enige om at det er en tragedie at der ikke laves gysere som denne mere.

Dog vil jeg bare sige at man skal være forsigtig med forventningerne, tror man får størst udbytte af den første gang, hvis man går ind med kontrollerede forventninger :-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.