Lucky Number Slevin: Nobody's fool

Lucky Number Slevin

10/05-07Nobody's fool
”Lucky Number Slevin” er en underholdende hvordan-hænger-det-hele-sammen-thriller med masser af selvironi, humor og gode karakterskuespillere så som Bruce Willis, Morgan Freeman, Stanley Tucci og Ben Kingsley.

Filmen åbner med, at lejemorderen Mr.Goodkat (Bruce Willis) fortæller en historie til en ung fyr i en lufthavn om en familie, der blev myrdet på grund af en væddeløbshest for 20 år siden. Derpå han slår fyren ihjel, fordi han skal bruge et lig. Derefter følger vi Slevin (Josh Hartnett), der åbenbart har en uheldig dag. Da han befinder sig i en vens lejlighed efter at være smidt ud af sin egen, tager nogle gangstere fejl af ham og vennen. Vennen skylder gangsterne en stor sum penge, så de tager ham med til the Boss (Morgan Freeman), der i stedet for pengene vil have Slevin til at skyde sin rivals, rabbinergangsteren kaldet the Rabbi (Ben Kingsley), søn. Men da han kommer tilbage til vennens lejlighed, tager the Rabbis folk ham med, da vennen også skylder the Rabbi penge.

I filmens slutning er alle de løse tråde samlet i en surprise-ending. Nu har jeg efterhånden set så mange film af denne slags, at jeg ved, at man skal tvivle på alle historier, der fortælles i flashback. Men dem var der virkelig mange af. Der var lidt for mange red herrings i denne historie efter min smag, og den var ikke helt så fantastisk skruet sammen, som jeg havde håbet. Men filmens lette og underholdende tone var ganske sjov og sød.

Lucy Liu har også en rolle som vennens quirky og søde nabo, der forelsker sig Slevin. Altså filmens hjerte. Hun virkede dog ikke helstøbt nok til, at jeg faldt for hendes charme, men hendes spil med Hartnett var nu ganske udmærket. Dog er det mest af alt for de andre karakterskuespillere, at denne film skal ses.

Filmen skylder Tarantino meget, og stilmæssigt er den ikke alt for original, men den er bestemt heller ikke kedelig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.