John McTiernan overlod kun instruktørstolen til Renny Harlin for en kort bemærkning og vender tilbage som instruktør på tredje del af en af alletiders bedste actionfilmserier. Die Hard Mega Hard fortsætter på samme høje niveau, som sine to forgængere med speederen helt i bund fra første til sidste minut. Men hvor de to første film - trods forskellige instruktør - ligner hinanden meget i opbygning og historie, så går McTiernan med held nye veje i sin vellykkende Mega Hard.

De mest markante forskelle til de første film er for det første, at de to timers hårdslående action nu udspiller sig i hele New York og ikke på en enkelt location, og for det andet, at lone ranger temaet skiftes ud med yderst velfungerende buddy-konstellation.

Begge ændringer bringer serien den friskhed, som nok var nødvendig efter to eminente men meget ens film. McTiernan anvender effektivt selve byen som aktiv medspiller i filmen, da et centralt plot i filmen er, at skurken Simon tvinger McClane og hans nye tro følgesvend Zeus rundt i byen på tid. Ud fra dette koncept skaber McTiernan en række særdeles halsbrækkende, flot iscenesatte actionsekvenser, som må tage pusten fra enhver. Knapt er en locations nået og en dødelig situation afværget af vores to antihelte, før end en ny locations og tidsfrist gives og en endnu mere halsbrækkende kamp imod tiden kan begynde.

Samuel L. Jackson klæder filmen utrolig godt, og hans motherfuckerattitude stjæler flere gange billedet fra filmens store stjerne Willis. Dog er det primært sammenspillet mellem de to, som skal frahæves. Det er en af de fedeste buddy-kombinationer på film. Oneliners leveres med en speed og i et antal, så det er svært at følge med. Det er på en gang både ligger i smuk forlængelse af de to første film og samtidig fornyer serien.

Die Hard Mega Hard skal også roses for andet en sit høje tempo og veltimede komik. Selve plottet i filmen finder jeg mere interessant end i toeren, ligesom jeg mener, at Jeremy Irons også løfter skurkeniveauet ift. den anden film.

Willis, Jackson og McTiernan giver os underholdning af højeste karat, og den frygt der var på premieredagen om, at det næsten ville være umuligt at holde niveauet fra de to første film, bliver gjort til skamme. Godt nok er der skruet bare end anelse ned for actiondelen og de kæmpestore eksplosioner. Til gengæld er komikken bedre og tempoet om muligt højere.

McTiernan leverer 100 pct. varen med denne tredje film i Die Hard serien. Willis fungerer stadig fortrinligt som antihelt, Jackson løfter komikken et niveau og den nye struktur i fortællingen giver filmen en dejlig friskhed. 5 fortjente stjerner til denne midthalvfemser underholdningsfest.

En anmeldelse lige så livlig som filmen, det er fedt at læse! Og bare så du ved det ikke er forgæves, så er det fint at kunne følge med i hvad du har haft set ellers under din profil. Lagde blandt andet mærke til at filmen "Feast" stod der. Den har jeg selv haft stående på hylden, men frygtet lidt at det var noget vaskeægte lort. Du giver den dog tre, så nu tænker jeg at jeg måske skal kaste mig ud i den snart (ja ja, ved godt du også dømmer "Saw III" ret højt selvfølgelig:o)

En anden du har stående er "Evil Alien" og den giver du 4 stjerner. Har den andre titler, eller har du bare glemt et "s" bagved Alien? Jeg kan nemlig ikke finde ud af hvad det er for en film.

Filmen "The Beyond" du har stående går jeg ud fra er den af Lucio Fulci, eller hvad?

Til Millenium:

Sjov detalje omkring undervisning i manuskript, og lige præcis det med stammen bed jeg også mærke i.

Og enig, Alan Rickmans skurk er Jeremy Irons skurk klart overlegen, og som jeg skriver i min anmeldelse af Die Hard mener jeg også, at han er en af de mest mindeværdige skurke i filmhistorien. Og det citat du hiver frem er så fedt. Man kan se hans arrogante smil for sig ;-)

Til Thomas:

Dejligt at nogen kigger listen igennem. Jeg har bestemt også mere et end blik på din imponerende liste, hvor der er en lang række film jeg end ikke kender... men det kan jeg jo kommer til.

Jo det er Lucio Fulcis The Beyond. En suveræn fed og stemningsfuld film, der bedst betegnes som mararidt for fuld udblæsning. Den rummer læssevis af mindeværdige scener, og jeg har sjældent set en film, som oser så meget af død og rådenskab.

Og jo, det er en fejl i min beskrivelse. Det er Evil Aliens. En gennemført plat og ustyrlig morsom splatterfilm tilsat en omgang blodtøstige aliens. Forvent intet seriøst i den film. Men sjov og underholdende er den. Den får primært sine stjerne pga. sin groteske humor og sin respektløse tilgang til genren.

Feast kan du roligt se. Den ligger lige i underkanten af 4 stjerner og er i øvrigt langt fra Saw 3's univers, som du jo ellers elsker så højt ;-). Det er nærmest en splatterkomedie, som blandt indeholder en grotesk samlejescene mellem to aliens og ikke mindst Henry Rollins i en yderst femset rolle iklædt blandt andet lyserøde velourjogging bukser. God fornøjelse.