The Libertine: En gammel provo

The Libertine
Film The Libertine
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Sagt enkelt - dårligThe Law
En gammel provoCarcajou
regulært flopCasparus

29/05-07En gammel provo
John Wilmot, Jarl af Rochester, var en engelsk poet og dramatiker, som synes at have været langt forud for sin tid med sin nihilistiske provo-stil. Han var nemlig fra den engelske restaurationstid i anden halvdel af det 17. århundrede, umiddelbart efter at rundhovederne var blevet smidt ud, og monarkiet genoprettet.

"The Libertine" er et kompromisløst kunstnerportræt af Rochester, der drikker og horer sig gennem den tilværelse, han foragter; er erklæret ateist i en periode med hård kamp mellem protestanter og katolikker; og skriver digte og stykker, der provokerer hans egen adelstand. Og så har han et helt specielt forhold til Kong Charles II, der på én gang er en ven af Rochester og samtidig er nødt til at gøre noget ved hans smædedigte mod kronen.

Johnny Depp er - selvfølgelig - i hopla som Rochester fra hans storhedstid som vittig digter til hans syfilisbefængte sidste dage. John Malkovich er lige så fremragende som Charles II, og Samantha Morton og Rosamund Pike er også stærke som henholdsvis Rochesters elskerinde og kone. Morton spiller den berømte skuespiller Elizabeth Barry og har bl.a. en fantastisk scene, hvor man ser hende spille Ophelia i "Hamlet". Samtidig får man et grimt og meget socialrealistisk billede af tidens teatre, hvor skuespillerinderne reelt er ludere. En interessant krølle på det historiske er i øvrigt, at de puritanske rundhoveder forbød teatret, efter de havde halshugget Charles I og gjort England til republik. Men Charles II var glad for kunst og støttede kulturlivet, efter han var blevet indsat som konge.

"The Libertine" er et krast, grimt tidsbillede med en hovedperson, som ikke er ret sympatisk. Men instruktør Laurence Dunmore smækker hans kompromisløse attitude lige i synet på én - og det giver altså et interessant portræt af en begavet, selvdestruktiv kunstner, som ville være blevet en stor punkdigter i vores tid. Jeg var i hvert fald virkelig fascineret.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.