Zombie-epidemien truer på ny i gyserkomedien "Slither", men det er aldrig med selvironien fra "The Faculty", groteskheden fra "Braindead" eller nerven og nærværet fra "28 dage senere". Det er ganske enkelt aldrig med de rigtig overbevisende takter.

Det er svært overhovedet at se, hvad folkene bag "Slither" har haft i sinde at præstere. Muligvis har de følt sig opstemt på en let og løjerlig gang zombie-gejl, men dårlig nok som umotiveret underholdning på bevidst lavplan tåler filmen en tur i maskinen. Det er simpelthen for småt med opfindsomhed og variation når vores pølselignende parasitmonstre med stor iver springer på alt og alle, og selv ikke til en aften med venner, cola og popcorn evner "Slither" at være det opkvikkende stemningssupplement til hyggen som den helt basalt bør.

"Slither" er af den slags film, man med ro i sindet kunne forvente sig, at Hallmark-kanalen stadig holdt fanen højt for, men som et udbud på dvd-markedet må begejstringen siges at være noget beskeden. Bare nær så god som Peter Jackson selvironiske blodsjasker, "Braindead", bliver denne film aldrig, endda selvom den periodevis udstråler tegn på potentiale.

Særligt hen mod slutningen smuldrer det hele dog og "Slither" ender med at blive skidt ud af systemet hurtigere end den kom.

Ha ha ha kanon overskrift. Jeg er dog ikke helt enig med dig i din bedømelse af filmen. Ikke at jeg fandt den fantastisk, men for mig var den en ganske underholdende lille sag, der tydeligt og glædesfyldt refererer og hylder B-filmenes lille gyserverden. Jeg ville give den tre stjerner med pil op. Jeg er dog nok ikke overrasket over at du "didn't get it".... Ikke med de film du finder glæde i. Hmm, det var bare det...

P.S. De Andres Liv er fantastisk som du også mener men Pan's er altså bare bedre:o)

"Slither" indeholdt bestemt et par fængende momenter (ikke mindst det der fremgår på filmens forside og dvd-cover), men som sagt fandt jeg langt hen ad vejen filmen totalt uophidsende og dybest set kedelig.

Thomas: I det lange løb må jeg sige "De andres liv" tager fronten, selvom "Pans Labyrint", hvis ikke "helt" så i hvert fald "næsten" når dens unikke kvaliteter. Perfekte film syntes jeg dog ingen af dem er.

Tak til jer begge to for svarene.

Jeg mente ikke "perfekt" som "fejlfri", for der har du skam ret i, at perfekte film er en sjældenhed. Jeg mente bare, at ingen af filmene havde kvaliteter til at opnå det sublime stadie, der udmærker de helt store mesterværker og de seks stjerner.

Tak for de pæne ord, og det kom skam også bag på mig selv hvor godt jeg syntes om "Transformers", hvorimod jeg følte mig lettere skuffet over den roste "Letters from Iwo Jima".