Frækkere end politiet tillader III: Kikset tur i WonderWorld

Frækkere end politiet tillader III

19/08-07Kikset tur i WonderWorld
Tredje ombæring af Axel Foleys opklaringseskapader er en sørgelig omgang, som ikke på nogen måde holder niveuaet fra den glimrende første film og fine anden film i serien.

Eddie Murphy som for undertegnet på sine bedste dage er toppen af komik leverer en halvhjertet indsats som Foley, men rodet til filmens onde skal dog primært findes i det virkelig tynde og ligegyldige manuskript. Selve plottet er tyndt som det papir, det er nedfældet på, og historien er fyldt med ligegyldige og desværre umorsomme scener, som kun er proppet ind i filmen, for at give Murphy skærmtid.

Filmen formår dog enkelte steder at skabe komik på acceptabelt niveau, og Murphys talent fornægter sig ikke 100 pct. Hans store klassiske smil og maskingeværssnakketøj er brilliant og vises i små glimt i filmen.

Men hvor komikken til nøds fungerer flere steder i filmen er actiondelen temmelig tynd og stort set hele vejen igennem puppet ind i filmen med en pludselighed og malplacerethed, der gør, at man på ingen måde rives med. Og selve "opklaringsarbejdet" er så tamt at det umuligt kan ophidse selv den største Sherlock Homes-nørd.

Desværre er Beverly Hills Cop 3 karakteristisk for en række film, som Eddie Murphy medvirkede i i midthalvfemserne og frem. Tynde manuskripter, hvor selv Murphys taltent kom til kort. Det er ærgerligt at se en komikker med så fede film bag sig brænde ud på den måde. I ny og næ dukker der dog en nogenlunde film op med Eddie på plakaten, men der er meget meget længere mellem snapsene end i de gyldne firsere.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.