Meet Joe Black: Ikke for alle og enhver.

Meet Joe Black

22/08-07Ikke for alle og enhver.
Som jeg engang læste en anmelder skrive:
"Et eller andet sted deri, gemmer sig uden tvivl en god, 90 minutter lang historie".

Men okay. Gode skuespilpræstationerne, flotte billeder og smuk musik.

01/01-09Film som kræver det rette sindelag
En efter min mening glimmrende film, som jeg dog forstår kan opleves patetisk, hvis man har det vanskeligt med film, hvor det følelsesmæssige mellem mennesker er så udtalt og direkte som det er tilfældet her.

Ikke desto mindre synes jeg filmen besnærende både set med de analytiske og emotionelle briller på. Man kan se filmen på flere niveauer. Pitt kan bogstaveligt opfattes som døden, som med sin nysgerrighed og radikalt anderledes tilgang til verden og de moralske konventioner, for de andre karakterer til at se verden på en ny måde, som i sig selv er interessant og giver anledning til mange forandringer i relationerne mellem karaktererne på det emotionelle plan.
Pitt kan også opfattes metaforisk. Hans karakter kan efter min vurdering ses som et billede på Hopkins tiltagende accept af døden, som gør, at han tager livet op til revision og begynder at eksisktere i overensstemmelse med sine meninger om, hvad der er rigtigt og forkert og sine følelser, som breder sig som ringe i vandet til resten af familien. Og det er netop denne fader som datteren spillet af Forlani "forelsker" sig i.

Det er egentlig ganske fundamentalt: det er først når vi mærker smerten eller bliver opmærksom på døden, vi for alvor oplever livets kvaliteter i alle dets facetter og for alvor sætter pris på alt det som vi kan miste.
Hvis man kan lide disse eksistentielle temaer, og har et svagt på for Hopkins, så er filmen et must og en fantastisk oplevelse.
Jeg synes den rolle som Hopkins spiller er beundringsværdig. Hans karakter, specielt den måde han møder døden på med en stoisk ro er smuk og beundringsværdig, samt det at i hans gøren og laden i forhold til hans medmennesker gør at verden er rigere efter han er borte. Det kan vi alle lære noget af.
Min vurdering afhænger nok i sidste ende af mit sindelag, som er temmlig meget åbent for film som byder ind til de store følelser, som dette drama bestemt byder ind til, og man bør tage imod, hvis man ønsker en formiddabel opleves.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.