At David Ayer kan sit kram på manyskriptside har han vist med de fængslende og brutale Training day og Dark Blue. Hans instruktørdebut Harsh Times befinder sig i samme rå og upolerede gadeunivers, hvor hverdagsrealisme præget billede fremfor overdreven spændingshungrende historiefortælling.

Filmens dynamic duo består af Christian Bale og Freddy Rodríguez, som begge spiller røven ud af bukserne. Især Bales præstation er så intens og sitrende sindsyg, at man helt bliver bange for, om der virkelig gemmer sig en rigtig skuespiller bag den eksplosive facade. Filmens drivkraft er begge de to dagdriveres søgen efter en vej ud af sumpen via et job, men mens Rodriguez' Mike Alonzo muligvis er på rette spor, så hopper kæden mere og mere for Bales Jim Davis i jagten på hans drømmejob hos FBI.

Jim plages af indre dæmoner, som langsomt suger alt civilisation ud af ham og i stedet fylder ham med eksplosivt had og aggression. Dette sætter Mike og Jims venskab på en algørende prøve samtidigt med at det får vitale konsekvenser for d'herrers forsøg på hver især at skabe noget, som minder om en familie.

Det er skildringen af venskabet mellem de to, der sammen med skuespillerpræstationer af højeste klasse, som udgør filmens stærkeste kort. Ligeledes er Jims sammenbrud i Bales kyndige skikkelse smukt i alt sin afskyg.

Filmen formår dog ikke at fænge fuldkomment. De to venners hærgen uden egentlig formål fylder meget af filmen, og selvom det hele hænges op på den fremadskridende handling og interessant karakterudvikling fik jeg flere gange fornemmelsen af, at filmen stod lidt i stampen. Samtidigt kan man ret tidligt i filmen regne ud, hvorledes denne sammenbrudsfortælling vil ende.

Harsh Times er alt i alt en særdeles vellykket debut. Bale er helt forrygende og hans tur ned i helvede er gribende. Samtidigt er hele miljøskildringen sublim og troværdigt udført. Filmen kunne nemt vokse ved gensyn. I første omgang får den 4 store stjerner.

Så fik du endelig set den, fedt! Lidt overraskende du ikke giver den mere, som jeg regnede med. Jeg elskede virkelig den måde personerne hele tiden var i centrum, og hele udviklingen osv. Bales uforudsigelige rolle gjorde også, at filmen fængede mig 100%. Men også Rodriguez's rolle, er ikke nemt at spå, så jeg er lidt uenig i, at sammenbrudsfortællingen, som du skriver er forudsigelig lige fra starten.

Tjo, men så kan du jo også komme frem til det samme resultat, hvis du læser bag på filmens cover? Så synes jeg bare man kan kritisere mange film for det samme, eller hvad? Det jeg mente var, at udviklingen i rollerne var spændende. Det var fedt at følge de to drengerøve, og hvordan deres handlinger på et tidspunkt ville indhente dem.

Takker for opbakningen Thomas, vores oplevelse har så nok været meget lig hinanden.

Gott, jeg kan kun gentage mig selv og sige, at figurerne er fede, men jeg at på intet tidspunkt blev fuldstændig grebet. Det er muligt, at der er mange andre film med samme forløb og pointer, men det er muligvis heller ikke film, som jeg vil give fuldt hus. Den femte stjerne blev overvejet, men den må foreløbigt lade vente på sig.

Ingen skade sket Gott min ven. Jeg kan sagtens følge dig i dine kommentarer. Måske er det tyndt at anklage filmen for at være forudsigelig som jeg gør, når den måske heller ikke foregiver at ville skjule sin udvikling. Og personudviklingen ER spændende, men min samlede fornemmelse efter filmen var slut, var altså en god, men absolut ikke fremragende film. Som jeg også skrev længere oppe er min fornemmelse dog, at dette er den type film, som vokser ved gensyn.

Slat:

Præcis Slat. Det var netop det jeg ville frem til - filmen forsøger på intet tidspunkt at skjule det. Man kan jo bare læse om, hvad filmen handler om, men det spændende element i filmen er der alligevel. Men fuck Bale er god - ligeså god som i The Machinist finder jeg. Jeg håber da, at filmen vinder for dig ved gensyn. Jeg har allerede set den en del gange :-)

Thomas:

Ahhh, nu strammer du den :-)

Well put Thomas, præcis den fornemmelse som jeg sad med igennem filmen.