Happy Feet (org. version): Det nærmer sig det mesterlige...

Happy Feet (org. version)

02/09-07Det nærmer sig det mesterlige...
Jeg var allerede solgt da jeg så traileren til Happy Feet, for efterhånden meget, meget længe siden. Jeg har altid været glad for computeranimerede film, og allerede ved traileren stod det klart, at dette nok var én af de flotteste der længe var blever produceret. Og det er det også!

Det er så storslået en oplevelse, så smukt animeret, at end ikke en dansk oversættelse kan ødelægge oplevelsen, der er så umådeligt tæt på det ultimative, inden for animationens verden. Jeg kunne blive ved i en uendelighed med at kalde filmen for smuk og/eller storslået! For der er simpelthen ikke en eneste fejl at finde.

Filmen er derudover også til tider hylende morsom, men det er vidst mere eller mindre Robin Williams der kan tage æren for det. Den er hamrende musikalsk, fyldt til bristepunktet med storslåede sange, og gigantiske danseoptrin, ja, det er vel nærmest en computeranimeret episk musical, af hidtil usete dimensioner!

Filmen er måske lidt for lang, og det er det eneste negative jeg har kunnet finde ved den(i hvert fald i den originale version - den danske er desværre mindre vellykket...), og derfor mister den altså den femte stjerne. På en eller anden måde er det ufortjent, men den føles desværre bare somme tider lidt for lang, vel næsten langtrukken; heldigvis er dette kun nogle få gange.

Det er så umådeligt tæt på det mesterlige, men på mange måder kan man godt tillade sig at kalde Happy Feet for et slags mesterværk. Jeg kaster i al fald fem meget store stjerner efter den, og ærger mig hudløst over, at man ikke lige havde klippet lidt ekstra i slutresultatet...

(Jeg så desværre kun den danske version i biografen, og måtte vente med den originale til den kom ud på DVD...)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.