The Bourne Ultimatum: ReBourne to run

The Bourne Ultimatum

10/09-07ReBourne to run
SPOILERS

Denne film er så efter sigende en state of the art actionfilm. Filmen giver derfor anledning til en række bemærkninger.

Kameraføring og klipning er mere kvalmefremkaldende end det gyldne tårn i tivoli og bibringer filmen en jaget, actionpræget og paranoid stemning, der får Processen til at ligne en badeferie på Bali. Stilen er klar, og det er vel et spørgsmål om smag om man kan lide denne stil. Man kan udtrykke jagt, action og paranoia på mange andre måder og med mange andre virkemidler end med uroligt kamera og hektiske klip. Filmen er efter min opfattelse lidt lavpunktsagtig, fordi man nedprioriterer den helt store baggrundsscenografi og komposition af billederne, når man "bare" kan opnå sin ønskede effekt ved kamera og klip.

Filmen er stort set uden humor og dialog og i hvert fald uden emotionel dialog. Dette er nok et bevidst valg. Jeg savnede i den grad indhold, der skulle vise hvor filmen ville hen tematisk, men jeg må jo på den anden side erkende, at den kolde dialog er et bevidst virkemiddel, som understreger den verden af kulde, mord, mistillid og kontrol, som Bourne forsøger at gøre op med.

Hvad angår hans jagt efter sig selv og sin egen "identitet", er han jo et søgende menneske. Vi er tilbage til Nikita og Angel Heart, og Bourne opdager først endeligt sin egen identitet på præcis samme måde som Harry Angel gjorde i Angel Heart - nemlig ved navneskiltet. Filmens spørgsmål er om han havde et valg, da han gik ind i programmet, og det havde han. Bourne drømmer om at finde tilbage til sig selv, sit sande jeg, fra før det blev korrupt og han må erkende, at han, lettere presset og drugged, selv valgte at trykke på aftrækkeren, dræbe og gå ind i programmet. Filmen ved desværre ikke rigtigt hvor den skal stå i relation til denne oplysning. Kan man ændre sig og gøre op med fortiden, eller er man som Harry Angel forevigt fanget i sit eget mørke, eller findes der en undskyldning (pres og drugs), der kan retfærdiggøre at Bourne valgte som han gjorde. Vi er ovre i Angel Heart light (en film som i sig selv er light i forhold til film noirs om dette tema), fordi filmen reelt visuelt og dialogmæssigt nægter at tematisere dette eksistentialistiske spørgsmål, som den samtidig prøver at hævde er så vigtigt for hovedpersonen at finde svaret på. Og alligevel fristes man til at se slutningen som en slags genfødsel, på grund af opgøret med fortiden, at han overlever fordi han selv nægtede at myrde videre, og ikke mindst på grund af vandet.

Det er fint ramt, at der optræder to og kun to kvindelige karakterer i filmen. De er begge CIA-agenter og de vælger begge at forråde deres arbejdsgiver for at hjælpe Bourne. Kvinderne støtter den søgende mand, der vil forstå sig selv. Mændene derimod må en tur i brummen.

Jeg behøver vel ikke nævne at jeg foretrækker De Palmas flotte billeder, tvetydige dialog og action med galgenhumor fremfor denne mere kølige, filmisk lidt primitive genfødselsfabel.

10/09-07sandmand
Det er meget muligt, at den ikke er særlig dyb hverken i sine billeder og sin dialog, men so what, det er prima underholdning. Hvad hulen skal der dog til, før den store sandmand kan nyde den gode underholdning for det den er - god underholdning! Det må da være en kamp for dig at se film, når du selv under en blockbuster som denne ikke er i stand til at slå din analytiske hjerne fra.

Dit svar kender jeg jo egentlig på forhånd. Du skriver jo nærmest aldrig om en film herinde, hvis den ikke appelerer til dit intellekt, men nogle gange er jeg sgu i tvivl, om du overhovedet ved, hvad underholdning er. No offense.

10/09-07sandmand
i forlængelse af det Emil skriver, så vil jeg også lige tilføje ordet intelligent. Intelligent underholdning. Jeg fandt ellers denne film bomstærk på alle punkter.

Selvfølgelig foretrækker du De Palma, det er vi efterhånden ikke et sekund i tvivl om :-)

11/09-07sandmand
Der er masser af kvalitet i filmen, jeg fokuserede bare på dens ømme punkter, ligesom De Palmas film har ømme punkter.

F.eks kunne jeg godt lide hvordan Bourne og hans modstandere hele tiden prøvede at komme et skridt foran den anden, ved at narre den anden, bl.a. ved de drejende kameraer under skudepisoden, hvor Bourne er på Noahs kontor og da bilbomen eksploderer i Tanger. Normalt ville jeg slet ikke se den slags film. Jeg synes stadig det er vigtigt at den slags film får den kritik de fortjener, både god og dårlig. Ellers går det jo bare hen og danner skole at man kan lave film på denne måde og at det er ok, og så bliver det for alvor kejserens nye klæder.

Ja, der skal meget til at få mit pis positivt i kog. So what. That's Me. Tænk hvis man lod sig imponere af alt man så. I år er det kun The Prestige, Planet Terror og Red Road der rigtigt har holdt mig vågen.

11/09-07sandmand
Ja jeg kan sgu sagtens følge din tankegang og kritik langt hen af vejen sandman.

11/09-07sandmand
Fair nok. Dybde er bare ikke partout en forudsætning for god underholdning. Sig mig, kobler du aldrig af til Indiana Jones? Her er du jo tvunget til at tage dine analytiske briller af og bare nyde turen, og dét kan for mig personligt være super befriende.

11/09-07Emil
Synes nu godt nok det er svært at sammenligne de to film. Og genren hvor man bare skal smide hjernen i gardaroben, og lade sig rive med, skal jeg max. se et par gange om året. Det kan måske lyde lidt plat, men jo ældre jeg bliver, jo mindre tiltaler den slags film mig, og når du skriver " Dybde er bare ikke partout en forudsætning for god underholdning", så er det efterhånden netop lige det det er, efter min smag. Og der er da så absolut dybde i Indiana Jones.
Når det så er sagt, synes jeg nu også at Bourne Ultimatum var rigtig fed og årets klart bedste actionfilm. Men hvis vi så skal gøre det umulige og sammenligne Indina Jones og Bourne alligevel, ja så når Bourne altså ikke "Indy" 1&3 til sokkeholderne. De to film er fuldstændig overlegne i historie,stemning,dybde og dermed underholdnings værdi.

11/09-07butcher2
Det var skam ikke hensigten at sammenligne de to film - jeg var bare nysgerrig.

11/09-07Emil
Nå ok, men jeg mener bare ikke at man på samme måde som i Bourne Ultimatum kan ,"tage de analytiske briller af og bare nyde turen", dertil er der for meget kød på Indy historierne.

11/09-07butcher2
Enig. Bourne er en helt anden form for underholdning. Mit tema her er bare, at man skal passe på, man ikke overanalyserer den gode underholdning ihjel.

11/09-07Sandmand
Sandmand:

Har du fået genset The Prestige? Hvis ja, har din opfattelse af filmen så ændret sig, eller er den stadig den samme? I'm talking about the machine :-)

12/09-07Sandmand
Tja, det er jo nok en ting der ændrer sig lidt for mig, fordi Nolan er så drilagtig. Man kan jo faktisk godt se konturerne af de øvrige kloner i slutscenen. Så det er nok Nolan der driller os ved at tage sig den kunstneriske frihed at lade maskinen virke. Men stadigvæk er det jo blot et symbol på personlighedspaltning, uanset hvordan man vender og drejer det.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.