The Bourne Ultimatum: Bourne In The USA

The Bourne Ultimatum

15/09-07Bourne In The USA
Instruktør Greengrass står atter bag begivenhederne i tredje del af actionthrilleren, om den tidligere agent og statsstyret lejemorder Jason Bourne (Damon), i hans videre søgen efter sin identitet (og menneskelighed) og det er der kommet en sindssyg intens og dybt nervepirrende film ud af.

Det er ærligt ufatteligt at Greengrass kan holde styr på sin historie, der fortælles i et furiøst tempo, hvor en æstetisk konfunderende stil og tætte drastiske billeder næsten kan fremkalde hovedpine. Det gør de ikke, tværtimod så virker det til filmens fordel som underbyggende for de heftige actionscener og som et billede på Bourne’s mentale tilstand.

Her er faktisk tale om en af årets bedste film og en af de mest (og sjældne) intelligente actionfilm set længe og den bedste i Bourne-trilogien. Det her det er ”Die Hard” med hjerne og samtidig næsten lige så umiddelbart underholdende, hvis den blot ses for dette.

Greengrass er en visuel mester over i det rå dokumentariske look, men formår også at fylde indhold på. Det er lykkes Greengrass sammen med filmens manuskriptforfattere at inkorporere både et underliggende menneskeligt tema om fødsel, død og genfødsel, hvor Bourne gennemgår dette metaforisk som et psykologisk illustration af et menneske i dyb krise og vejen ud af dette, eller forsøg på samme. Samtidig rummer filmen også et fint kritisk politisk tema, der tager fat i den vestlige verdens terrorpolitik, om hvordan vi indimellem selv skaber vores fjender og fjendebilleder. Her er Bourne et perfekt eksempel på ufrivilligt at være ”frygten som våben” (der udnyttes begge veje), der starter en sindssyg kæderedaktion, der fører død og ødelæggelse med sig.

Inden det hele intellektualiseres, så er ”The Bourne Ultimatum” selvfølgelig først og fremmest særdeles god og seværdig underholdning, hvor vi fra første sekund med en solidt plantet Damon i orkanens øje, kastes ud i en sindsoprivende spændende og begivenhedsrig jagt på vores hovedpersons fortid. En spænding der holdes helt hen til den intelligente slutning.

Damon giver desuden en særdeles god præstation som Bourne, hvor hans ofte minimalistiske udtryk og spillestil giver en god skildring af et både voldeligt afstumpet toptrænet overmenneske, men på samme tid også et portræt af et menneske der forsøger at søge indad og finde sine egne tabte værdier. Generelt spilles der dog rigtigt godt og meget besnærende af alle parter, i en lækkert produceret og enormt flot actionfilm, der kun kan anbefales. Det er hermed gjort!

Til slut skal det nævnes at "The Bourne Ultimatum" er tæt på at få den sidste stjerne og dermed topkarakter med sig. Den er vitterligt fantastisk!

15/09-07Bourne In The USA
Super anmeldelse - fed læsning!

15/09-07RFriis
Mange tak da, det varmer:o) Rart at se at ens arbejde ikke har været forgæves. Jeg kan også se du har skrevet en særdeles god anmeldelse (du skriver faktisk rigtigt mange virkelige fede indlæg!) af filmen længere nede. Jeg kan også se at vi er meget enige om filmen. Jeg kan i hvert fald kun give dig ret i, at den er en af de bedste actionfilm set længe.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.