Clint Eastwoods mesterlige dedikation til Sergio Leones westerns er blandt en af de bedste westerns overhovedet.

William Munny (Eastwood) der engang var en af de mest ondskabsfulde mænd i hele Vesten blev gift og passer nu sin grisefarm og sine børn efter konens død.

Han bliver opsøgt af en skrydende ung cowboy der tilbyder Munny at tage med på en sidste dusørjagt efter to cowboys der vansirede en prostitueret i byen Big Whiskey. Munny drager sammen med sin ven Ned (Morgan Freeman) afsted til Big Whiskey for at inddrage dusøren, men vil denne mission mon vække Munnys slumrende dæmoner til live?

Når Unforgiven skal placeres i mesterværkskategorien er det pga. dens alternative og menneskelige tilgang til western genren. Eastwood ville simpelthen væk fra det klassiske western billede med utallige dueller hvor folk blev skudt som fluer.

I Unforgiven gør det ondt at blive skudt og drabsmændene bliver mærket for livet, det erfarer specielt den skrydende Schofield Kid da han dræber sit første offer og det er tragisk og sørgeligt at både se og høre på, generelt medvirker hele filmens rolige tone til at gøre de få voldssekvenser endnu stærkere og chokerende.

Unforgiven er ligesom A History Of Violence et studie af det voldelige i alle mennesker. Det understreges at hvis et menneske engang har haft en blodig fortid slipper man aldrig af med den uanset hvor meget man så prøver at distancere sig fra den og William Munny er bestemt ingen undtagelse.

Musikken er med til at understrege den melankolske stemning som filmen har og bidrager endnu engang til at det ikke er en klassisk western man skal til at se.

Clint Eastwood gør det rigtig godt i hovedrollen som William Munny, Morgan Freeman er utrolig sympatisk som Ned og Gene Hackman er en rigtig led skiderik som den sadistiske sherif Little Bill.

Unforgiven er alt andet end en traditionel western, så hvis man ikke er den store fan af genren (som jeg ikke er) bliver man med garanti overrasket, det gjorde jeg i hvert fald.

6 stjerner!

Glæder mig, at denne helt eminente film faldt i din smag. Jeg er, som du, normaltvis ikke den store western fan, men De Nådeløses er helt suveræn, og som du måske har opdaget, blandt mine all time favorits.

Og glimrende anmeldelse i øvrigt, hvor du præcis påpeger, hvorfor filmen er så god, selvom jeg personligt nok tillægger det sublime skuespil endnu større betydning end du lader komme til udtryk i din anmeldelse ;-)

Jep, helt enig, "Unforgiven" er næsten noget lignende en anti-western. Alle de klassiske træk om revolvernyttige helteskikkelser, tand-for-tand-mentaliteten og hele det golde billede på det vilde vestens pragt nedbrydes godt og grundigt at Eastwood - og resultatet er, som i begge, Pinhead og Slat, siger det - helt og aldeles fremragende.

Af de få western-film jeg har set, er dette da også, i tæt konkurrence med "Once Upon a Time in the West", den bedste og heller ikke langt fra min top-25-hitliste.

Det er da imponerende at hvis du har set så få film i genren, som du skriver, at du så kan definere den så sikkert!

Jeg kan nu nævne utallige i genren, som af en eller anden grund udmærker sig. Det ville man vide, kendte man til westernfilmens historie!

Lige præcis!

"Once..." ejer nemlig den der følelse af et menneskes sidste åndedræt. Så langt går Unforgiven ikke ud som du siger, men den forbliver på et punkt, hvor den komme til at virke mere "blødere" end "Once..." og dermed også mere menneskelig og nærværrende, som så også rammer hårdere end "Once...".

"Once..." er selvfølgelig også et mesterligt hårdtslående værk, hvis ikke unikt, men Unforgiven rammer én mere, netop fordi man får sympati med dens roller. :)