Bleeder: Storbyens blødninger

Bleeder

21/11-07Storbyens blødninger
Efter at have ramt bunden af kuldkælderen ved annonceringen om en grandios milliongæld lignede den danske selvudlærte filminstruktør, Nicolas Winding Refn, unægtelig et udbrændt navn i dansk film. Særligt i sine besynderlige optrædener i Dr2-programmet ”Den 11. time”, der til at starte med både forekom som betagende og indlevende, men efterhånden vattede ud i ren excentrisme, fremstod Refn ikke blot i vanlig stil som en særartet herre, men som mærket af sin nedtur. Derfor kan det midt i omtalen om fiasko, det finansielle tab og Refns egne mærkværdige medieudskejelser knibe med at bevare fokus og huske på hvor talentfuld en person der i virkeligheden er tale om.
- Noget som hans blot anden spillefilm, ”Bleeder”, ganske overbevisende lader generindre.

Originalitet er bestemt ikke Refns varemærke og ligesom med den fænomenale debut, ”Pusher” fra 1996, er ”Bleeder” en film af kraftfuld stil og udtryk, frem for af banebrydende tænkning. Hverken det symbolske farvepræg, de lange dialoger, den frastødende vold eller det tematiske hovedtræk om snigende sindssyge i tomme, asfalterede storbyomgivelser der ligger til grunde for ”Bleeder” er elementer, vi ikke har set i praksis før, men det er samtidig dem, der tilkendegiver Refn som en ener i dansk film, der tager sine filmiske fascinationer til sig og udvikler dem gennem sit arbejde. Og her fungerer det endnu engang, i allerhøjeste grad fordi han på medrivende vis får transporteret sine inspirationskilder over i troværdige rammer og genopfyldt dem med selvstændigt liv.

Ambitionerne i ”Bleeder” er dog skudt markant i vejret sammenlignet med ”Pusher” og man føler tydeligvis at Refn, samtidig med at udpensle beundringen for filmæstetik, vold og aggressioner for fulde gardiner, har villet foretage et dybere og mere modent kig i Københavns skyggesider og de ubehjælpelige blodstrømninger samfundet overalt lider under. Her fravælger han ganske velovervejet den barske, følelsesladede underholdning for i stedet at tage adskillige vægtige og essentielle emner under luppen. Og ”Bleeder” er langt hen ad vejen et klokkeklart vidnesbyrd på, at Refn er en instruktør der kan behandle selv de mest lavmælte facetter af filmmediets og historiefortællingens kunst.

Den modne, følelsesfokuserede Refn synes dog ikke altid at komme lige godt overens med den amerikaniserede og stilprægede Refn når stil og substans vikles sammen i ”Bleeder”. Det bedste eksempel på dette må siges at indgå i filmens afslutning, hvor Refn viser mere forkærlighed til teaterblod og ikke mindst sin yndlingsfilm, ”Motorsavsmassakren”, end hvad godt er. Den bebrillede, svajryggede excentrikker kan lave film som ingen andre på den danske filmscene og havde han begrænse sit nostalgifarvede filmsyn, kunne ”Bleeder” utvivlsomt være blevet en mesterlig og uforglemmelig film på højde med hans bedste. Alligevel indleves og imponeres man af filmen og af Refns atter benhårde univers af had, pres, fortrøstningsløse fremtidsudsigter og storbygængeres blødninger.

21/11-07På vanviddets rand
Anonym
Sprød anmeldelse, Rasmus! Rigtig godt skrevet, selvom jeg ikke er enig:)
Har Refn nogensinde erklæret sin kærlighed for Scorsese? For i mine øjne trækker "Bleeder" tydelige spor tilbage til "Taxi Driver" - eller er det bare mig?

21/11-07Jarl
Tusind tak og jeg kan da passende kvittere med ros til dine seneste anmeldelser af "Batman Begins" og "The Matrix Revolutions", der ikke blot er skarpt og begavet læsestof, men også byder på synspunkter jeg over hele linien er enige i.

Hvad angår "Bleeder" og Winding Refn er hans inspiration fra Scorsese tydelig. Og ja, han er faktisk fan af ham, hvilket han selv fortalte mig da jeg engang mødtes med ham efter en særpremiere på dokumentarfilmen "Gambler" og udvekslede et par ord om film i al almindelighed. Men pyt med det. Det fascinerende ved Refn er jo netop, at hans film på en eller anden måde ikke flygter fra at være danske, men i stedet udvikler amerikaniseringen gennem egne egenskaber. At slutningen på både "Bleeder" og "Pusher III" bliver lige lovlig sensationslysten, vidner så bare om, at han ikke 100 % er villig til at indgå i at være enten filmmager eller filmfan. Og det er ærgerligt, for mig at se.

Som du selv siger vækker "Bleeder" mange mindelser om "Taxi Driver", men faktisk endnu mere om Gaspar Noés "I Stand Alone". Men synes du i grunden selv om filmen, siden du sagde du var uenig.

21/11-07Rasmus
Anonym
Jeg takker mange gange for de pæne ord:) - altid rart at møde én der sætter pris på film som sig selv!! Må også sige at jeg har kunne nikke smilende til stortset samtlige af dine (utroligt velskrevede) anmeldelser.

Mente nemlig at mange af hans temaer er meget scorsese-inspireret og at mange af hans film bære tydelige referencer til disse - f.eks "Casino" og "Pusher III".

Er fuldt ud enig i at han ikke ligger skjul på de danske aner i hans film, tiltrods for at han er en meget amerikansk intruktør (han er vist også uddannet fra USA?). Mit problem med mange af hans film er manglen på originalitet - lets face it, han bliver sgu aldrig den store skriver. Han er en mesterlig karakterinstruktør, der formår at analyserer sine figurer ned til mindste detalje og skildrer det miljø der præger deres skæbne på en utrolig hudløs og socialrealistisk metode, eksempelvis i "Bleeder" og "Pusher", selvom ingen af dem på nogen måde var genialt skriveri:)

Jeg brød mig personligt ikke specielt om "Bleeder", da den i mine øjne svælgede for meget i sin ikonografiske dekadence. Ingen tvivl om at det var en film med pointe og indhold, men den træk for mange nostalgiske kilder ind i billedet. Har desværre aldrig set Noé's "I Stand Alone", men var en stor fan af Scorseses "Taxi Driver", som jeg stadig mener er hans bedste film til dato:)

Af ren og skær nysgerrighed: Hvordan er Refn i virkeligheden? Er han virkelige ligeså excentrisk og arrogant som medierne har fremstillet ham?

21/11-07Jarl
Jeg er glad for du spørger, for Refn var en stille og behagelig person i almenhed - og i hvert fald langt fra så sky og selvhøjtidelig som man skulle tro.

Grunden til min lille snak fandt sted da min mor (der ligesom alle andre i bifsalen automatisk havde deltaget i en lodtrækning) vandt et signeret "Pusher"-boxset. Refns underskrift var desværre pladseret et næsten utydeligt sted på omslaget, så min mor og jeg spurgte høfligt om han kunne genskrive den et mere iøjenfaldende sted.
Her spurgte han ind til hvad jeg havde synes om filmen "Gambler", hvorefter snakken faldt på alt fra yndlingsfilm til dét at være filminstruktør (som er et af mine topprioriterede personlige mål).

Desuden må jeg lige indskyde, at har du ikke set "I Stand Alone" har du så sandelig en fantastisk film til gode. Jeg er ikke i tvivl om at den ville falde i din smag, særligt ikke når din begejstring for "Irréversible" - ligesom min egen - er stor. "I Stand Alone" kan erhverves på laserdisken.dk og du har herfra min fulde opfordring til at drage nytte af dette.

Og et lille bonusspørgsmål: Hvad synes du i grunden om de to første "Pusher"-film?

21/11-07Rasmus
Anonym
Det lader til at vi to har mere tilfælles end bare filmsmag. Min store drøm og absolutte topambition er selv at kunne stå bag kameraet med titlen "filminstruktør" - og arbejder da også hårdt på det.

Er glad for at høre at hr. Refn slet ikke er så slem i virkeligheden, for jeg må ærligt indrømme at mit billede af ham har været utrolig farvet af mediernes kritik.

Mener personligt selv at "Pusher II" er hans bedste film til dato, hvilket jeg faktisk er lidt træt af da mange åbenbart deler den opfattelse (en af mine laster er at jeg elsker at argumenterer for minoriteterne, hvilket du måske også har mærket her på scope). Den har i mine øjne både et stærkt, følesesmæssigt omdrejningspunkt, det bedste skuespil og den mest helstøbte og interessante historie. Jeg mener selv at Refns evne til at skildre sine karakterer og deres aspekter, ironisk nok er stærkest i denne (selvom han uden tvivl forsøgte kraftigere i både 1'eren og ikke mindst 3'eren). Hvad er din overbevisning?

Har kun hørt godt om "I Stand Alone" og ser meget kraftigt frem til at se den! Tak for dit råd:)

22/11-07Jarl
"Pusher II" er både slagkraftig og gribende, men om den er bedre end sin foregænger er jeg meget i tvivl om. Min konklusion omkring de to film kan næsten ikke blive andet, end at de hver især er hovedværker i dansk filmhistorie.

I øvrigt har jeg et spørgsmål både til dig og alle andre der har set "Bleeder", da der ganske enkelt var noget i filmen jeg ikke forstod:

SPOILER!
Da Leo (Kim Bodnia) tages til fange af sin kærestes hævngerrige bror, udpensler sidstnævnte til sine kompaner at han ønsker Leo 100 % død. Da Leo igen vågner op efter et søvnforårsagende kanylestik er han dog stort set uskadt. Hvordan hænger dette sammen?

03/03-09Valhalla Rising

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.