Beowulf: Begærets bagdel

Beowulf

01/12-07Begærets bagdel
Når mesterinstruktøren Robert Zemeckis vælger at kaste sig over et fuldt animeret projekt, er det ikke helt uvante omgivelser, han begiver sig ind i. Tidligere stod han bag det hysterisk herlige og teknisk vidunderlige komediepletskud i den halvvejs animerede ”Who Framed Roger Rabbit?”. Og senere var Tom Hanks på overarbejde i hans fuldt computeranimerede jule-film, ”The Polar Express”.

Derfor er det naturligvis også kun med fryd udtrykket i øjnene, at man kan betragte Zemeckis overdådige, visuelle professionalisme, og hans befriende udadvendte tilgang til de storslåede myter om helte, drager og forbandede kongeriger i sit nyeste projekt, ”Beowulf”. Der er hverken sparet på bombastiske slagscener, sarkastisk, humoristiske optrin eller guddommelig forførelse og dødsdømmende begær. Det er et så fyldigt og omkuldslående sammenkog af alt godt fra underholdningsbibelens ABC, at man som fan af genren, umuligt kan foretage sig andet, end at opsluges og henrives totalt af det storslåede og eskapistiske eventyrunivers.

I ”Beowulf” følger man et forbandet kongeriges forgæves kamp mod ondsindede og eksplosive dæmoner, der ved de mindste, kaotiske lydforstyrrelser vender næsen mod indbyggernes opholdssted og nedslagter alt og alle inden for deres dræbende synsfelt. Kongen, Hrothgar (Anthony Hopkins), har derfor brug for en redning, en vaskeægte helt, som kan befrie landet fra de forfærdende uhyrer, der igennem så lang tid, har nedkastet forbandelser over hans rige. Den mytiske fantast, Beowulf (Ray Winstone), tilkaldes af den grund, og han afgiver med ét, et utvetydigt løfte til kongen. Han vil uden tøven udslette rædslerne i deres fordømte land. Og til befolkningens åbenlyse fascination formår han at udviske den lunkne skepsis, de udelukkende havde tilovers for ham i begyndelsen, ved at destruere den monstrøse dæmon, der har anført de uhumanistiske blodsudgydelser og slagterier i kongeriget. Beowulf tilbedes som en uomtvistelig helteskikkelse og en karakter, hvis faretruende udflugter til evig tid vil blive gengivet i de tidstypiske skjaldes sangfortolkninger af uselviske heltedåder og storslåede myter.
Men kongeriget, Danmark, er endnu ikke befriet fra ondskaben. Endnu en dæmon, moderen til den dræbte, rumsterer stadig i bjergenes mørkeste indhulinger, og hun henretter egenhændigt størstedelen af de storfestende indbyggere. Beowulf drives derfor op til de mørkeste afkroge af landet, hvor han konfronteres med hendes forførende ondskab. Han falder dog i den guddommeligt attraktive dæmons velkonstruerede fælde, mens han imødekommer sit inderste begær og nedkaster den værst tænkelige forbandelse over sit land.

Selve historien i ”Beowulf” er funderet i en temmelig skabelonskåret myte om en selvhøjtidelig helteskikkelse, der stik i mod sin inderste sjæl og moral, hengiver sig til magt og begær og smider alt over styr til fordel for en glamourøs tilværelse som krigsherre og konge. Det er ikke her filmen finder sin styrke. Det er derimod i dens ubeskriveligt sublime udnyttelse af historiens kampmæssige potentialer og i dens overdyngende væld af storslåede enkeltscener. Tag for eksempel Beowulf’s delvist opspundne, fem dage lange hav-duel mod en overnaturlig modstander, hvor han uforudset bliver angrebet af ni morderiske havmonstre, hans fyldige duel med en overnaturlig drage, hvor han suser igennem luften, tøjlet til dens mastodontiske krop, eller den lidt mere afdæmpede konfrontation med den første dæmon, Grendel, hvor han i samme grad som den, udfører kampen uden konventionelle hjælpemidler. Alt overgår tilskuerens mest højtravende forventninger, da scenerne besidder en dybt betagende legelyst, en billedlig fascination og en uvurderlig filmisk professionalisme, mest virtuost udtrykket i ”kameraets” uvirkelige spændstighed og sensationelt underholdende rutsjeture i krigskampenes brændende, blodtørstige hede.

Alt i alt er og bliver ”Beowulf” en utroligt seværdig og fascinerende form for underholdning. Den er visuelt bjergtagende og vanvittigt fængslende, mens den i det hele taget konstant er en fornøjelse at lægge både syns- og høresans til. Kritikpunkter kunne måske nok nævnes, men eventuelle svipsere kompenseres fuldt ud af en underholdningsværdi, der må høre til blandt årets allerhøjeste – hvis ikke den højeste. For mit vedkommende har 2 fulde timer, i hvert fald sjældent passeret så hurtigt.

02/12-07RFriis Fordel
Du har da vist snart udviklet dig til den mest spændende, velskrevne og nuanceret anmelder her på siden. Særligt kan jeg dog godt lide, at du virker så åben for så mange typer film, så det ikke bliver så ensporet som enkelte gør. Respekt for dem og deres smag da, men finder det bare fedt at se en der kan gå ind med åbent sind og hjerte til så mange forskellige genrer og endda nyde dem (dem der ifølge dig er gode selvfølgelig). Dette er en utroligt godt skrevet og lækker anmeldelse igen igen fra dig af. Bravo! Ikke siden Emil Schultz's storhedstid har en på siden skrevet således som du gør Tak for det!

02/12-07Thomas
Mange, mange tak :). Jeg er ærligt talt lidt stolt over at modtage så fine ord fra en Scope-legende som dig, og jeg skal naturligvis forsøge at holde niveauet oppe. At blive sammenlignet med nogle af Scopes allerbedste skribenter er i hvert fald mig en stor ære. Det giver mig lyst og motivation til at fortsætte mit arbejde her på siden. Så tak for det! :)

Jeg kan forresten kun returnere rosen for min indstilling til filmgenrerne. Det er altid herligt at læse dine velskrevede og nuancerede anmeldelser og - under din profil - se dine afgivne karakterer for alverdens former for film (du har godt nok set mange!), hvor der tilsyneladende helt uden fordomme, er givet en fuldt ud ærlig bedømmelse. Her kunne jeg i øvrigt også se, at du ligeledes har valgt at tildele "Beowulf" 5 stjerner, hvilket jeg selvfølgelig kun kan erklære mig enig i. :)

02/12-07Kvalitetsanmeldelser
Jeg vil godt lige støtte op om Thomas' ros af dine anmeldelse RFriis. De er altid uden undtagelse uhyre velskrevne - senest synes jeg især dine anmeldelser af 30 Days of Night, Eastern Promises og Mulholland Dr. er super læsning - og ikke mest ærlige fornemmer jeg. Som også Thomas nævner, kan jeg virkelig godt lide, at du ikke lade dine anmeldelser og karaktergivning styre af den brede kulturelle diskurs. Jeg vil fx nævne din positive anmeldelser af Saw 4 og Lucky Number Slevin, og dine mere negative anmeldelser af Inland Empire (som jeg er meget enig i) og Letter from Iwo Jima (som jeg er knapt så enig i).

Derfor læser jeg uden undtagelser altid med stor lyst dine anmeldelser - både som inspiration og underholdning.

Når det så er sagt, undrer jeg mig alligevel over, at den nævnte Lucky Number Slevin er at finde på din topliste blandt 24 mesterværker. Et selvskab jeg ikke mener, at den hører hjemme i ;-)

02/12-07mr. slat
Haha :). Nej, det gør den måske heller ikke, men den talte altså til mig på en så speciel og uovertruffen måde, at jeg følte, den var værd en tur på top-listen. Det kan meget vel være, at jeg senere vil komme til fornuft, men lige nu og her, får den lov til at blive, hvor den er. Den understreger vel egentligt også, at det fuldt ud er en subjektiv liste, jeg har fået smeltet sammen. ;)

Og endnu engang må jeg takke mange gange for den yderst fornemme skamros. Det er dejligt med noget positiv støtte til ens arbejde, hvilket man jo trods alt bruger en rum tid på. Ligesom med Thomas er respekten her, mr. slat, helt og aldeles gensidig, da jeg ligeledes finder dine skriveværker fremragende, mens dit befriende positive filmsyn aldrig lader sig narre af diverse kritikeres snæversynethed. Det er en fornøjelse at udveksle filmmeninger og -smag med en så overlegen flok af seriøse og talentfulde skribenter/filmelskere, der alle er i stand til at skabe deres egne, individuelle holdninger.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.