Cassandra's Dream: Så meget snak, så lidt spænding

Cassandra's Dream

07/01-08Så meget snak, så lidt spænding
Woody Allens tredje engelske film er en historie om to fantast-brødre - den ene ludoman, den anden wannabe-businessman. Da de kommer i pengenød, går de igen til deres rige onkel. Men denne gang har onklen brug for en tjeneste til gengæld: Han har en bekendt, han gerne vil have skaffet af vejen.

Det er jo umiddelbart et godt oplæg til en moralsk spændingshistorie. Men det er lykkedes Allen at trække al spændingen ud af filmen, fordi han overforklarer alting. Personerne fortæller, hvordan de føler, i stedet for bare at vise det. De moralske dilemmaer bliver snakket igennem igen og igen på en måde, der virker alt for intellektuel til de personer, Allen har skabt. Og handlingen er ofte stillestående, fyldt med scener, der virker helt ligegyldige. Allen burde i langt højere grad have ladet kameraet tale frem for at fylde hele filmen med snak.

Colin Farrell og Ewan McGregor kæmper ellers det bedste, de har lært, som de to brødre uden jordforbindelse. Men deres roller kommer til at virke urealistiske på grund af de replikker, de har at arbejde med. Derfor ender Sally Hawkins med at være filmens bedste skuespiller i rollen som Farrells kæreste - en meget præcist ramt dum engelsk blondine.

"Cassandra's Dream" lider derudover under, at Allen producerer sine film så billigt - de mange stillestående kameraindstillinger hjælper ikke ligefrem på dynamikken.

Der er ellers mange gode intentioner og fine elementer i "Cassandra's Dream", men den mangler i imponerende grad nerve. Denne gang har Woody Allen simpelt hen tænkt sin film ihjel.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.