In the Valley of Elah: USA i stort og småt

In the Valley of Elah

01/02-08USA i stort og småt
Anonym
Ved første øjekast kunne man fejlagtigt tro at Paul Haggis' nye krimi ”In the Valley of Elah” blot er endnu en typisk, amerikansk thriller, som vi har set dem så mange gange før. Den oscarvindende manuskriptforfatter og manden bag ”Crash”, leverer dog en film af høj politisk substans og moral, med et plot der spreder sig ud over meget mere end blot spændingens værdi. Det er en farlig cocktail i disse voldelige tider, men Haggis prøver tiltrods at få sit budskab frem under det meste af filmen, og det er da også i dens samfundskritik, at værkets sjæl i virkeligheden ligger. Desværre er Haggis utrolig tvetydig i sin måde at forvalte fortællingen på og en del af hans propaganda kan til tider tolkes selvmodsigende.

Da hans søn ikke melder sig på basen efter tjeneste i Irak, indleder den skarpsindige, men pensionerede politibetjent Hank Deerfield en uafhængig undersøgelse af det mystiske forsvindingsnummer. Han og konens værste frygt bekræftes, da sønnen findes myrdet og parteret i et afsidensliggende budskads og nu hober spørgsmålene sig op. Tommy Lee Jones leverer en præstation, der kræver både følelserne og nerverne uden på tøjet, med professionalitet og en personlighed der ikke kan benægtes, men han er blevet stillet på en svær prøve. Paul Haggis ønsker med ”In the Valley of Elah” at have flere bolde i luften på én gang, ved både at fokuserer på dramaet der opstår når forældre mister deres barn og de følelser man finder, når man begynder at borer i det. Men ”In the Valley of Elah” er ikke et drama, selvom både Tommy Lee Jones og Susan Sarandon kan fremtvinge nogle ærlige tårer i øjenkrogene. Der er ingen dybde i deres sorg og det hele virker utrolig overfladisk, specielt når kendsgerningerne for de efterladte kun følges i små 5 minutter. Efterfølgerne af en ungs mands død kan ikke analyseres fuldbyrdet, som den fortjener, på så kort tid, selvom Haggis og hans hold da gør et velment forsøg. Til at bakke op om sig, har Tommy Lee Jones fået selvskab af Charlize Theron, der kæmper en hæderlig kamp for at redde sin stereotypiske rolle som medhjælpsom, kvindelig betjent. Det er åbenbart blevet stuerent at tro, at kvinder ikke kan passe deres arbejde uden at blive personlige eller ofre for mobning.

I første omgang virker hele affæren som en undskyldning for mættet patriotisme, men faktisk er ”In the Valley of Elah” det stik modsatte. Irakkrigens brutalitet skildres med håndholdt kamera og grynede billeder, igennem sønnen Mike's øjne og det bliver lynhurtigt klart at filmen, i takt med Tommy Lee Jones dramaturgiske metamorfose, skifter politiske farver. Der er pludselig ikke tale om et tab for nationen, men et menneskeligt tab af langt større personlighed og ansigt. Det kunne godt lyde som storslået poesi, men desværre er Paul Haggis' værk en smule lunkent i dets socialrealistiske spektrum. Det skyldes blandt andet at filmen er fyldt med grovkornede klicheér og et manuskript præget af melodramatiske dialoger og bibelske metaforer, som kun ærkeamerikanerne kan gøre det.

Spændingen er da dog. Vi sidder konstant og ruller spørgsmålene igennem igen og igen, men uden at kunne se et svar, før vi til sidst for det smidt i skødet, til vores noget hule tilfredsstillelse. Men det er faktisk først i de sidste 10 minutter, efter plottets forsegling, at ”In the Valley of Elah” begynder at stråle! Pludselig for vi et samlet billede af puslespillet og for første gang er Paul Haggis' ubehøvlet konkret i sin kritik, som han burde have været hele vejen igennem og man kan da ikke lade vær med at smile lidt for sig selv over filmens sidste billede (you'll know what I mean). Paul Haggis har desværre, både filmisk og analytisk, smidt for meget omkring sig med kortene og resultatet er en sovs der skiller.

Alt i alt et værdigt forsøg, der rent faktisk havde kompempetence til at skyde efter de mål den sigtede efter, hvis blot den havde valgt sit fundament med mere omhu.

01/02-08USA i stort og småt
Bragende gode anmeldelser Jarl, omend det gør mig en smule misundelig :-) Skal rejse ca. 70 km for overhovedet at komme i nærheden af There Will Be Blood, Sweeney Todd, In The Valley... Etc.

01/02-08USA i stort og småt
Anonym
Tusind tak pinhead:)
Jeg må også sige at jeg var heldig hvad angår film, da jeg fik lov til at se alle de store: "Sweeney Todd", "There Will be Blood", "In the Valley of Elah" og "No Country for Old Men". Sidstnævnte kommer der en anmeldelse af snarest muligt.

Jeg vil anbefale dig at melde dig ind i en biografklub! De arrangere ofte forpremierer, som man kan se til billige priser.
Nu sidder jeg foreksempelvis i repitoirgruppen hos min lokale biograf, så jeg så alle filmene gratis. Herefter beslutter vi så om filmene vil være noget der kunne interessere vores biografgængere.

23/05-08USA i stort og småt
Her er en USA-film som tør tage stillinge i den ulykkelige krig i Irak, men ikke kun det også hvorfro krig gør mennesker så forfærdelige.
Se den og bliv lidt klogere.

24/05-08USA i stort og småt
A'hva?...Læs dog min anmeldelse! Jeg har set "In the Valley of Elah" og jeg er ikke blevet et kvæk klogere, sorry to say. Hvis det er dit argument for at jeg har voteret for lavt (som jeg næsten kan læse ud fra dit indlæg), så er du sgu gået galt i byen, makker. Se "Fahrenheit 9/11", hvis du vil se et mesterværk, der bevæger sig i netop det spektrum. Min kritik af filmen og begrundelse for, hvorfor jeg har stemt som jeg har gjort, kan du læse i mit indlæg. Hvis du har noget mere konkret du vil diskuterer, så kom igen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.