There Will Be Blood: Endimensionel kunst

There Will Be Blood

24/02-08Endimensionel kunst
SPOILERS

Jeg har svært ved at dele begejstringen for denne film. Jeg synes den er for kategorisk og nærmest komisk i sit materie mod ånd-tema. Præsten der skal repræsentere ånd, bliver pludselig fundamentalistisk mens Plainview fortsætter sit plaine A.P. Møllermode. Moralen i opgøret mellem de to fortaber sig jo helt, når præsten skildres så tvetydigt. Den ene er ikke bedre end den anden, synes moralen at være, men Plainview er også filmens negative karakter. Men han er for sort og ubarmhjertigt beskrevet. Nuvel hans replikker er sort humor af bedste skuffe, men der er meget Barbara Cartland over konflikterne.

Filmen er helt urimeligt blevet sammenlignet med Citizen Kane, hvor der var en forklaring på Kanes umenneskelighed. Den snyder TWBB os for. Hvorfor blev Plainview så plain?

Og man kan ikke kalde en præst Sunday uden at bevæge sig over i Butch Cassidys spaghetti-land. Filmen vil tages seriøst, så seriøst at den er hypet i forbindelse med Oscaruddelingen. Filmens tema er selvfølgelig manglen på kvindelighed og hvor mænd ender uden kvinderne, men den er for sort og manglen på kvinder bliver et reelt problem for publikum, der kigger ned i oliebrøndens sorte hul og tvinges til at se en dommedagspræst og hjerteløs kapitalist udkæmpe kampen om vesten. Realistisk måske, men med en appeal som en bedemands annonce.

Per Fly lavede Arven som en tragedie om en åndelig krøbling med kvinden som kontrapunkt. Denne skæbnefortælling mangler dette kontrapunkt. Man skal jo kunne føle bare en lille smule med sine hovedpersoner. Det kan man slet ikke her. Men hvis man gerne vil tro at man har overværet en vigtig, vedkommende film kan man da godt bilde sig ind at den rendyrkede alvor, kynisme og råhed i TWBB har noget som helst med livets store konflikter at gøre. Det har det bare ikke.

24/02-08Endimensionel kunst??
Anonym
Kunne ikke være mere uenig.

Det er en anarko-primitivistisk kritik, med en primitivistisk kapitalist i hovedrollen - én der fungerer både i de store penselstrøg (samfundskritikken og analyseringen af de kulturelle kløfter) og helt ned i de dramaturgiske detaljer (fader-søn forholdet, grådigheden og forfaldet), som Daniel Day-Lewis kan forvalte med den personlighed de fortjener.

Sammenligningen og referencerne til Citizen Kane er i mine øjne fuldt fortjent, da de begge figurerer omkring kapitalismen og kapitalisten med en dybdegående analysering af både ideologien og selve mennesket bag. Jeg må dog sige, med al respekt for en af historiens tidsløse mesterværker, at Citizen Kane er langt mere endimensionel i dens budskab end TWBB. Kogt ned, kan det vel opsummeres til "Money don't make a man". Her er TWBB den dimentrale modsætning, også fordi den kan tolkes på så vidt forskellige måder.

Daniel Plainview er på ingen måde plain. Han er en kynisk menneskehader, med eller uden penge, men med en nærende faderkærlighed (omend en ordentlig mængde selvmedliddenhed og egoisme) når det kommer til familien. Det gør ham ikke tvetydig, men hjælper med at opstille det paradokselle klimaks, hvor hans hævn udspringer af en personlig vendetta - ikke af kommercielle grunde. Dette tiltrods for hans velstående økonomi i 1927, efter års hård oliekamp, og hans indædte konkurrencemenneske, der gerne skærer igennem både venskab og familie for kommerciel succes.

Hvor Foster Kane var en klassisk kapitalist, der fik et menneskeligt ansigt (næret af den ærketypiske opfattelse, at industrimilliadærer, forretningsmænd og kapitalister må være kynikere - noget vi i vore dage endnu ikke at sluppet af med), ER Plainview en kapitalist med et ansigt, allerede fra start. Hvad der er interresant, er ikke hvordan hans personlighed eller menneskelighed er blevet som den er, men den metamorfose han gennemgår, når han stilles parallelt til sin egen medgang og modgang, både i det private og i det offentlige.

24/02-08Endimensionel kunst??
hans vendetta mod sønnen eller præsten?

24/02-08Endimensionel kunst??
Anonym
Hans vendetta imod Sunday.

24/02-08Endimensionel kunst??
spoilers

ja hvorfor hævner han sig egentlig på sunday, som du ser det?

24/02-08Endimensionel kunst??
Sandmand, det lyder som om, at du ikke har øje for detaljerne i filmen. Kun de overordnede linjer. Din karakteristik af Plainview som plain, er for plain. Men sådan er det jo med en psykologisk størrelse som empati. Forskellige mennesker bliver ramt på forskellige tangenter.

25/02-08Endimensionel kunst??
Please enlarge my mind, then, Za Ka!

25/02-08Endimensionel kunst??
Se. Føl.

25/02-08Endimensionel kunst??
Honestly, jeg så men følte intet.

27/02-08Endimensionel kunst??
Nå NatteAsbak

Det fik jeg så intet svar på. Jeg synes simpelhen ikke det er psykologisk velbegrundet at han tryner præsten. Er det fordi han har dårlig samvittighed over at hans grådighed ødelagde forholdet til sønnen og præsten spiller skinhellig med sin falske helbredelse. Effekten af slutscenen er jo meget mindre fordi han en gang har begået overgreb mod guds tjener.

Det næste jeg ville sige er hvor urimeligt det er at du koger Citizen Kane ned til "money don't make a man", når tabet af uskyld er filmens store tema, symboliseret af slæden Rosebud som Kane brugte den dag han blev sendt på væk af familien. På det punkt er TWBB jo amatørpsykologi for sortseere, hvorimod Welles faktisk prøver at forklare baggrunden for sin hovedpersons moralske deroute. Det eneste sted i TWBB hvor det er tilfældet, er hvor Plainview gentager sin bastard in a basket replik så mange gange, at man tænker på om det er ham selv han hentyder til eller noget hans egen far engang har sagt til ham, men den tråd bliver ikke fulgt op. TWBB hævder nærmest at ondskaben er iboende i os i vores jagt på penge eller sandhed, men den køber jeg aldrig. Den skyldes påvirkninger af arv eller miljø eller noget tredje.

27/02-08Endimensionel kunst??
Hvis jeg lige må bryde ind:

Sandmand, du kan for så vidt have ret i at der ikke gives en fornuftig grund for Plainviews vanvid. Men det er netop det der gør TWBB unik, han er bare en ond person der prøver at være kerrende overfor andre mennesker, men opgiver kampen. Gives der en fornuftig grund for Jake La Mottas lige så store vanvid i Raging Bull? Det mener jeg ikke, mener der er stor lighed mellem disse to personer

27/02-08Endimensionel kunst??
Anonym
Sandman: Jeg har ikke svaret, fordi jeg ikke har været online:)

"I have a competition in me. I want noone else to succeed", siger Daniel Plainview på et af de sjældne tidspunkter, hvor han tør åbne sig op. Af denne grund løber han også fra sit løfte om donation til Sunday's kirke. Hans indre konkurrencemenneske overskygger enhver form for moral og etik, også overfor hans søn.
Sunday stiller ham til ansvar overfor disse løfter og konfronterer ham med lige præcis dén ting han frygter: nederlag. I sidste ende er hans forhold til sønnen et nederlag og han selv et nederlag, al kommerciel succes til trods. Derfor spiller han Sundays egen persolighed ud imod hans profession, præcis som Sunday gjorde det imod ham. Det er en psykologisk krig på hinandens svagheder. Plainview's famileforhold og Sunday's (som du selv kaldte det) skinhellighed.

Og nej, TWBB er ikke amatørpsykologi, når det gælder skildrindringen af tabet på uskyld. Tværtimod formår den at formidle samme pointer som "Citizen Kane", uden den baggrundsviden som du selv så ivrigt søger. Fokus ligger i hovedpersons handling og nutidige udvikling igennem forløbet - hvad der driver ham, hvilket i sidste ende også giver svar på hvorfor. Hvor han kommer fra eller hvordan han er havnet her er forsåvidt irrelevant, idet hans vi får svar på hvorfor han gør som han gør, alligevel. Jeg mener jo selv at substansen er at finde igennem filmens handlingsforløb. Her er masser af karakterudvikling, fra Daniel Plainview i 1898 frem til Daniel Plainview i 1927. Jeg læste fornylig Rasmus' anmeldelse herinde, hvori han stiller sig uforstående overfor avisanmeldernes analysering af Plainview som intet mindre end "en led satan". Jeg er enig, idet han trods alt opfosterer et menneske, grundet diverse samvittighedskvaler. Jeg finder det klart, at hans "bastard in a basket"-scene kun fortæller hvor stædig og gennemsyret korrupt af kommerciel tankegang han ender med at være. Det er jo løgn. Han opfostrer ikke HW. for at have et sødt ansigt i baghånden. At det kommer ham til gode, jovist, men han nærer nu en kærlighed for ham - en kærlighed og samvittighed der i sidste ende tabes på gulvet til fordel for hans søgen efter olie. Ergo minder jeg at det er fuldt ud retfærdigt at trække linjer imellem TWBB og Citizen Kane:)

27/02-08Endimensionel kunst??
Fine argumenter Jarl og jeg er enig et stykke hen ad vejen. Jeg giver dig ikke ret i at CK er mindre nuanceret, for er ganske enkelt forkert, men den her er bestemt heller ikke endimensionel kunst, tværtimod. Ligheden til CK er jo klar, når filmen handler om det den gør, men TWBB er bevidst og fantastisk flot kørt langt mere ud på det symbolske overdrev. En ting jeg er dog lodret uenig med dig i, det er at Plainview tager drengen til sig af nogen former for kærlighed. Det gør han ikke. Scenen hvor han siger han havde brug for et sødt ansigt er faktisk en af de få gange at Plainview er ærlig i sine verbale udtalelser. Han er dog på sin egen måde kommet til at holde af ham, selv om han svigter ham gang på gang. Plainview plages blandt andet så mener jeg, netop fordi hans kyniske facade til trods, er kommet til at holde af drengen og at han nu selv føler sig svigtet af ham, det ene menneske der kunne have holdt af ham på trods og ikke på grund af....Eller sådan ser jeg en del af filmen, så jeg må betegne som et stort og 6-stjernet mesterværk!

27/02-08Endimensionel kunst??
Du er forhåbentlig ved at forfatte en anmeldelse Thomas :-)

27/02-08Endimensionel kunst??
Ligesom Jarl opfattede jeg slutningen som den ultimative cementering af konkurrenceinstinktet i vores hovedperson. Daniel har aldrig rigtig følt at have givet gengæld for Eli's ydmygelser, hvilket især slås fast i scenen hvor Eli skal rejse, og Daniels afsluttende mine er et kynisk og afvisende ansigtsudtryk.

Daniels sidste ord, "Im finished", kan derfor koges ned til, at hans personlige mission er fuldført - at få konkurrenten ned med nakken.

27/02-08Endimensionel kunst??
Tror jeg desværre ikke Pinhead, da jeg ikke længere (ret ofte) føler den store lyst til og glæde ved dette. Men jeg tager din opfordring som en positiv tilkendegivelse og for den jeg takker:-)

27/02-08Endimensionel kunst??
...Og samtidig har han også erklæret sig selv fallit som menneske, det formåede han aldrig at være på trods af sine gentagne forsøg hvad angår sønnen.

Og godt indlæg hvad angår Oscarene, Rasmus. Mener også at There Will Be Blood burde have vundet for bedste instruktør. For uanset hvor godt No Country For Old Men var skruet sammen synes jeg klart at TWBB var bedre iscenesat

27/02-08Endimensionel kunst??
Ja, hvad syntes du egentlig om "No Country..."?

27/02-08Endimensionel kunst??
Den var klart en af de bedste (og flotteste) thrillere jeg har set i nogen tid med spændende karakterer (Bardem er jo suverænt skræmmende) og min begejstring for Brolin er bestemt ikke faldet :-), men på trods af dette mener jeg heller ikke den var nogen Best Picture, men overordentligt velkomponeret thriller kan man ikke løbe fra

28/02-08thomas nielsen
ikke længere lyst/glæde

hvad har du gang i Thomas? Du kender min private mail!

28/02-08Sandmand
Faktisk har jeg desværre ikke længere din mail, da jeg mistede den da min computer brændte sammen. Men du kan finde min inde på min profil (den er nemlig heller ikke den samme, da jeg også er flyttet siden!) og så kan du jo passende smide mig en skulle du lyste:-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.