There Will Be Blood: I'm Finished!

There Will Be Blood

25/02-08I'm Finished!
Da det var meget svært at vide hvad man gik ind til da jeg trådte ind i Genesis biografen i London med min bror gik jeg ind til filmen med ingen forventninger overhovedet og sikken oplevelse jeg fik! Paul Thomas Anderson har skabt endnu et mesterværk med There Will Be Blood. En stor og grum fortælling om en mand med et hjerte så sort som olie og efter rulleteksterne er man fuldstændig lamslået af den filmtekniske formåen og det brillierende skuespil

Opdageren Daniel Plainview (Day-Lewis) og hans søn er efterhånden blevet populære og rige på deres oliekilder. Det er derfor Daniel med stor begejstring modtager en udsending fra den lille by Little Boston der fortæller at dette er en af de bedste oliekilder der findes. Udsendingens bror, den lokale præst Eli vil dog have nogle garantier fra Daniel om at han vil skænke et klækkeligt beløb til den lokale kirke og Daniel indvilliger. Boringen fører dog nogle ubehagelige konsekvenser med sig efterhånden som Daniels sande mørke side bevæger sig ud på et psykotisk skråplan man ikke vender tilbage fra.

There Will Be Blood er en mørk og grum film om hvorledes grådighed og et sort hjerte kan ødelægge alt hvad der omgiver det. Det er en stille fortalt film med få voldssekvenser der til gengæld forstærkes ved at komme så pludseligt som de gør.

For det første er There Will Be Blood et billedligt berusende mesterværk. De første 7 minutter er helt uden dialog og vi får som publikum får lov til at se hvorledes Daniel kæmper sig frem til sin første kilde. Alene denne sekvens er en biftur værd. Også det golde og trøstesløse landskab der omgiver byen Little Boston er sandt at sige åndeløst smukke på en meget deprimerende måde.

Musikken kunne sammen med billederne have fortalt historien alene. Filmens score er så integreret på billedsiden med næsten non-stop intensitet hele vejen igennem, og det er sjældent jeg har hørt en så fuldendt og indlevende score.

Daniel Day Lewis har fået til opgave at bære det meste af filmen og det gør han... Hvad kan man sige? Han er en mærkelig skuespiller, viser sig ikke særligt tit men når han gør leveres der altid en præstation ud over det sædvanlige. Daniel Plainview figuren hører til hans bedste til dato. Som det er sagt før spiller han ikke figuren. Han ER figuren, og måden Lewis portrætterer denne skumle og dybt forkastelige person er det bedste der er set. Er endda sikker på at han overgår Robert De Niros ligeledes fascinerende portræt af en vis Jake La Motta. Sjældent har jeg følt så meget had og dragelse til en filmfigur på samme tid. Han har fortjent sin Oscar

Derved ikke sagt at alle biroller skal glemmes. Specielt Paul Dano gør stort indtryk som den sølle og patetiske Eli og Kevin J. O'Connor er herligt underspillende som den blege Henry.

There Will Be Blood er samlet set en fuldendt filmoplevelse. Stærk, grum og fyldt med mindeværdige dialoger (I drink your milkshake - sekvensen er blandt noget af det bedste jeg har set på film). Der ligger et snarligt gensyn i vente! Den får dig til at tænke og den holder dig i et sandt jerngreb fra første til sidste billede!

25/02-08I'm Finished!
Fyldt med mindeværdige dialoger, ja, og mon ikke replikken "I drink your milkshake" bliver udødeliggjort i samme grad som Pacinos "Say hello to my little friend!"?

25/02-08I'm Finished!
Det tÆnker jeg nok at den gør, leveringen af den replik sidder bare lige i skabet. I det hele taget skal hele bowlingscenen nok blive en kult-scene :-)

25/02-08I'm Finished!
Jep, slutningen havde en Stanley Kubrick-agtig elegance over sig og en råhed hvis lige sjældent ses. Og at lade ballet lukke til tonerne af en klassisk symfoni kan jo kun lede tankerne hen på netop Kubricks ubestridte hovedværk, "A Clockwork Orange".

26/02-08I'm Finished!
My thoughts exactly, var helt væk da rulleteksterne kørte, en meget lignende tilstand jeg var i efter ACO

26/02-08I'm Finished!
Helt enig - jeg har været i en Kubrick/ACO-agtig tilstand siden jeg så filmen - den brænder sig fast i sindet for evigt.

26/02-08I'm Finished!
Jeg vil godt synge med i det kor. Sjældent har en film i den grad bidt sig fast i min hjerne efterfølgende... jeg kan slet ikke få den - og især ikke slutningen - ud af hovedet.

Og enig i jeres analog til Kubricks brug af klassisk musik og hans film generelt...

26/02-08I'm Finished!
IMDB-trivia:

Paul Thomas Anderson planned to have the restored bowling alley (used at the climax) located next to the Greystone Mansion to be entirely painted in white to give some Kubrick symmetry and menacing quality (also a nod to A Clockwork Orange (1971)). However, he changed it to its original state when it was later decided that the bowling alley was to be given away for ownership after filming.

Så helt uden hold er sammenligningen da ikke. :)

26/02-08I'm Finished!
Hehe,

Godt set champ :)

26/02-08I'm Finished!
Fed detalje :-) kan næsten ikke vente til det snarlige gensyn

26/02-08Oscar btw
hvad synes i egentligt om showet?

Jeg selv synes Stewart var god, men der manglede et eller andet?

Synes ikke også?

26/02-08Oscar btw
Du har ret Klausen, rent showmæssigt manglede det afgørende pift af kant og opfindsomhed. Dog var det langt fra noget jeg lod mig genere af, da John Stewart var en så fremragende vært og priserne i sig selv var så spændende, at jeg praktisk talt glemte at beklage mig.

Som sagt er jeg stadig uvidende om, hvorvidt de tunge priser til "No Country for Old Men" var berettigede eller ej, på trods af, at jeg den forinden showet så den sammen med Imperial imponerende publikumsskare. Det er en film der har gnavet så uendeligt meget i mine tanker, at et gensyn er nødvendigt før en endelig dom kan lyde fra min side.

Tilfreds er jeg dog uomtvisteligt for, at Javier Bardem fik statuetten for sin helt og aldeles uforglemmelige optræden som rendyrket stjernepsykopat.

26/02-08Oscar btw
Okay.

Fuck, mildest talt, jeg skal altså til og tage i biografen!

Når nu vil jeg logge, og se Jonathan Spangs fremragende standup show, Damer. Den mand er komik når det næsten er allerbedst. :)

26/02-08Oscar btw
Vildt fedt sjov, det jeg har set af det. :)

27/02-08Oscar btw
Anonym
Ja, Klausen... nu må du altså til at tage dig sammen :D

27/02-08Oscar btw
Korrekt ;)

Regner med at se den i den kommende weekend.

Har lige set "12 Monkeys", og den vandt godt nok meget ved et gensyn, faktisk en hel stjerne, så den nu er op på fem :)

27/02-08Oscar btw
Faktisk er der et par øvrige ting omkring oscar-uddelingen jeg gerne vil ud med :) :

For det første synes jeg "There Will Be Blood" blev snydt et par steder, også selvom den helt korrekt blev hyldet for bedste fotografering.

Den fantastisk velspillende Paul Dano burde utvivlsomt have været indstillet i kategorien bedste mandlige birolle. Unge skuespillere plejer som regelt at leve på søde ansigter og sympatisk adfærd, og at Paul Dano, trods sin unge alder, formår at spille med så stor karisma og balancerer så elegant på grænsen til overspil, burde være belønnet bedre.

At de to Coen-brødre Joel og Ethan løb med prisen som bedste instruktør(er) virkede heller retfærdigt. "No Country for Old Men" var ualmindelig flot og stemningsfuldt skruet sammen for en thriller at være, men synes samtidig, for folk af Coens kaliber, at være den sværeste film at lave. Og her burde "There Will Be Blood" have været i spil, da den med sit helaftens- og storformat ligner en langt sværere film at iscenesætte rent filmisk, uden 'shoot-outs' eller opfindsomme mordscener.

27/02-08Oscar btw
Præcis,

Selvom jeg ikke har set "There Will Be Blood" og "No Country..." så har jeg hørt en masse om at PTA's roste film blev snydt for nogle awards.

Og hvor er Coen brødrene dog flabet når de står og skal sige tak for priserne :P

Det er jo bare et fascinerende billede på de to filminiske vidundere.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.