Ind i vildmarken: Goodbye Cruel World

Ind i vildmarken

22/03-08Goodbye Cruel World
SPOILERS

Sean Penn har med Into The Wild lavet et tvetydigt, filmatiseret mesterværk om den hårfine grænse mellem at søge sig selv og fortabe sig i sin egen ensomhed. Chris' projekt er måske ikke dødsdømt fra starten, men han mister kontrollen over det og ender på grund af sin egen stivnakkethed og hårdhed som en stakkel, der mener at kunne klare sig uden menneskelige relationer.

Og historien er megacool på det punkt, fordi alle kan forstå Chris' projekt fra starten, men hans fejl er, præcis ligesom Jack Nicholson i Penns Løftet, at han ikke kan bøje af og korrigere dit projekt, da det er ved at tage overhånd. Han går planken ud uden at stoppe op og stille spørgsmål ved sig selv, og deri ligger filmens reelle tema.

Det er så fint ramt, fordi han netop får chancen for at knytte tætte menneskelige bånd, men ender med at afvise tilbudene, ligesom han afviser at tilgive forældrene. Ligesom Ron må indse, at han må bevæge sig et par ekstra trin op ad bjerget, burde Chris have indset at han ikke kan blive på toppen, men må komme ned fra sit elfenbenstårn og møde verden. De scener er så flot ramt tematisk.

Hans ultimative død er således ikke tematisk set tilfældig men en logisk og integreret bestanddel af hans stive sind, isolation og ensomhedstrang. Han er ét med naturen, viser Penn, men han er ensom blandt mennesker. Hvis han havde læst en side videre i livets store bog (og i sin plantebog), ville han vide, som Rilke så fint beskriver i Malte Laurids Brigges Optegnelser, at der er en tilværelse efter rejsen ind til sig selv. Som Rilke så præcis skriver,

"Mig vil man vanskelig kunne overbevise om, at historien om den fortabte søn ikke er legenden om den, der ikke ville elskes".

At vi forstår Chris' baggrund for at rejse bort, er som sagt filmens store flotte styrke. Det er dramatisk set så flot, at hans opgør med forældrene er så velforståeligt at sympatien straks ligger hos Chris, så man ikke umiddelbart stiller spørgsmål ved Chris hen ad vejen, hvorved temaet ikke skamrides.

Hans point of no return nås, da han ikke kan indse at han har fundet den rette person, men afviser kærligheden. Det er så fine scener. Hendes overraskede blik da han koldt og kynisk spørger ejeren af Salvation Mountain om han tror på kærligheden.

He's still looking for his Shangri-la
But he wouldn't know it . . .
If it hit him in the face
If it hit him in the face

(Kim Wilde, der om nogen sang om den ensomme idealist)

05/06-08Goodbye Cruel World
SPOILERS

Jeg er ikke helt enig i din udlægning af "point of no return".

Turen til Alaska er planlagt og har været det store mål i lang tid. Derfor skal det naturligvis ikke opgives pga. en (for) ung kvindes tilnærmelser. For mig er det mere skelsættende at han, efter at have fundet den faderskikkelse han altid har savnet, fortsætter rejsen. Det var vel netop en af grundene til at han tog at sted i sin tid; et oprør mod den far han aldrig rigtigt har været tæt på.

Han forsøger at luske sig ud midt om natten uden at sige farvel, men det når han ikke. Den ældre herre (hvis navn jeg har glemt) sidder med tårer i øjnene i bilen, da de siger farvel, men Christoffer/Alex vender sig ikke engang om efter han er stået ud. Filmens stærkeste scene, synes jeg.

I Alaska når han sin rejses mål og er klar til at tage hjem igen. Floden stopper ham dog og han er derfor tvunget til at blive indtil det bliver vinter igen. Her fra går det ned ad bakke, nu er han der pludselig mod sin vilje og begynder efterhånden, og for sent, finder vi hurtigt ud af, at opnå den erkendelse han burde have opnået lagt tidligere i forløbet, at de gode ting man oplever er bedre, hvis de deles med andre.

Det afgørende for mig er dog, at han faktisk var på vej hjem og at han havde nået det han ville. Jeg synes det gør en stor forskel ift. hvis han stædigt havde holdt fast i sin overbevisning og sit mål.

Var han kommet over floden, ville historien formodentligt have endt lykkeligt og han var blevet en erfaring rigere.

/marwol

05/06-08Goodbye Cruel World
Jo, men Penns pointe er vel at erkendelsen kommer til at koste ham livet, fordi han ikke har en vej tilbage, i bogstavelig og overført betydning.

A la "life is a knowledge that comes too late" for at citere Joseph Conrad fra Heart Of Darkness.

20/07-16Goodbye Cruel World
Fornem anmeldelse, Sandy. En film, der virkelig har så meget på hjerte.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.