Blade Runner: The Final Cut: More human than human

Blade Runner: The Final Cut

06/04-08More human than human
Anmeldelse af ’Blade Runner – Final Cut”.

Ridley Scotts poetiske sci-fi klassiker, ”Blade Runner” har været uoverordentligt meget igennem. Fra konstant regndryppene og røgsløret scener (som gjorde filmen utrolig svær og kejtede at optage), til endeløse og opslidende diskussioner om kunstneriske ambitioner og overholdelse af pengebudgettet. Taget alt dette i betragtning når man kigger på det endegyldige resultat, efter to timers hypnotiserende minutter, er man havnet i en mindre sær form for ekstase og undren over, hvordan noget så svært at ’skyde’ kunne ende med at blive så æstetisk forførende.

Scott tager os ind i et virkelighedstro univers og en fremtid som ikke er så fjern, som man umiddelbart skulle tro. I et samfund hvor menneskeheden virker fortabt, og hvor linjerne mellem mennesker og maskiner er sløret til i et virvar af umenneskelighed og depressiv håbløshed. Midt i dette samfund bliver Harrison Fords senere mytologigjorte og meget omdiskuteret rolle som blade runneren Rick Deckard, sat til opgave at ’pensionerer’ en gruppe replikanter, som er menneskeskabte androider, bygget til at være menneskeslaver og med hjælp fra deres tildelte overkræfter, skal de arbejde i menneskehedens navn.

Deckards jagt på replikanterne udvikler sig mere og mere til at blive en desperat søgen efter nemlig den menneskelighed, hvis ord har mistet sin betydning i fremtidens Los Angeles, og Deckard erfarer også frygten ved at man ikke længere kan skelne mellem mennesket og maskinen. Mennesket er som maskinelt druknet, og havnet der hvor de ikke længere kan trække vejret. Det er der kommet en depressiv, dvælende og neon lyrisk afslappethed, visuelt smuk og forførende, trods sin mørke billedside, og en simpelthen enestående poetisk filmoplevelse ud af. Det poetiske vanvid filmen udspiller sig i er dvælende betagende og efterlader store indtryk efter scenariet er omme. Der er slet og tale ret om et fremtids mareridt som ikke slipper nethinden med det samme.

Selvom det i perioder bliver en smule for langsomt traskende, og dræner sig selv lidt for fortællerenergi via. den afventende meditative form, reddes den af den knaldhårde afslutning, som både knuser hjerter og oprejser store spørgsmål som cirkulerer rundt i hjernen timevis efter. Alt dette er underbygget af en så sjælden lyrisk lækkerhed lavet af Vangelis. Hans mildest talt mesterlige lyrisk arbejde til filmen, er selve fundamentet for hele den poetisk noir-stemning, som gør at filmen udebliver som et unikum i filmhistorien, imens den langsomt og depressivt blander sig i filmens virvar af neo-noir, fremtids apokalypser og ikke mindst fordybende og trøsteløs mørk poesi. Et vaskeægte filmmareridt - af de helt, helt store og derfor også en stor nydelse at lægge øre, øjne og ikke mindst hjerte til.

Harrison Fords præstation som Deckard er formidabel, og fremviser både maskulinitet men så sandelig også menneskelig sårbarhed, men som de siger i Ringenes Herre, så er der en over dem alle, og i dette tilfælde er det Rutger Hauers kraftpræstation og beskrivelse af replikanten Roy Batty, som overskygger alt og alle i denne lyriske sci-fi perle. Han går lige i hjertet og han viser hele menneskets repertoire af personligheder uden en falsk tone eller ligeså ansigtstræk. Den barnlige, hårdføre, drømmende, forvirrende og forladte, på trods af at han ’kun’ er et menneskeskabt produkt.

Han fremstår i perioder mere menneskelig, end de givne mennesker som optræder i filmen. Og netop hans præstation understreger blot endnu mere filmens poetisk filosofi om hvad er et menneske i virkeligheden? Er det kødet og udseendet der definerer os? Eller er det vores følelsesmæssige aspekt? Og det er først og fremmest her at "Blade Runner" forbliver en æstetisk unik oplevelse, i og med at mennesket ikke længere kan se sig selv, gør at menneskeheden er fortabt og evigt glemt, nådesløst og mesterligt afbildet som tåre i regnen.

06/04-08More human than human
Det er en kunst at sætte så nuancerede ord på begrundelsen for ens subjektive begejstring for et kunsterisk værk.

Fornem filmanmeldelse, Klausen.

06/04-08Kasper
Tusind, tusind tak champ :)

Den er bestemt gensidig. Især kan jeg godt lide at du for det meste anmelder europæiske film, da det er med til at udvide min i forvejen snæver filmhorisont. :)

07/04-08Klausen
Jeg synes klart dette er en af dine bedste anmeldelser til dato, og siden jeg ikke har set dette lovpriste sci-fi værk, er jeg nu bl.a på grund af denne anmeldelse gået i seriøs tænkeboks om at købe den.

I hvilken version er så endnu uvist :-)

07/04-08Pinhead
Tusind tak. Din ros giver virkelig lyst til at forsætte arbejdet

07/04-08More human than human
Hvis man ikke kan give Blade Runner 6 stjerner, hvilken film kan man så overhovedet give 6 stjerner

Lidt arrogant at give 5

God anmeldelse iøvrigt!

08/04-08More human than human
Kan ikke se hvorfor det er arrogant ikke at give en så flot karakter som fem stjerner er, til en rigtig god film som Blade Runner.

Tusind tak for rosen, men hvis du læser min anmeldelse igennem, gør jeg vel også rede for hvorfor den ikke får den sidste personlige og unikke stjerne.

Den sidste og sjette stjerne, er for mig den enestånde og personligtriumf en film kan give én, og dermed også den mest subjektive af dem alle. Det seksstjernede er dem som for alvor indprinter sig i ens hjerte, og bliver der for evigt.

Det synes jeg (desværre, eller?) ikke at "Blade Runner" gav mig, selvom der er tale om en særdeles fremragende og enestående film.

At du vil give den seks stjerner er der ikke noget i vejen med, tværtimod respekterer jeg det.

08/04-08pippen
Mener nu også at 'arrogant' er et overordentlig klodset udtryk at bruge om en så velargumenterende anmeldelse - og oven i købet når bedømmelse ligger sølle én stjerne fra din egen.

Ellers stor ros til Klausens anmeldelse og opbakning herfra hvad angår de fem stjerner, der ligeledes var det absolut maksimale jeg fik ud af filmen - med lidt god vilje, endda.

08/04-08pippen
Tusind tak, Rasmus.

Specielt værdsætter jeg rosen fra dig, da du er den største inspirationskilde for mig.

I dag i skolen fik vi til opgave at skrive en anmeldelse af "Drabet" som vi havde set for tre uger siden. Der læste jeg blandt andet din anmeldelse for at opfriske filmen i mit sind.

Tak for din support, mentor ;)

08/04-08Klausen
Hehe. Mentor, siger du? Jeg kan vist kun takke ydmygt (og med et smil på læben) ;)

Desuden kan jeg da oprigtigt sige at din (og RFriis') tilstedeværelse på scope bestemt er en af hovedårsagerne til, hvorfor jeg dagligt tjekker op på siden. Og så glæder jeg mig da kosteligt, til når du for sat tænderne i endnu flere af mine personlige favoritter - "Lost In Translation", "Clockwork", "Apocalypse Now" osv.

08/04-08Rasmus
Hehe fedt at vide.

Har "Lost in Translation" på dvd, så den ryger nok en tur i boksen her en af dagene.

Apocalypse Now, er en film jeg har set utroligt lang tid frem til! Det samme gælder "Clockwork...".

:)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.