Zodiac: anderledes, ja, bedre, hmm

Zodiac

17/04-08anderledes, ja, bedre, hmm
spoilers

filmen skulle efter sigende udnævne en bestemt person som Zodiac. Hvis det er hensigten, syntes jeg den svigter. Jeg sad i hvert fald tilbage mere forvirret end nogensinde efter et plot, der var patchwork klippet sammen uden den store sammenhæng.

Jeg syntes i hvert fald ikke, man går ud fra filmen med den store tillid til håndskriftsanalyser - og selve filmen har det med at stritte i forskellige retninger af morderens identitet.
Hvad blev der af Rick Marshall-historien, hvad med ham gutten han besøgte med kælderen, hvor vi efterlades med indtrykket af en skyldig mand..

Og hvorfor føles denne kluntede og mærkelige taber-Leigh som den diamentrale kontrast til Zodiacs kølige og kringlede og ironiske stil, som den kom til udtryk i mordene og kommunikationen..
Muligvis er han bare blevet fejlcastet - men jeg kunne sgu ikke rigtig tro på, at det kunne være ham..

Men måske er forvirringen tilsigtet fra Finchers side. Det håber jeg da - og det giver historien et mere realitisk skær, der både er fascinerende og på samme tid utilfredsstillende, fordi løsningen ikke serveres på et sølvfad.

Alt i alt en Fincher-light, der ikke når de lidenskabelige højder fra tidligere film. Den er bevidst afdæmpet, meget eftertænksom, spækket med gode skuespillere og spændende..

Men jeg savner det ekstra, der var chokerende ved Seven og provokerende ved Fight Club (en af de mest irriterende/fascinerende film, jeg har set).

så 4 stjerner.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.