Øje for øje: Dyin’ Ain’t Much Of A Living
| Film | Øje for øje | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Brugere | ||||||||||
| Debat |
|
29/04-08Dyin’ Ain’t Much Of A Living
Allerede længe før at Eastwood’s talent for at instruere blev bredt anerkendt, skabte manden flere store værker og et af de største er denne fremragende western “The Outlaw Josey Wales”, hvor Eastwood selv spiller hovedrollen i en begavet og underholdende røverhistorie om bonden Josey Wales, der efter et brutalt overfald i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, mister kone og barn og derefter forvandler sig til en indesluttet, uforsonlig og hævngerrig fredløs. Fortællingen følger nu Wales, der efter krigen må tage flugten fra de selv samme mænd han ønsker hævn over. Under hans flugt møder han en række skæve eksistenser, hvorigennem han atter får perspektiveret og udvidet sit livssyn. Flugten bliver således til en erkendelsesrejse, en symbolsk flugt fra den han er blevet og for at genfinde sig selv og det liv han mistede og den han engang var. En rejse tilbage til den civilisation han har vendt ryggen, eller som Wales intelligent siger i filmen til en indianerhøvding på krigsstien, ” Dyin' ain’t so hard for men like you and me, it’s the living that’s hard”. Han skal lære at leve igen. Så selv om han påpeger at ” There’s no forgetting”, så ligger håbet i at leve med det. På den måde er det en hjertevarm og humanistisk western Eastwood egentlig har lavet, en smuk hyldest til livet, uden at romantisere det, men også en påmindelse om livets skrøbelighed og om de ar sjælden får igennem voldsomme traumatiserende oplevelser. Det gør den indirekte til en antikrigsfilm. Samtidig er det nu også en vildt underholdende film, uden at miste troværdigheden i at balancere både det drabeligt underholdende og den mere subtile seriøsitet der gemmer sig i fortællingen. Den er krydret med medrivende og dog grafisk realistiske actionscener, til at tilfredsstille den indre drengerøv og så besidder den en stor og sine steder endda kundskabsrig humor, hovedsagligt introduceret af den aldrende indianer Lone Watie (en brillant Chief Dan), hvis kommentarer besidder en slet skjult visdom, uden at det virker klichefyldt eller poppet småfilosofisk. Den byder også på ganske formidabel spænding og et interessant og alsidigt persongalleri sjældent set i genren. Der er intet menneskeligt stereotypt i Eastwood’s westernbillede, tværtimod og så er der en sympati med undertrykte befolkningsgrupper man kun kan påskønne. Noget man ser i flere af Eastwood’s film. For eksempel har manden som en note, aldrig dræbt en indianer eller en ”native american” i sine ellers utallige film i genren. Udover filmens mange andre kvaliteter, så forkæles vi med masser af nuancerede dialoger og lækre replikker, troværdigt skuespil og en ikonisk mindeværdig Eastwood i hovedrollen, der fornemt har sat sig selv i scene i en gennemført flot produktion. Eastwood har for et par år tilbage udtalt at det er en af de film han er mest stolt af og anser som et højdepunkt i hans karriere, og jeg kan kun sige, at det er med rette ifølge mig. Udover at den for mig hører til hans bedste, hører den også til blandt de bedste westerns jeg har set og det siger ikke så lidt! |
29/04-08Dyin’ Ain’t Much Of A Living
Wauw. Dette lyder da bestemt som noget man bør tjekke ud, særligt på grund af de appetitvækkende tematiske værdier filmen ifølge dig (og Kaspar, i øvrigt) synes at besidde, og eftersom der her er tale om en Eastwood-film, jeg aldrig mindes før at have så meget som hørt om. Tak for en meget fornem anmeldelse, Thomas. Nå, tilbage til CL... Go, United! :) |
30/04-08CL...
United?!?! Hva' snakker du om, Rasmus :) - det var jo en tragedie, at Barcelona røg ud. ;) Thomas: Det er givetvis blevet sagt før, men jeg siger det gerne igen. Det er super fedt, at du hiver disse ældre, relativt ukendte film frem, der ellers har tilbøjelighed til at gå i glemslen. Og når du oven i købet gør det med en så velskrevet og nuanceret anmeldelse, kan det ikke blive meget bedre. Det er vitterligt lækkert læsestof! |
30/04-08United
Tak Rasmus, det var sødt sagt og dejligt at høre. Om filmen vil være dig kan jeg ikke sige, men den er bestemt værd at tjekke ud og en begavet ung herre som du burde nok kunne trække noget ud af den også! Også tak til dig RFriis. Faktisk lægger jeg ofte mærke til, at de film du omtaler positivt i dine lækre indlæg, også er film jeg sætter højt, så Josey Wales kunne måske falde i din smag? Så du burde bestemt også se den ved lejlighed. Så kunne i passende begge to begave os her på siden med en af jeres fyldige og velargumenterede anmeldelser:o) Barca…..United…..Mine to favorithold og CL’s symbolske finale ifølge mig…………….Skulle jeg pege på en, hvilket er svært, så ville det være blevet United, men det er rent objektivt, som jeg også påpegede før kampen til Emil (ja ham den elskværdige kendis her fra siden:-) Nu blev det så United, så godt nok da (YES!) og glæder mig til at se dem i finalen, hvor jeg håber de får lov til at banke Liverpool så grundigt at de giver Liverpool’s ”slagsang” You’ll never walk alone, en ny mening;o) |
30/04-08United
Enig RFriis :-) Drømmebold spilles af Barca. Fuck the red devils. Thomas: Sorry, at jeg ikke kunne skrive til dig igår (og nej, det var ikke pga resultatet :-). Min mobil er død, men jeg arbejder på sagen. |
30/04-08United
Jepper, Rasmus, du hørte skam rigtigt. Mod ethvert andet hold var min opbakning gået til Barca, men mod United går den ikke. De røde djævle har stadig (og måske mere end nogensinde) krammet på indre fodboldfan. :) |
30/04-08The Reds one and only
At der er mange skabsbøsser herinde der holder med the red devils og dermed også med dansetrolden og den ultra feministiske Ronaldo, burde skydes. :D Vi ved jo allesammen godt at det er The Reds fra Merseyside der først slår Londonklubben Chelsea ud for derefter at vinde på straffe mod Manchester i Moskva. Kan godt være Man U er et kompleks for os i ligaen men i CL kan The Reds slå alle og enhver. Det er bevidst via vores vej til semifinalen! Vi slog Inter - der på daværende tidspunkt var Europas bedste hold, og JA FIK TO FORTJENTE KORT - og derefter slog vi så Arseham (Arsenal) i en gyser af en kvartfinale. Chelsea har måske fået nyt blod på tænderne, og ja de er monster svære på udebane, men det vil ikke hindre Gerrard i at lyne i overtiden til 2-1 og sende The Reds mod deres tredje finale på bare fire år... |
30/04-08GO UNITED!!!
Jeg har intet imod Barca, men United er og bliver nr. 1. Om de så skal smadre Chelsea eller Liverpool i finale er mig underordnet. Og til filmen... Fed anmeldelse af en film jeg kun husker svagt (ukendt kan man dog næppe kalde den). Men 6 stjerner fra din side får mig dog til at overveje et køb snarest. Clint'en er for cool... |
30/04-08GO UNITED!!!
Fornemmer jeg lidt homofobi der Klausen:o) Nu er det jo sådan at det feminine altid har været mere elegant end det maskuline, så derfor forstår jeg bedre du er fan af Liverpool, for elegante er de ikke og elegant kan de ikke spille med deres hulemandsfodbold;-) Og Slat så er du alligevel en ægte troende…………og nej, filmen ville jeg nu heller ikke kalde ukendt. Tak for rosen, kan du så få købt den og giv mig din mening om den! |
30/04-08Aftenens kamp
Nej, ukendt vil jeg egentligt heller ikke selv kalde filmen - jeg havde blot vanskeligheder med at finde de rette ord inden skoleklokkernes melankolske klang spolerede min morgen ;). Helt enig i karakteristikken af Liverpools farveløse spillestil. Jeg er meget ked af det, Klausen, men jeg føler ikke, at en sådan "matchspoiler-mentalitet" hører hjemme i en Champions League-finale. Så selvom Chelsea heller ikke er for gode på den front, har de min fulde support her til aften :) Ellers er jeg enig i, at United - efter sejren over Barcelona - virker som den rette vinder af titlen. |
01/05-08Liverpool farveløs?
Kan godt være at spillet ikke er teknisk overvældende, og det er ganske enkelt fordi de ikke har det samme materiale som Manchester United. Men dermed kan vi jo rette øjnene mod Chelsea, som jeg ser det er endnu værre end Liverpool. Tilbagestående osv. Men uanset om Liverpools spille ikke er appellerende til fremragende fodbold, så har de det med at gøre kampe så intense og så uforglemmelige som ingen anden. De besidder simpelthen hen et vinderhjerte og lidenskab som ingen andre klubber gør - taler vi om en CL finale i 05? Eller kampen mod Arsenal? Eller kampen i går mod Chelsea hvor vi igen kunne snuse til miraklet? Tænk over den gutter. At jeg har homofobi skal jeg ej fornægte - gerne når det er mod Ronaldo (selvfølgelig er han en genial fodboldspiller at kigge på, men den der Nik og Jay attitude er for vammel. Se nu blot Messi, som tydeligt viser han er en mere moden og endda bedre offensiv orienteret spiller en Ronaldo :D). Reds gør bare CL mere seværdig og intenst, og skaber dramaer som ingen andre klubber gør for tiden. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget andet drabende slag i dette års CL? Kan i? Nej vel? :) Rffris@ At Liverpool ikke hører hjemme i en CL finale er da noget vås at sige, specielt efter 05 som tydeligt har været den største og mest sindsoprivende nogensinde - hvis du spørger mig - også set rent objektivt. Og jeg vil også vædde 100 milliarder på, at Man U ikke går ud og spiller farvestrålende - hvilket er forståeligt nok - det bliver en gentagelse af PM braget fra nogle få uger siden mod Chelsea. Tilbageholdent spil men intens fight på alle banens positioner. Og det er da også underholdende nok. :) Sorry for det lange svar, hehe, men når det gælder Liverpool er jeg som ustoppelige. |
01/05-08Klausen
Det er herligt med noget indlevelse og passion, Klausen, og lad os bare være enige om at være uenige. Det er trods alt ikke et fodboldsite det her. ;) |
01/05-08Well spoken
Er der noget man aldrig kan blive enig i, så er det da fodbold. Så giver dig ret i at være uenig, hehe. :) |
Login
Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.
Opret Scope-profil.


Forside











