My Darling Clementine: 'When Ya Pull A Gun, Kill A Man'

My Darling Clementine

04/05-08'When Ya Pull A Gun, Kill A Man'
Mange af mesteren John Ford’s fremragende westerns har altid balanceret mellem at opretholde myten og kynisk beskrive realismen, når han tematisk har beskæftiget sig med hvordan hårdføre mænd har tæmmet det vilde vesten, ofte med en personlig høj pris som betaling for at bringe civilisationen ud til grænseområderne.

Det sammen gælder hans ufaktuelle, men vidunderligt smukke og dybt gribende gendigtning om en af vestens største legender, Wyatt Earp og hans tid i Tombstone med den berømte skudduel ved The O.K. Corral som et af højdepunkterne.

Med et prangende visuelt overskud og delikate sorte og hvide billeder med Ford’s foretrukne ”kulisse” Monument Valley som symbolsk baggrund, skabes der en ramme til at Fonda som stoisk og ofte utiltalende Earp, sammen med sine brødre, opgiver sin frie tilværelse, lidt mod hans vilje, for at rydde op i en af de sidste ”lovløse” byer ude vestpå.

Her møder han også den fordrukne og tuberkulosesyge kortspiller og tidligere læge (i virkeligheden skulle han have været tandlæge), Doc Holliday, fortolket både hårdkogt og følsomt af Victor Mature, med hvem han indgår venskab. Igennem ham lærer han kvinden Clementine at kende, der ankommer østfra og kommer til at stå som eksponent for civilisationens komme, som han selv er med til at rydde vejen for, men som også betyder enden på hans egen livsform. En verden må bukke under for at en anden kan opstå, som Ford altid både har begrædt og hyldet på smukkeste vis i flere af sine store filmiske værker.

”My Darling Clementine” er en af de mere poetisk stille film i den retning, hvor historien udfoldes elegant og bæres af formidabelt skuespil og overdådige billeder godt understøttet af Mockridge’s smukke underlægningsmusik med temaet ”My Darling Clementine” som bærende element. Trods den rolige tilgang til emnet, så snyder Ford os nu alligevel ikke for et par fornemt iscenesatte actionsekvenser af høj klasse, med kulminationen til slut med den berømte duel bagved stalden O.K. Corral, der er blevet gengivet i et utal af historier, både på film og i bøger.

Største og eneste kritik er Ford’s tilgang til og beskrivelse af fortællingens kvinder, der er lidt for stereotype og anonyme i forhold til hvor meget de skal fylde på et mentalt plan. Som film er det derudover mesterligt fra først til sidst på næsten alle måder og filmen er obligatorisk for enhver westerntilhænger, filmelsker og dem med interesse i instruktør Ford’s karriere.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.